Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2005.
Ansøgeren er etnisk russer og ikke troende fra [by], Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er homoseksuel, og at det generelt er vanskeligt og farligt at være homoseksuel i Rusland. Selv om det ikke er ulovligt at være homoseksuel, frygter hun ved en tilbagevenden til Rusland at blive udsat for overgreb fra myndighedernes og/eller befolkningens side. Allerede som følge af sin homoseksualitet opfylder hun betingelserne for at få asyl. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun har en kvindelig kæreste, som hun har kendt siden [vinteren 2023/2024], og som hun [planlægger familieforøgelse] med. Hun har under sit ophold i Danmark kontinuerligt været åben om sin seksualitet og har bl.a. frekventeret barer for homoseksuelle og deltaget i Pride-optog. Efter indgivelsen af ansøgningen om asyl i [efteråret] 2024 har hun desuden deltaget i medlemsmøder og andre medlemsarrangementer i foreningen LGBT Asylum. Ansøgeren har desuden anført, at hun ikke turde stå åbent frem som homoseksuel i Rusland, fordi hun var bange for at blive udsat for diskrimination og forfølgelse på grund af sin seksualitet. Hun vil ved en eventuel tilbagevenden til Rusland fortsætte med at være helt åben om sin seksualitet, sit samliv med en kvinde og [deres planlagte familieforøgelse], således som hun hidtil har været det i Danmark. Hun vil ved en eventuel tilbagevenden desuden aktivt arbejde for LGBT+-rettigheder. Hun vil derfor være i risiko for at blive betragtet som ekstremist af myndighederne i Rusland og straffet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan dog ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland vil arbejde aktivt for LGBT+-rettigheder og dermed muligvis bringe sig i myndighedernes søgelys som værende ”propaganderende”/”ekstremistisk”, da hun efter det oplyste ikke under sit mere end 20 år lange ophold i Danmark har udført sådant aktivt, politisk arbejde, heller ikke blot i form af f.eks. Rusland-kritiske opslag på en (profileret) konto på sociale medier el.lign., men alene har været almindelig deltager ved Pride-optog og – efter indgivelse af asylansøgning - deltaget som almindeligt medlem i medlemsmøder og andre medlemsarrangementer i LGBT Asylum. Uanset at forholdene i Rusland for homoseksuelle, og muligt særligt for homoseksuelle par, der er samlevende, er vanskelige, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens homoseksualitet ikke i sig selv gør, at hun vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevende til Rusland, heller ikke selv om hun ikke vil holde sin homoseksualitet skjult, og heller ikke selv om hendes [kæreste]måtte tage ophold og leve sammen med hende i Rusland. Som nævnt kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland vil arbejde aktivt for LGBT+-rettigheder og dermed muligvis bringe sig i myndighedernes søgelys som værende ”propaganderende”/ ”ekstremistisk”, og hendes deltagelse i Danmark i Pride-optog og arrangementer i foreningen LGBT Asylum kan ikke antages at have bragt hende i myndighedernes søgelys. For så vidt angår den omstændighed, at [ansøgeren og hendes kæreste planlægger familieforøgelse], bemærker Flygtningenævnet, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger er indikationer på, at forholdene i Rusland for samlevende homoseksuelle par, der har mindreårige børn sammen - eventuelt ud fra et forsigtighedsprincip - kan udgøre asylbegrundende forfølgelse. På nuværende tidspunkt, hvor [den påtænkte familieforøgelse] endnu ikke har resulteret i fødslen af et barn, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke anledning til at tage stilling til, om der på dette grundlag vil kunne meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgeren må i givet fald til sin tid henvises til eventuelt at indgive anmodning om genoptagelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. rusl/2026/13/MSI
