Nævnet meddelte i april 2026 opholdstilladelse (K-Status) til en kvindelig statsborger samt to børn fra Irak. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af [flere mandlige familiemedlemmer], idet hun har været sin tidligere ægtefælle utro, er blevet skilt og har fået børn uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har fortalt hendes familie, at hun har været ham utro. Ansøgerens mandlige familiemedlemmer har herefter i en periode på omkring fem år ringet hende op ofte for at true hende, kalde hende grimme og nedværdigende ting og for at fortælle hende, at det, hun har gjort, ikke er tilladt i deres religion. De hører til en klan, og de tolererer ikke utroskab eller børn uden for ægteskab. De har opdaget, at hun har fået børn, idet de har hørt børnene i baggrunden under telefonopkald. Ansøgeren har vanæret hele sin familie. Ansøgerens far har sendt hende lydbeskeder, hvor han har truet hende. Ansøgerens far har sagt til hende, at de vil slå hende ihjel, uanset hvor i irakisk Kurdistan hun befinder sig. Han har sagt, at han vil slå både hende og børnene ihjel. Der er folk fra ansøgerens hjemby, som er blevet slået ihjel for lignende handlinger. Ved advokatindlægget af [foråret] 2026 har ansøgeren yderligere henvist til, at hendes tidligere ægtefælle også i [europæisk land] har rettet trusler mod hende, såfremt hun en dag skulle vende tilbage til Irak. Han bor selv i Irak i dag og har kontakt med hendes familie. Ansøgeren har til mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hendes mor har fortalt, at han rejser frem og tilbage mellem [europæisk land] og Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun har en alvorlig æresrelateret konflikt med sine mandlige familiemedlemmer i Irak, og at hun i den anledning har modtaget trusler på livet mod sig selv og sine børn. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren må anses for at have forklaret i tilstrækkelig grad konsistent og overbevisende om konflikten. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgerens forklaring for nævnet har fremstået med en rimelig detaljeringsgrad, og ansøgeren har afgivet en plausibel forklaring på, hvad der i samtalereferaterne kan fremstå som divergenser i hendes forklaringer. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har været i stand til på troværdig måde at forklare konkret og detaljeret på nævnets uddybende spørgsmål om hændelser, tidsmæssige forløb og sammenhænge. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om truslerne støttes af den troværdige vidneforklaring fra børnenes far om, at ansøgeren løbende har fortalt ham om truslerne, fra de indledte deres forhold i [slut 2010’erne], og at hun også har fortalt om, at hendes mor for kort tiden siden oplyste, at hendes far havde svoret, at han ville slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren ikke tidligere end sket søgte asyl, ikke kan føre til, at hendes forklaring må tilsidesættes. Det bemærkes herved, at det af sagsakterne fremgår, at ansøgerens klage over en afgørelse om inddragelse af hendes permanente opholdstilladelse i [europæisk land] først var færdigbehandlet i [vinteren 2024/2025]. Flygtningenævnet lægges derfor til grund, at ansøgeren på grund af utroskab, sin skilsmisse og den omstændighed, at hun har fået to børn uden for ægteskab, befinder sig i et alvorligt modsætningsforhold til sine mandlige familiemedlemmer i Irak, og at hendes frygt for alvorlige overgreb fra dem mod hende selv og hendes børn må anses for at være reel. På den baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt finder Flygtningenævnet efter en konkret og individuel vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun, der vil være enlig mor til to små børn født uden for ægteskab og uden mandligt netværk i Irak, ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, og at hendes børn er i en tilsvarende risiko. Henset til de foreliggende baggrundsoplysninger om æresrelateret vold i Irak kan ansøgeren ikke henvises til at søge myndighedsbeskyttelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende børn opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2026/3/lnk
