Nævnet stadfæstede i marts 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsborger fra Indien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ror og hindu fra [landsby], [region], distriktet [distrikt], i Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien vil være i risiko for at blive slået ihjel eller udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling som følge af en jordkonflikt med sønnerne til ansøgerens afdøde [familiemedlem A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at konflikten startede efter [familiemedlem A’s] død, da [familiemedlem A’s] sønner ikke ville acceptere den tidligere aftalte deling af [familiemedlem A’s] jord. På et tidspunkt i 2024 mens ansøgeren passede jorden, blev han opsøgt og truet af personer, som [familiemedlem A’s] sønner havde hyret. Herefter opstod der tumult, som endte med, at [hændelse]. Efterfølgende blev [familiemedlem A’s] sønner og de personer, sønnerne havde hyret, vrede over hændelsen. En dag ventede [familiemedlem A’s] sønner på ansøgeren foran hans bolig, og det udviklede sig til en slåskamp, hvor ansøgeren fik hjælp af naboen. Ansøgerens familie besluttede herefter, at ansøgeren skulle udrejse af Indien. Efterfølgende har ansøgeren modtaget trusler via sociale medieplatforme. Truslerne er meldt til politiet, men idet [familiemedlem A’s] sønner har kontakter i politiet, er der ikke sket yderligere. Ansøgeren frygter, at han vil blive slået ihjel, hvis han vender tilbage til Indien, idet konflikten nu, foruden jorden, handler om had. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om en konflikt med [person A] og [person B]. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om en jordkonflikt med [person A] og [person B] har været divergerende, udbyggende og usammenhængende om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om det var to-tre gange eller én gang han blev overfaldet, og om tidspunktet hvor overfaldet fandt sted – om det var [et tidspunkt i 2022-2023] eller [et tidspunkt i 2023-2024] og har forklaret usammenhængende og konstrueret til lejligheden om, at der kom 20-25 personer med våben imod ham på jordstykket, men at han i ti-15 minutter formåede at undgå at blive overfaldet og fik ringet til sin familie, hvorefter der kom otte-ni personer fra familien, venner og naboer til undsætning. Endelig fremstår det ikke overbevisende, at ansøgeren modtog dødstrusler i [første halvår] 2024, når han opholdt sig på jordstykket, men at han alligevel arbejdede på jordstykket kort efter. Ansøgeren har endelig forklaret udbyggende om trusler modtaget fra [person A], idet ansøgeren ikke til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2024/2025] har nævnt disse trusler, men til sin asylsamtale [i sommeren] 2025 har forklaret, at han [i første halvår] 2024 telefonisk og på [social medieplatform] blev truet med at blive slået ihjel. Det af ansøgeren på nævnsmødet oplyste kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering af sagen stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” indi/2026/1/anfi
