Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren har et familiemedlem i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i vinteren 2025/2026] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren ikke kan kommunikere med sin [ægtefælle], som opholder sig i Tyskland, kan ikke føre til en ændret vurdering. Klageren henvises i den forbindelse til at søge myndighedernes beskyttelse i Tyskland. Det forhold, at klageren har en bror i Danmark, som altid har følt et stort ansvar for klageren og har været den, der skulle tage sig af hende, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at klagerens bror ikke er omfattet af begrebet ‘familie’ i Dublinforordningens forstand, jf. forordningens artikel 2, litra g. Nævnet finder endvidere, at det ikke kan lægges til grund, at der består et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes bror, som er omfattet af Dublinforordningens artikel 16. Det bemærkes hertil, at klageren har været adskilt fra sin bror, som ifølge det af klageren oplyste har haft opholdstilladelse i Danmark siden [2012-2015]. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk.1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2026/10/AALK
