Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er af blandet etnicitet og kristen protestant tilhørende pinsebevægelsen fra [provins], Burundi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burundi frygter at blive slået ihjel af sine naboer, som han har en jordkonflikt med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2013 har haft en jordkonflikt med sine naboer i Burundi. Konflikten eskalerede med trusler om, at han ville blive skudt, hvis han ikke afgav sin jord. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i 2016 blev skudt af sin ene nabo, der er politibetjent, men overlevede ved at foregive at være død. Efter skudepisoden flygtede ansøgeren til [by], inden han i 2021 udrejste til [afrikansk land]. I 2022 opsøgte naboerne ansøgerens familie på hans tidligere bopæl, hvor hans datter blev udsat for et overgreb, og hans søstre blev truet. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine naboer, som kan begrunde asyl. Der er ved afgørelsen lagt vægt på de samme forhold som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2025. Ansøgerens forklaring har således været divergerende, udbyggende, usammenhængende og har virket konstrueret til lejligheden blandt andet vedrørende den angivelige skudepisode mod ansøgeren begået af ansøgerens naboer, om perioden efter, og om ansøgerens fortsatte besøg hos sin mor og børn på hjemadressen efter episoden. Det bemærkes, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet yderligere har forklaret divergerende i forhold til tidspunktet for, hvornår hans ven [A] blev dræbt, samt hvorvidt han har været hjemme på bopælen efter skudepisoden. Ansøgeren har således i sin Oplysnings- og Motivsamtale af [foråret] 2025 forklaret, at han i perioden fra [midten af 2010’erne til starten af 2020’erne] har besøgt sin families bopæl i [provins], men at han ikke kunne overnatte. Han gjorde det ofte, ca. 2 gange om måneden. Under nævnsmødet har han derimod forklaret, at han aldrig besøgte dem på bopælen, men derimod i [provins] et andet sted. Endelig kan det forhold, at Center Mod Menneskehandel [i sommeren] 2023 har vurderet, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Burundi vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Buru/2026/1/mskb
