Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk bosnier og muslim af trosretning fra [landsby], Bosnien-Hercegovina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina frygter forfølgelse fra serbere samt konflikter med dele af lokalbefolkningen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han føler sig udsat og utryg, idet han anses for at være serber/kroat grundet sit efternavn. Ansøgeren har endvidere henvist til sine personlige forhold, herunder at han ikke vil have adgang til nødvendig behandling, støtte og økonomiske midler. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som følge af, at han er [handicap] og har [psykisk diagnose] har vanskeligt ved at klare sig selv og er i risiko for at blive udnyttet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han tidligere har modtaget begrænset hjælp fra lokale, men at denne støtte ikke længere er tilgængelig, og at myndighederne ikke har ydet ham den nødvendige hjælp under hensyn til hans personlige situation. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men dette kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren 2027/2026]. Ansøgerens personlige forhold, sårbare situation, og dårlige økonomiske forhold, samt den oplyste begrænsede hjælp fra myndighederne, er ikke forhold der statuerer forfølgelse eller overgreb og er derfor ikke omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at spørgsmålet om hvorvidt en udsendelse af ansøgeren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og udlændingelovens § 31 som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Det falder således udenfor nævnets kompetenceområde at tage stilling til, om ansøger kan gives opholdstilladelse på andet grundlag end risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet kan endelig tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke er forhold, der understøtter ansøgerens frygt for at ansøger vil kunne opleve konflikter med dele af lokalbefolkningen grundet ansøgerens efternavn og som følge heraf skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren må henvises til at indgive anmeldelse til myndighederne herom. De generelle forhold for etniske bosniere i Bosnien-Hercegovina kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren skal meddeles asyl, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse. bosn/2026/2/mskb
