Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Algeriet. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by A], Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter for sit liv og for overgreb fra befolkningen som følge af sin seksuelle orientering som homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at han allerede i mellemskolen blev opdaget sammen med en anden dreng, som han havde haft et forhold til, hvilket førte til, at hans far udøvede vold mod ham og frihedsberøvede ham i hjemmet. Han har videre gjort gældende, at han i skoleforløbet havde forhold til flere drenge, hvilket medførte chikane og problemer med andre elever, ligesom han i gymnasiet blev udsat for afpresning af en anden elev. Efter at skoleledelsen orienterede hans mor, blev han bortvist fra skolen, hvorefter han fortsat oplevede chikane og senere ophørte med at gå på gymnasium. Ansøgeren har herudover oplyst, at han i sit nabolag blev udsat for chikane og trusler af mænd, herunder fik fortalt, at straffen for homoseksualitet er døden. Han har desuden gjort gældende, at han blev påkørt af en bil, hvilket han selv antog havde sammenhæng med hans seksuelle orientering, og at hans familie efterfølgende forsøgte at ændre hans adfærd og personlighed ved at få ham til at arbejde som slagter. Ansøgeren har endelig oplyst, at han som cirka [16-19-årig] forlod hjemmet og rejste til byen, [by B], hvor han opholdt sig hos en bekendt under vanskelige forhold, hvorefter han [i efteråret] 2021 udrejste fra Algeriet til [et andet europæisk land]. Under nævnsmødet har ansøgeren endelig som asylmotiv henvist til, at han er blevet indkaldt til militærtjeneste i Algeriet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel, til grund. Ansøgerens forklaring om sin indre erkendelse af sin homoseksualitet fremstår ureflekteret, overfladisk og utroværdig, selv om både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har spurgt indgående ind hertil. Ansøgeren har primært forklaret om omstændigheder af faktuel karakter. Han har ikke nærmere kunnet forklare om sine overvejelser, tanker og processen frem mod erkendelsen af ansøgerens seksualitet, hvilket er helt centralt for ansøgerens asylmotiv. Forespurgt om, hvilke overvejelser ansøgeren havde gjort sig om sin seksuelle lyst til at være sammen med mænd i forhold til, at han var bekendt med den generelle holdning til homoseksualitet i Algeriet, har ansøgeren blot forklaret, at det var følelser, så han tænkte ikke så meget. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren har forklaret overfladisk, påfaldende detaljeløst, afglidende og til dels divergerende om sine seksuelle forhold i Algeriet. Ansøgeren har kun helt generelt og overfladisk kunnet beskrive [person A] og deres forhold. Dette fremstår særligt påfaldende, henset til, at [person A] var ansøgerens første homoseksuelle kæreste og seksuelle partner, at ansøgeren og [person A] skulle have været kærester i en periode på cirka 2 år, og at [person A] derfor må anses som en helt central person i ansøgerens proces for forståelsen og afklaringen af sin seksuelle orientering. Ansøgeren har herunder ikke mere specifikt kunnet beskrive, hvad der gjorde, at han fik følelser for [person A], herunder hvad, han fandt tiltrækkende ved [person A], selv om han er blevet spurgt ind hertil. Ansøgeren har om sin og [person A’s] relation alene generelt forklaret, at de slappede af, når de mødtes, at de stolede på hinanden, og at de holdt deres forhold hemmeligt. Om ansøgerens tanker og følelser i forhold til [person A], har ansøgeren kun kunnet oplyse, at de var tætte, gjorde de ting med hinanden, som de nu engang gjorde, og at de gjorde alt sammen. Han har videre ikke kunnet beskrive, hvordan relationen til [person A] udviklede sig fra at være venskabelig til at være et kæreste- og seksuelt forhold. Vedrørende [person B] har ansøgeren ligeledes kun generelt og overfladisk kunnet beskrive [person B] og ansøgerens forhold. Ansøgeren har ikke kunnet oplyse, hvor lang en periode, de havde et seksuelt forhold, selv om han flere gange er blevet spurgt ind hertil. Dette fremstår særligt påfaldende, henset til, at [person B] var ansøgerens anden homoseksuelle partner, og når sammenholdes med, at også [person B] må anses som en central person i ansøgerens proces for forståelsen og afklaring af ansøgerens seksuelle orientering. Ansøgeren har heller ikke været i stand til at beskrive, hvad han fandt tiltrækkende ved [person B]. Ansøgeren har – trods de mange homoseksuelle forhold, han oplyser at have haft – heller ikke mere specifikt kunnet forklare, hvad det konkret er ved mænd, han er tiltrukket af. Han har herom alene generelt forklaret, at han fornemmer tryghed med en mand, og at han er tiltrukket af en mands krop. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om flere elementer, der er helt centrale for ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om sin relation til [person A] og [person B]. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 oplyste ansøgeren, at han oplevede problemer med [person A] og [person B], hvor de ikke ville gengælde hans handlinger. Han oplyste herunder, at drengene udførte seksuelle aktiviteter på ansøgeren, men at de ikke tillod, at han udførte seksuelle aktiviteter på dem. Under ansøgerens asylsamtale [i sommeren] 2025 oplyste han derimod, at han ikke havde problemer med [person A] eller [person B]. Han havde problemer med andre personer den gang, som han ikke blev spurgt ind til. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om sine forhold i gymnasiet. Ansøgeren forklarede til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2024 relativt detaljeret, at han stoppede i gymnasiet, fordi han blev mobbet, da han havde haft et seksuelt forhold til en person ved navn [person C], og at billeder af de to var blevet delt på skolen. Under sin asylsamtale [i sommeren] 2025 oplyste ansøgeren derimod, at han blev smidt ud af gymnasiet, efter at han havde fortalt skoleinspektøren om problemer i forhold til ansøgerens relation til [person D]. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvordan hans familie blev bekendt med ansøgerens seksuelle orientering. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2024 forklaret, at ansøgeren ikke vidste, hvordan hans familie blev bekendt med, at han godt kunne lide at være sammen med andre drenge, men han tror, at andre personer har fortalt hans familie om det, og han har ikke selv fortalt sin familie om det, da han var bange. Han har derimod til sin asylsamtale [i sommeren] 2025 forklaret, at han selv fortalte skoleinspektøren om sin relation til [person D], og at skoleinspektøren fortalte ansøgerens mor herom. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvornår han havde et forhold til [person D] samt grunden til, at ansøgeren stoppede i gymnasiet. Han har til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2024 forklaret, at han i mellemskolen havde et forhold til en dreng ved navn [person D], og at han i mellemskolen oplevede at blive chikaneret af andre elever. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen - ret indgående og detaljeret - forklaret, at han har haft et homoseksuelt forhold til en person ved navn [person D] på sit første gymnasium, at ansøgeren blev smidt ud af sit gymnasium på grund af deres forhold, og at han oplevede chikane på sit andet gymnasium. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han har kendt en person ved navn [person D], men at han aldrig har haft et seksuelt forhold til ham, og at ansøgeren ikke blev smidt ud af gymnasiet på grund af et homoseksuelt forhold med ham, men at han stoppede på gymnasiet, fordi ansøgeren generelt blev mobbet. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvorvidt han havde et forhold til en person ved navn [person C]. Ansøgeren oplyste – ligeledes relativt detaljeret - til sin oplysnings- og motivsamtale, at han gennemførte 2 år på [gymnasium] gymnasiet, hvorefter han stoppede i gymnasiet, idet han blev mobbet som følge af, at han havde haft et forhold til [person C]. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke har haft noget seksuelt forhold til en person ved navn [person C], og at det må bero på en fejl, samt at det, han der rettelig har forklaret om, har været om [person E]. Dette fremstår imidlertid påfaldende, eftersom ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale direkte omtaler gymnasiet, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han først mødte [person E] [i et andet europæisk land], efter at ansøgeren var udrejst af Algeriet. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han i Danmark mødte en marokkaner med [europæisk] statsborgerskab. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod oplyst, at han mødte [person E] [i et andet europæisk land]. Med hensyn til ansøgerens trafikulykke finder Flygtningenævnet, at der ikke er nogen holdepunkter for, at denne skulle relatere sig til ansøgerens oplyste seksuelle orientering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han stod på et smalt fortov, mens han kiggede ned i sin telefon, da han blev påkørt. Efter nogen tid indstillede politiet efterforskningen, fordi de ikke kunne finde ud af, hvem der havde kørt bilen, idet der ikke var kameraer til stede. Nævnet finder således, at det beror på ansøgerens egen formodning, at trafikuheldet skulle have relation til ansøgerens seksuelle orientering, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans seksuelle orientering skulle være årsagen til påkørslen af ansøgeren. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren - der har forklaret, at han har haft en relation til en kvinde, [person F], som han har været seksuelt sammen med – [i sommeren] 2022 har modtaget et foto af en åbnet kvindelig kønsdel, der i sagens natur må anses for at være af klar seksuel karakter. Ansøgeren har herom blandt andet forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor hun sendte det. Det forhold, at ansøgeren har været i kontakt med [LGBT støtteorganisation], og at han har været på sauna bar for mænd kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at disse aktiviteter ikke i sig selv kan underbygge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Algeriet er i en asylbegrundende situation som følge af homoseksualitet. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han er blevet indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Algeriet, som han er fremkommet med under nævnsmødet, finder Flygtningenævnet i overensstemmelse med nævnets generelle praksis, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 om konventionsstatus eller § 7, stk. 2 om beskyttelsesstatus. Efter baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet endvidere til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Algeriet risikerer at blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste eller unddrager sig militærtjeneste. De straffe, der kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang eller en karakter, der indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Algeriet vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Der er herved henset til, at de hjemlede straffe ikke kan anses for uforholdsmæssige sammenlignet med sanktionerne for tilsvarende overtrædelser i dansk lovgivning, og at der ikke er grundlag for at antage, at en straf konkret vil være omfattet af forfølgelsesgrundene omhandlet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil udgøre en velbegrundet frygt for overgreb i øvrigt, som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Algeriet er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i en asylbegrundende situation, der er omfattet af udlændingelovens § 7.” Alge/2026/1/Saba
