Nævnet stadfæstede i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara, idet ansøgeren dog har oplyst, at han "hører under [stamme]". Han er shiamuslim og født i [område] i [provins] i Afghanistan. Da han var [5-8 år], flyttede familien til [by]. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er efterstræbt af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans [familiemedlem] har tjent i det afghanske militær fra [periode i 1970’erne] og [periode i 1980’erne] og efterfølgende arbejdet som [stillingsbetegnelse A] ved en politistation i [by] [i periode i 2010’erne]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere henvist til, at han i [foråret] 2021 blev tilbageholdt og udsat for vold af Taliban, idet han blev beskyldt for at have arbejdet som [stillingsbetegnelse B] for den tidligere regering. Før sin udrejse af Afghanistan i [foråret] 2021 drev han således [en forretning] i [by], hvor han bl.a. [udførte arbejde] for politiet fra den politistation, ved hvilken hans [familiemedlem] arbejdede/havde arbejdet som [stillingsbetegnelse A]. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin [familiemedlems] tidligere ansættelser i militæret i [1970’erne og 1980’erne] og som [stillingsbetegnelse A] ved en politistation i [by] i [en periode i 2010’erne] til grund. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han som følge heraf vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund som forklaret af ansøgeren, at han har drevet [en forretning] i Kabul, hvor han bl.a. [udførte arbejde] for politiet fra den politistation, ved hvilken hans [familiemedlem] arbejdede/havde arbejdet som [stillingsbetegnelse A], frem til sin udrejse i [foråret] 2021. Uanset at ansøgerens forklaring under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024, asylsamtalen [i sommeren] 2025, gensamtalen [senere i sommeren] 2025 og under mødet i Flygtningenævnet [i foråret] 2026 om, at han i [i foråret] 2021 blev tilbageholdt af Taliban og udsat for vold som følge af, at han [udførte arbejde] for politiet, i al væsentlighed har været konsistent og detaljeret, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke at kunne lægge forklaringen til grund Flygtningenævnet har således for det første lagt vægt på, at hans personlige konflikt med Taliban er uomtalt i det ansøgningsskema, som ansøgeren udfyldte kort efter sin ankomst til Danmark, hvilket ikke kan tilskrives de problemer, som ansøgeren har med at udtrykke sig på skrift. Flygtningenævnet finder endvidere, at forklaringen efter sit indhold er usandsynlig. Det forekommer således usandsynligt, at nogle Taliban-folk ved en efter det oplyste helt tilfældig kontrolpost på vejen til [område] skulle være i besiddelse af billeder af ansøgeren og hans [forretning], og at de skulle være blevet opmærksom på, at de havde billeder af ham, da han blev stoppet, særligt henset til karakteren og omfanget af det arbejde, som angiveligt skulle have bragt ham i søgelyset. Flygtningenævnet finder desuden, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet ikke har kunnet gøre troværdigt rede for sin natlige flugt, ligesom hans forklaring om den voldsomme begivenhed, hvor han angiveligt frygtede for sit liv, ikke har fremstået selvoplevet. Flygtningenævnet finder - også ud fra baggrundoplysningerne - at den omstændighed, at ansøgeren har [udført arbejde] for politiet [i sin forretning] ikke i sig selv kan sandsynliggøre, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Endelig har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv under sagen for Flygtningenævnet henvist til, at han som etnisk hazara/som tilhørende [stamme] og shiamuslim og som følge af sin familiemæssige baggrund vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren har i den forbindelse bl.a. henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 26. marts 2026 i sagen D.M. mod Sverige. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan - som også anført i den nævnte dom - ikke i sig selv kan begrunde asyl, heller ikke for personer, der er etnisk hazara, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at der for ham skulle gøre sig sådanne individuelle forhold gældende, at han som følge af sit etniske tilhørsforhold og de ovenfor omtalte omstændigheder, skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2026/50/ysn
