Nævnet meddelte i april 2026 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunnimuslim fra [by], [distrikt], [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, dels fordi han er bange for at blive tvangsrekrutteret af dem, dels fordi han har haft et kæresteforhold til en pige [A], hvis far er Taliban-medlem, og som skulle giftes med en 10-20 år ældre mand, der også er Taliban-medlem. Ansøgeren har til mødet i Flygtningenævnet forklaret, at [A’s] far og hendes forlovede ikke er egentlige medlemmer af Taliban, men tilknyttet Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A’s] far opdagede forholdet, hvorefter ansøgeren blev hentet af medlemmer af Taliban og blev kørt ud på deres base, hvor ansøgeren modtog [et større antal] piskeslag. Ansøgeren har videre oplyst, at han blev truet på livet af [A’s] far. Ansøgeren har om sin frygt for tvangsrekruttering oplyst, at hver husstand i Afghanistan skal stille en person til rådighed for Taliban, og at der på nuværende tidspunkt er behov for endnu flere folk på grund af grænsekonflikten mellem Afghanistan og Pakistan. Ansøgerens advokat har ved sit indlæg af [foråret] 2026 gjort gældende, at ansøgeren efter sit ophold i Danmark ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan vil være påfaldende vestligt klædt og have en forkert frisure, ligesom han har tillagt sig musik og kultur, som er uforenelig med Talibans morallov. Samtidig var det allerede før hans udrejse kendt, at hans far handlede med [rusmiddel], og ansøgeren er selv blevet glad for [rusmiddel] og fester i Danmark. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan med henvisning til sin etnicitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er etnisk usbeker, og at han på baggrund heraf er blevet hånet og talt ned til. Ansøgeren har endelig oplyst, at han frygter de generelle økonomiske- og sikkerhedsmæssige forhold i Afghanistan, idet der er mangel på arbejde. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet tiltræder, at ansøgeren har den fornødne modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren, der er [15-17] år, har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Som anført af Udlændingestyrelsen har ansøgeren på nogle punkter forklaret forskelligt om detaljer angående sin konflikt med [A’s] far og episoden, hvor ansøgeren fik pisk af Taliban, men ansøgeren var kun [13-15] år, da hændelserne med piskeslag og trusler fandt sted, og kun [15-17] år i dag. Flygtningenævnet finder, at hans forklaring må bevisvurderes i forhold hertil, og at der efter en samlet vurdering af forklaringen sammenholdt med baggrundsoplysningerne om forholdene i Afghanistan ikke forekommer sådanne uoverensstemmelser i ansøgerens forklaring, at der er grundlag for at tilsidesætte forklaringen som utroværdig. Det bemærkes herved, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren overordnet har forklaret konsistent, troværdigt og overbevisende om hændelserne, og at forklaringen støttes af det materiale, ansøgeren har fremlagt under Flygtningenævnets behandling af sagen i form af fotos af ansøgeren med mærker på ryggen og lægejournalnotat af [vinteren 2025/2026] om, at ansøgeren har ar på [kroppen], som kunne stemme overens med piskeslag. Det bemærkes yderligere, at ansøgeren allerede under sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2025 oplyste, at han havde billeder af piskeslagene. Flygtningenævnet kan derfor lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han blev udsat for [et større antal] piskeslag fra Taliban samt pålæg om at forlade området og trusler på livet, hvis han ikke efterkom pålægget, og at baggrunden for disse hændelser var, at han havde haft et kæresteforhold til nabodatteren, hvis far var tilknyttet Taliban, ligesom pigen skulle giftes med en mand, der også var tilknyttet Taliban. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens asylmotiv om vestliggørelse ikke i sig selv kan føre til, at han meddeles asyl i Danmark. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren er født og opvokset i Afghanistan, hvor han har tilbragt sine formative år. Den relativt korte periode, han har tilbragt uden for Afghanistan, herunder i Danmark, kan ikke begrunde, at han må anses for at have tillagt sig en sådan vestlig fremtoning, at han ved en tilbagevenden på den baggrund vil påkalde sig Talibans opmærksomhed. Ansøgerens asylmotiv om frygt for tvangsrekruttering til Taliban kan heller ikke i sig selv føre til, at han meddeles asyl i Danmark. Nævnet lægger herved vægt på, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan lægges til grund, at tvangsrekruttering til Taliban er almindeligt forekommende i Afghanistan, og ansøgeren har heller ikke forklaret, at han har været genstand for forsøg på rekruttering. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at Taliban primært rekrutterer blandt frivillige. Det, ansøgeren har gjort gældende angående en aktuel konflikt mellem Pakistan og Afghanistan, kan ikke føre til en anden vurdering. Efter ansøgerens forklaring har han ikke konkret været udsat for negativ behandling på grund af sin etnicitet af en karakter og intensitet, der kan være asylbegrundende, og de generelle forhold for etniske usbekere og sunnimuslimer i Afghanistan kan ikke i sig selv begrunde asyl. Socioøkonomiske forhold er ikke asylbegrundende, og de generelle forhold i Afghanistan er heller ikke i sig selv asylbegrundende. I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 26. marts 2026 angående klage fra en afghansk borger (etnisk hazara), der havde fået afslag på asyl i Sverige, hedder det blandt andet:”…166. Still the Court does not find that the general human rights situation, while certainly serious, can be considered sufficient to conclude that any removal to Afghanistan would necessarily breach Article 3 of the Convention. However, it must be duly taken into account when assessing the risks an individual may face upon return. In this context the Court reiterates that a real risk of being subjected to treatment contrary to Article 3 of the Convention may emanate from a general situation, a personal characteristic of the applicant or a combination of the two. …” Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at det som anført ovenfor kan lægges til grund, at ansøgeren forud for sin udrejse af Afghanistan havde en æresrelateret konflikt foranlediget af sin interesse for en ung pige, der er datter af en mand med tilknytning til Taliban, og som skulle giftes med en mand med tilknytning til Taliban. Konflikten førte til, at ansøgeren fik [et større antal] piskeslag af Taliban og efterfølgende blev truet på sit liv til at forlade området. Efter konfliktens karakter sammenholdt med, at ansøgeren som etnisk usbeker tilhører en minoritet i Afghanistan, vurderer Flygtningenævnets flertal, at der er tale om en konflikt, der må anses for fortsat aktuel, og at han risikerer overgreb ved sin eventuelle tilbagevenden til Afghanistan. Samtidig må ansøgeren, der i forvejen har været genstand for Talibans opmærksomhed, antages på ny at ville pådrage sig denne, når han vender tilbage til landet efter fravær på grund af sit ophold i Europa. På den baggrund, efter en konkret kumulativ vurdering af sagens samlede omstændigheder og under hensyn til Talibans magtovertagelse i Afghanistan finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Afgh/2026/49/lnk
