Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Ukraine. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk ukrainer og kristen af trosretning. Han er født i byen [by A] i Vinnytsia Oblast, Ukraine, hvor han opholdt sig frem til udrejsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrig været politisk aktiv. Den mandlige ansøger, der ikke tidligere har været indkaldt til militærtjeneste, har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og blive dræbt under kamphandlinger. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Ukraine. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han ikke har været indkaldt til militærtjeneste, idet han som [12-15-årig] blev fritaget på grund af sit helbred. Ansøgeren led som barn af [diagnose], men er i dag ved godt helbred. Ansøgeren har videre oplyst, at de ukrainske myndigheder tvangsrekrutterer alle til krigen, når man krydser grænsen. De ukrainske myndigheder tjekker ikke folks dokumenter ved indrejse, hvorfor det er underordnet, om det er anført, at man er fritaget fra militærtjeneste. Ansøgeren har endelig oplyst, at Ukraine er et korrupt land. Den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer og kristen af trosretning. Hun er født i landsbyen [by B], i Zhytomyr Oblast, Ukraine. Ansøgeren har i forbindelse med sin uddannelse og arbejde boet i [by A] i Vinnytsia Oblast, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun frygter krigen og de generelle forhold i Ukraine. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at hendes mand vil blive sendt i militæret og dræbt under kamphandlinger. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at de generelle sikkerhedsforhold i hendes hjemområde ikke er ufarlige. I området er der raketter og droner samt en risiko for at blive beskudt. Endelig har ansøgeren henvist til, at der er en militærlufthavn i hendes hjemområde. Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaringer til grund. Den mandlige ansøger har været fritaget for militærtjeneste af helbredsmæssige grunde, da han boede i Ukraine. Det kan imidlertid ikke afvises, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for at blive rekrutteret til militæret, når henses til den krigssituation, som Ukraine aktuelt befinder sig i. Det fremgår således af tilgængelige baggrundsoplysninger, at Ukraine erklærede både krigsret og en generel mobilisering i alle regioner, da de russiske militærstyrker den 24. februar 2022 indledte en invasion af Ukraine. Det fremgår videre, at implementeringen af mobiliseringen indebærer, at enhver mand mellem 18 og 60 år som hovedregel er underlagt pligten til mobilisering. Risikoen for, at den mandlige ansøger vil blive indkaldt til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Ukraine, herunder frygt for at blive dræbt under kamphandlinger, kan imidlertid ikke i sig selv føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Heller ikke risikoen for at blive pålagt straf som følge af unddragelse eller desertering fra militærtjeneste kan i sig selv anses som forfølgelsesgrunde som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der lægges herved vægt på, at det tilkommer de ukrainske myndigheder at lovgive om reglerne for militærtjeneste for egne borgere samt at sanktionere i tilfælde af unddragelse fra militærtjeneste. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan strafferammen for unddragelse og desertering efter ukrainsk straffelov ikke anses som uforholdsmæssig eller åbenbar uforenelig med dansk retsopfattelse. Det forhold, at afsoningsforholdene i ukrainske fængsler er vanskelige, kan heller ikke føre til, at ansøgeren meddeles beskyttelsesstatus i Danmark, idet disse afsoningsforhold ikke er af en sådan karakter, som i sig selv udgør en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Endelig finder Flygtningenævnet på baggrund af foreliggende baggrundsoplysninger, at sikkerhedssituationen og de generelle forhold i den vestlige og centrale del af Ukraine, hvor ansøgeren har sit hjemområde, er præget af en lav eller meget lav grad af ustabilitet og enkelte civile tab som følge af direkte og indirekte vold og vilkårlige luftangreb mod civil infrastruktur i tætbefolkede civile områder. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Samlet set kan der således ikke meddeles den mandlige ansøger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Med hensyn til den kvindelige ansøger og ansøgernes fælles barn bemærkes, at deres asylmotiv i det hele er støttet af den mandlige ansøgers asylmotiv. Under henvisning til Flygtningenævnets afgørelse vedrørende den mandlige ansøger kan der med samme begrundelse ikke meddeles den kvindelige ansøger og ansøgernes fælles barn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet finder ligeledes ikke, at de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold i den kvindelige ansøgeres hjemområde, kan danne grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor i det hele Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Ukra/2025/8/JURO
