Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet]og muslim fra [by], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han frygter, at al-Shabaab vil kidnappe ham eller slå ham ihjel ved en tilbagevenden til Somalia. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at han som [13-16-årig] blev kidnappet af al-Shabaab. Ansøgeren opholdt sig i en al-Shabaab-lejr i én måned, hvor han dagligt blev udsat for vold, indtil han formåede at flygte fra lejren. Al-Shabaab henvendte sig til ansøgerens families bopæl op til flere gange, inden ansøgeren blev kidnappet. Endvidere har ansøgeren som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han frygter de somaliske myndigheder, idet han risikerer at blive straffet ved en tilbagevenden til Somalia. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet henvist til, at han efter at være flygtet fra al-Shabaab-lejren blev anholdt af regeringsmilitæret, fordi de mistænkte ham for at være en del af al-Shabaab. Ansøgeren blev løsladt, efter at ansøgerens familie betalte en løsesum. Ansøgeren og hans mindreårige søskende flygtede herefter ud af Somalia. Ved behandlingen af sagen i Flygtningenævnet har ansøgeren som asylmotiv desuden henvist til, at han skal meddeles konsekvensstatus som følge af ansøgerens mors opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ansøgerens mindreårige søsters opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at ansøgeren ikke selv har stiftet familie, og at han fortsat opfatter sig som en del af kernefamilien sammen med sin mor og søskende. Han bor på nuværende tidspunkt på asylcenter, men han har planer om at flytte tilbage til sin families bopæl, såfremt han får opholdstilladelse. Ansøgeren har videre henvist til, at der fortsat består et tæt bånd mellem ham og hans familie, hvilket også kom til udtryk ved sidste nævnsmøde, hvor mange af hans familiemedlemmer mødte op og afgav vidneforklaringer til støtte for ansøgerens forklaring. Ansøgeren har som asylmotiv herudover henvist til de generelle forhold i ansøgerens hjemby, [by], Somalia, hvor al-Shabaab og regeringen løbende kæmper om territoriet, er af en sådan karakter, at de i sig selv skal føre til, at der meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at ansøgeren er blevet ”vestliggjort” i et sådant omfang, at han af den grund skal meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Vedrørende ansøgerens asylmotiver om, at han frygter al-Shabaab, der tidligere har kidnappet ham, samt de somaliske myndigheder, der antager, at ansøgeren er tilhænger af al-Shabaab, kan Flygtningenævnet fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets beslutning [i efteråret] 2024, finder nævnet fortsat, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med disse. Nævnet lagde ved sin afgørelse [i efteråret] 2024, vægt på, at ansøgeren på centrale punkter havde forklaret divergerende om sit asylmotiv, da ansøgeren under sin asylsag ved de [europæisk land A] myndigheder som asylmotiv havde henvist til, at han havde en bror, der hedder [navn], og at denne bror havde skudt en person, der havde dræbt deres far. Derfor ville en klan ved navn [klan]-klanen slå ansøgeren ihjel. Ansøgerens bror havde venner i al-Shabaab og var altså selv sympatisør. Ansøgeren oplyste derimod overfor de [europæisk land A] myndigheder intet om en konfikt med al-Shabaab, der tidligere skulle have haft kidnappet ham, eller med de somaliske myndigheder, der som følge heraf skulle antage, at ansøgeren tilhører al-Shabaab. Med hensyn til ansøgerens påstand om opholdstilladelse i konsekvens af hans mors opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets beslutning [i efteråret] 2024, herunder at ansøgeren først er indrejst i Danmark flere år senere end sin mor som familiesammenført, fortsat, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne herfor. Det forhold, at moren efterfølgende, [i efteråret] 2019, har fået ændret status, så hun har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke føre til en anden vurdering. Med hensyn til ansøgerens påstand om opholdstilladelse i konsekvens af hans lillesøsters opholdstilladelse, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke af den grund opfylder betingelserne for asyl. Det bemærkes indledningsvist, at ansøgerens mor indrejste i Danmark [i sommeren] 2014 med sin yngste søn og blev [i sommeren] 2015 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren, der er født [i år 1998-2001], indrejste i december 2017 i Danmark sammen med sine øvrige søskende, herunder sin lillesøster, som familiesammenført til sin mor. På tidspunktet for meddelelsen af opholdstilladelse til ansøgerens lillesøster [i efteråret] 2019, havde ansøgeren ikke søgt om asyl i Danmark. Ansøgeren var på det tidspunkt allerede et halvt år forinden - i [foråret] 2019 - udrejst af Danmark, først til [europæisk land B], hvorfra han rejste til [eruopæisk land A], hvor ansøgeren søgte om asyl [i foråret] 2019. Først efter at have fået afslag på asyl i [europæisk land A] både [i efteråret] 2020 og [i foråret] 2021, indrejste ansøgeren [i sommeren] 2022 på ny til Danmark. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke er særlige grunde til, at ansøgeren kan betragtes som en del af familiens enhed, og nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som en konsekvens af hans lillesøsters opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der nu er [24-27] år gammel, ikke siden foråret 2019 har boet sammen med sin søster eller sin øvrige familie. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren selv valgte at udrejse fra Danmark for mere end seks år siden og dermed rejste væk fra sin mor og søskende for at søge asyl i [europæisk land A], hvor han opholdt sig frem til han genindrejste i Danmark [i sommeren] 2022. Ansøgeren bor i øvrigt fortsat ikke sammen med sin familie, herunder sin lillesøster, og har således ikke været en del af familiens enhed i over seks år. Flygtningenævnet finder heller ikke, at de generelle forhold i øvrigt i Somalia, herunder i ansøgerens hjemby, [by] - der efter det oplyste siden [vinteren 2024/2025] har været under de somaliske myndigheders kontrol - er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at der meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Heller ikke det forhold, at ansøgeren efter sine egne oplysninger er blevet ”vestliggjort” kan føre til, at ansøgeren af den grund er i en asylbegrundende situation, jf. udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i en asylbegrundende situation, eller at han som en konsekvens af sin mors og søskende, herunder lillesøsters, opholdsgrundlag har krav på opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Soma/2025/13/tmlo
