Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængselsstraf på 3 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 samt udvist af Danmark for bestandig. Klageren er herudover i perioden 2013 til 2020 blandt andet dømt for flere tilfælde af personfarlig kriminalitet.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Rusland. Klageren er etnisk tjetjener og muslim fra Tjetjenien, Rusland. Klageren har i perioden omkring 2013 og 2019 deltaget i tre-fire demonstrationer i Danmark og [europæisk land] for at vise sin utilfredshed med de russiske og tjetjenske myndigheder, men har ikke derudover været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter overgreb, som følge af hans families tilknytning til oprørere under den anden tjetjenske krig. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at klageren endeligt udrejste af Rusland i 2009 sammen med sin familie efter myndighederne gentagende gange opsøgte familiens bopæl, og efter at klagerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B] blev bortført. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hans [familiemedlem C] inden for det seneste år indrejste i Rusland for at finde deres [familiemedlem A] og [familiemedlem B]. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste i krigen mod Ukraine. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge dele af klagers forklaring til grund, herunder at klageren er russisk statsborger, etnisk tjetjener, muslimsk af trosretning og at klageren ikke har opholdt sig i Rusland siden sin udrejse i 2010 som [12-15]-årig. Ligesom Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet imidlertid ikke, at klageren ved en tilbagevenden personligt er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb i Tjetjenien eller Rusland. Flygtningenævnet har herved henset til de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren 2024/2025]. Flygtningenævnet kan således ikke lægge klagers forklaring til grund om antallet af opsøgninger og om hvorvidt klageren var til stede under disse. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at klagerens [familiemedlem C] har været tilknyttet de tjetjenske mujahedinere under krigene i Tjetjenien og at klageren [i sommeren] 2010 som følge heraf blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende mindreårigt barn til klagerens [familiemedlem D]. Af sagen fremgår, at klagerens [familiemedlem C] efter denne blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, har fået udstedt et russisk nationalitetspas med navn og foto og har været indrejst i Rusland flere gange, herunder i [2016-2023]. Endvidere fremgår, at denne har kunnet opholde sig og rejse rundt i Rusland uden problemer med de russiske myndigheder. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at klageren længere er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb på baggrund af sit oprindelige asylgrundlag. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren ved en tilbagevenden til Tjetjenien eller Rusland ikke vil være i risiko for tvangsrekruttering til militæret med henblik på deltagelse i krigen i Ukraine eller at klageren skulle have modtaget en mobiliseringsordre. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder de foreliggende baggrundsoplysninger om mobilisering i Tjetjenien til krigen i Ukraine og om, at en overlevering af en indkaldelse til hvervekontoret skulle ske personligt, hvorfor klagerens forklaring om at indkaldelsen blev afleveret i en blank kuvert til [familiemedlem Ds] adresse i [by A], Danmark, fremstår usandsynlig. På ovennævnte baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Tjetjenien eller Rusland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, hvorfor udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for en udsendelse af klageren til Rusland. Endelig kan det ikke føre til en anden vurdering, at klageren har deltaget i 3-4 demonstrationer i perioden fra 2013 til 2018/19, og det på nævnsmødet oplyste om en demonstration i [by B] for nogle måneder siden til støtte for krigen i Ukraine, idet klageren ikke havde nogen fremtrædende rolle under demonstrationerne og efter sin egen forklaring ofte var maskeret og i øvrigt ikke har oplevet konflikter eller problemer på baggrund heraf. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: rusl/2025/15/lafal
