Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2019.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og ortodoks kristen. Hun er født i byen [by A], Rusland, men har senest opholdt sig i [by B] frem til udrejsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de russiske myndigheder ved en tilbagevenden til Rusland. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet henvist til, at de russiske myndigheder vil anse hende som politisk modstander. Hun er imod den økonomiske politik, der føres i Rusland, og hun er modstander af krigen mellem Rusland og Ukraine. Hun anser Ukraine for sit andet hjem, idet hun ofte har besøgt sin nu afdøde far, der var Ukrainer og flyttede til Ukraine efter ansøgerens forældres skilsmisse. Da ansøgeren boede i Rusland, ytrede hun sine politiske holdninger til familie og venner. Ansøgeren taler stadig telefonisk om politik med sine tre veninder, der opholder sig i Rusland. Hun har i den forbindelse oplevet tegn på, at hendes telefonsamtaler med hendes veninder bliver aflyttet, hvorfor hun er overbevist om, at de russiske myndigheder kender til hendes politiske overbevisning. Hun har på intet tidspunkt ytret sig politisk i offentligheden. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere henvist til, at de russiske myndigheder vil anse hende som forræder, idet hun har opholdt sig i vesten siden 2019. Endelig har hun henvist til, at hun er halvt ukrainer, idet hendes far, der døde for over 10 år siden, er født i Ukraine. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med de russiske myndigheder, idet ansøgeren er imod den russiske regering og den politik, der føres i Rusland, herunder er modstander af krigen mellem Rusland og Ukraine, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Rusland af den grund. Indledningsvis bemærker nævnet, at det forhold, at ansøgeren er imod den russiske regering og den politik, der føres i Rusland, og at hun er imod krigen i Ukraine, ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes politiske holdninger skulle være kommet til de russiske myndigheders kendskab, eller at de russiske myndigheder i øvrigt efterstræber hende. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren aldrig har oplevet problemer med myndighederne i Rusland, da hun boede der, samt at hun både i 2019 og i [vinteren 2021-2022] er udrejst legalt af Rusland. Derudover har hun flere gange været i kontakt med de russiske myndigheder uden at opleve problemer, herunder i 2022 i forbindelse med både fornyelse af hendes kørekort i Rusland og senere udstedelse af et nyt nationalpas på den russiske ambassade i Danmark, jf. nedenfor. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke er en profileret person, ligesom hun ikke på noget tidspunkt offentligt har tilkendegivet sine politiske holdninger, men at hun alene har ytret sine holdninger i lukkede kredse af venner i Rusland. Det forhold, at ansøgeren ikke kan udelukke, at en person i hendes omgangskreds kan være stikker for myndighederne, ligesom ansøgeren formoder, at alle hendes telefonsamtaler med hendes tre veninder de sidste tre år, hvor hun har kunnet finde på at udtale sig kritisk om den førte politik i Rusland, er blevet aflyttet, kan ikke føre til en ændret vurdering. At dette skulle være tilfældet, beror således alene på ansøgerens egen formodning og bestyrkes ikke af andre oplysninger. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at ingen af hendes ovennævnte tre veninder er blevet opsøgt, tilbageholdt eller i øvrigt har oplevet problemer i anledning af deres politiske ytringer eller telefonsamtaler med ansøgeren. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at de russiske myndigheder vil anse hende som forræder fordi hun har opholdt sig i Danmark siden 2019, og at de på den baggrund vil slå hende ihjel, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at hun af den grund har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Rusland. Efter ansøgerens første indrejse i Danmark i 2019 har hun således flere gange været i kontakt med de russiske myndigheder uden at opleve problemer. I [vinteren 2021-2022], hvor ansøgeren havde opholdt sig i Danmark i tre år, indrejste hun i Rusland og ca. to uger senere udrejste hun igen af Rusland, begge gange uden at opleve problemer af nogen art. Under opholdet i Rusland i [vinteren 2021/2022] var hun yderligere i kontakt med de russiske myndigheder i forbindelse med, at hun fik fornyet sit kørekort. Endelig fik ansøgeren i [efteråret] 2022 udstedt et nyt pas på den russiske ambassade i Danmark. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af, at hun har opholdt sig i Danmark i omkring seks år, er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de russiske myndigheder. Det forhold, at ansøgerens far var ukrainsk statsborger, finder Flygtningenævnet heller ikke i sig selv asylbegrundende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens far døde i 2014, og at hun hverken før eller efter hans død – og heller ikke efter Ukraine-krigens udbrud – har oplevet problemer med de russiske myndigheder som følge af farens statsborgerskab og bopæl i Ukraine, og ansøgerens deraf følgende tilknytning til Ukraine. De generelle forhold i Rusland er heller ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ikke vil være i risiko for forfølgelse eller for overgreb af de russiske myndigheder eller andre, omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/14/tmlo
