afgh202540

Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2024.  

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, idet han har kopieret indholdet fra en mobiltelefon, som tilhører et højtstående medlem af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har arbejdet i sin fars butik, hvor de solgte og reparerede telefoner. En af kunderne var et højtstående medlem af Taliban, og i forbindelse med en reparation af dennes telefon, har ansøgeren oplyst, at der blandt andet var en video af Taliban-medlemmet af seksuel karakter. Ansøgeren kopierede indholdet af telefonen til sin egen computer, og delte efterfølgende den føromtalte video med sin klassekammerat, hvorefter denne delte videoen på internettet. Ansøgeren blev herefter kontaktet af sin nabo telefonisk, som fortalte, at han ikke skulle komme til forretningen, idet Taliban var kommet og havde udøvet vold mod ansøgerens far. De tog ansøgerens far og ansøgerens computer med sig. Taliban har endvidere opsøgt ansøgerens bopæl, da han ikke var hjemme. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan, har hans mor oplyst ham, at klassekammeraten, som ansøgeren havde sendt videoen til, er blevet slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for shia-muslimer og hazaraer i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved indrejsen og i sin asylsag har oplyst, at han var to år yngre end den alder, der blev fastsat ved Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2024 baseret på Retsmedicinsk instituts konklusion. Flygtningenævnet finder ikke, at dette i sig selv kan tillægges større betydning ved en vurdering af ansøgerens generelle troværdighed. Men Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder af de samme grunde som Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig. Ansøgeren har forklaret, at han under sit arbejde for faren i dennes butik flere gange har kopieret indhold fra flere kunders telefoner uden kundernes og farens viden, men ansøgeren har til dels svaret afglidende på spørgsmål om, hvorfor han kopierede indholdet fra kundernes telefoner. Han har forklaret, at han gemte indholdet fra kundernes telefoner på computeren, der stod fremme i butikken. Ansøgeren slettede ikke indholdet, og der var ingen kode til computeren, der lå på disken. Ansøgeren har svaret afglidende på spørgsmål om, hvorfor han løb denne risiko. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at et højtstående medlem af Taliban skulle have indleveret sin mobiltelefon til ansøgeren og med fri adgang til billeder og videoer af den karakter, som det er forklaret af ansøgeren. Flygtningenævnet har herunder henset til den risiko som det højtstående Taliban-medlem ville udsætte sig selv for. Flygtningenævnet finder det ligeledes usandsynligt, at ansøgeren skulle have kopieret dette indhold herunder med et seksuelt indhold og derefter have videresendt dette seksuelle indhold til sin skolekammerat henset til risikoen for ansøgeren selv, skolekammeraten og ansøgerens familie, og herunder at ansøgeren har forklaret, at han på dette tidspunkt var klar over, at der var tale om et højtstående Taliban-medlem. Flygtningenævnet finder det endeligt usandsynligt, at ansøgerens morbror, uden at blive tilbageholdt af Taliban, kunne opsøge ansøgerens far, der var fange hos Taliban, og der tale om ansøgerens opholdssted og planer for ansøgerens videre skjul, henset til Talibans angiveligt store interesse i at finde ansøgeren og få kontakt med medlemmer af ansøgerens familie. Ansøgeren har da også for Flygtningenævnet til dels fragået denne forklaring. Flygtningenævnet finder det endeligt usandsynligt, at ansøgeren er udrejst af Afghanistan uden at være i besiddelse af telefonnumre til nogen fra ansøgerens familie. Ansøgeren har forklaret, at moderen bevidst smadrede hans telefon, hvorefter hun var med til at planlægge ansøgerens flugt.  Ansøgeren og moderen talte derefter sammen i en menneskesmuglers telefon i [land], men ansøgeren og moderen talte ikke om, hvordan ansøgeren skulle komme i kontakt med familien under den videre rejse fra [land]. Dette finder Flygtningenævnet usandsynligt. De generelle forhold for shia-muslimer og hazaraer i Afghanistan kan ikke i sig selv begrunde asyl. De generelle forhold i Afghanistan kan heller ikke i sig selv begrunde asyl. Socioøkonomiske forhold kan heller ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2025/40/lnk