Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2013 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2025 idømt 1 år og 3 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 244, § 119, stk. 4, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Rusland. Klageren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [by]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive mobiliseret og tvangsudsendt til krigen i Ukraine samt at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han ikke er dukket op, efter han blev indkaldt til mobilisering. Til støtte herfor har klageren oplyst, at der i [foråret] 2023 mødte to politibetjente op på klagerens bopæl og afleverede en militærindkaldelse til mobilisering. Klageren var ikke selv hjemme på daværende tidspunkt, hvorfor klagerens mor modtog indkaldelsen på hans vegne. Efter klageren modtog indkaldelsen, turde han ikke opholde sig på sin bopæl, hvorfor han primært opholdt sig hos sin fætter. To til tre uger efter, at klageren havde modtaget indkaldelsen, opsøgte politiet på ny klagerens bopæl og oplyste, at klageren skulle være hjemme næste gang, de kom. Klageren har endvidere oplyst, at hans boksetræner fortalte ham, at der en dag kom nogle myndighedspersoner forbi til en boksetræning og spurgte efter ham. Efter klageren kom til Danmark i 2023, opsøgte politiet hans bopæl på ny. Klageren har videre henvist til, at han frygter problemer grundet sin fars konflikt med de tjetjenske myndigheder. Til støtte herfor har klageren henvist til, at hans far er eftersøgt af myndighederne. Klageren ved dog ikke, hvorfor hans far er efterlyst. Klagerens mor ændrede i 2021 hendes eget og klagerens efternavn, hvorefter de fik udstedt nye nationalitetspas, hvilket klageren tror kan skyldes hans fars konflikt med myndighederne. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen ikke at kunne lægge klagerens forklaring om, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen [fra sommeren] 2025, herunder at det forekommer usandsynligt, at klageren, der ikke har aftjent værnepligt, skulle være indkaldt til mobilisering i [foråret] 2023, at klageren ikke har kunnet redegøre nærmere for indholdet af indkaldelsen, og at han har forklaret udetaljeret om de opsøgninger, der skulle være foregået på moderens bopæl. I tilknytning hertil bemærker Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren har forklaret udbyggende om opsøgningerne, idet han ved en senere samtale har oplyst, at der også var myndighedspersoner, der spurgte efter ham til en boksetræning. Hertil bemærkes, at klageren under samtalen med Flygtningenævnet synes at have anført, at personerne ikke spurgte efter ham, men mere generelt efter unge mænd, hvilken forklaring ikke findes at være overensstemmende med den tidligere afgivne forklaring om episoden. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om mobilisering i Tjetjenien, herunder i ”Russia, Recruitment of Chechens to the War in Ukraine” fra april 2024, ”Update om Military Service in Russia” fra december 2022 og ”Conscription on Russia” fra marts 2025. På den anførte baggrund og af de grunde, Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for udsendelse af klageren til Tjetjenien, Rusland. Det, der er fremkommet under nævnsmødet, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/19/flfr/fbll
