Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og græsk katolsk. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive udsat for chikane som etnisk ukrainer grundet sit tilhørsforhold til Ukraine. Ansøgeren har som asylmotiv også henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være alene og ikke være i stand til at klare sig selv, at hans helbredstilstand bliver forværret, og at han ikke vil kunne få den nødvendige lægehjælp. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af sit tilhørsforhold til Ukraine. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren, der aldrig har haft ukrainsk statsborgerskab, ikke har oplyst om konflikter med de russiske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner i Rusland, som kan begrunde asyl. Flygtningenævnet bemærker herunder med hensyn til det af ansøgeren oplyste om chikane fra personer fra hans hjemområde grundet hans etniske og sproglige baggrund, at det ikke har sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke er blevet udsat for overgreb eller direkte trusler grundet sit tilhørsforhold til Ukraine. Med hensyn til det anførte om ansøgerens personlige forhold, herunder helbred, alder og herboende familie, bemærkes, at der er tale om socioøkonomiske forhold, og at disse falder uden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Det er forhold, som efter omstændighederne kan indgå i vurderinger efter andre regler i udlændingeloven, jf. herved blandt andet udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Disse forhold kan imidlertid ikke begrunde, at der meddeles ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor en udsendelse af en udlænding grundet dennes helbredsmæssige forhold vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og at udlændingelovens § 31 derfor vil være til hinder for en udsendelse. I disse ganske særlige tilfælde vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Kompetencen hertil henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ansøgeren ses imidlertid at have fået afslag på humanitær opholdstilladelse [i foråret] 2024. Det bemærkes videre, at det kun er i de tilfælde, hvor en ansøgers helbredsmæssige forhold i sig selv eller sammenholdt med andre faktorer udgør grunden til eventuel forfølgelse eller overgreb, at helbredsmæssige forhold i helt særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurderingen af udlændingelovens § 7. Dette vurderes ikke at være tilfældet i denne sag, hvor ansøgerens asylmotiv består i hovedsagelig aldersrelateret sygdom og alder, og hvor han ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af baggrundsoplysninger om Rusland, at alle russiske statsborgere har adgang til sundhedsbehandling. Flygtningenævnet finder desuden, at heller ikke de generelle forhold i Rusland i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2025/18/flfr
