Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk russer fra [hjemby] i Rusland, og tilhænger af [religion]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i demonstrationer og har haft aktiviteter på sociale medier rettet mod de russiske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive retsforfulgt på grund af sine politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i Rusland var imod de foranstaltninger, som staten udrullerede i forbindelse med covid 19-epidemien. Ansøgeren nægtede at lade sig vaccinere, hvilket fik den konsekvens, at hun ikke kunne møde ind på sit arbejde som [profession]. Hun blev på et tidspunkt medlem af en gruppe på sociale medier, som delte samme holdning til foranstaltningerne. Ansøgeren deltog i en demonstration omkring den [dato i efteråret] 2021 i sin hjemby, som var arrangeret af denne gruppe. Det var en fredelig demonstration med omkring 100 demonstranter, der blandt andet ytrede, at det var et brud på menneskerettighederne at blive tvunget til en vaccine, som ikke var undersøgt tilstrækkeligt. Under demonstrationen blev gruppens leder anholdt. Han kom for retten dagen efter og blev idømt fem eller seks års fængsel. Tre andre demonstranter blev også anholdt. Ansøgeren frygtede derfor selv at blive retsforfulgt og besluttede sig på denne baggrund for at udrejse. Hun udrejste den [dato i efteråret] 2021 til Danmark, hvortil hun havde et turistvisum. I perioden fra demonstrationen og frem til udrejsen blev hun ikke opsøgt af nogen. Efter indrejsen i Danmark har ansøgeren fortsat sine politiske aktiviteter, idet hun i løbet af [foråret] 2022 har deltaget i fire demonstrationer rettet mod den russiske invasion af Ukraine. Den første demonstration fandt sted omkring den [dato i foråret] 2022 ved den russiske ambassade, hvor ansøgeren deltog sammen med sin ægtefælle og børn, og hvor hun holdt en plakat med teksten "[kritik af krigen i Ukraine]". Hendes ægtefælle tog nogle billeder af hende, som ansøgeren lagde på sin [profil på socialt medie]. Hun har efterfølgende slettet denne profil. Den anden demonstration fandt sted omkring 10 dage senere ved den russiske ambassade, hvor ansøgeren deltog sammen med sin familie. Hun holdt ikke nogen plakat denne gang. Der blev holdt taler, og politiet var til stede for at holde øje med demonstrationen, men blandede sig ikke på noget tidspunkt. Den tredje demonstration fandt sted på Rådhuspladsen i København, hvor hun igen deltog sammen med sin familie. Der blev under demonstrationen råbt slagord rettet mod præsident Putin om, at han var en ”barnemorder" og at han skulle stoppe krigen. Den fjerde demonstration fandt sted i slutningen af [måned i foråret] ved den russiske ambassade, hvor hun deltog sammen med sin familie. Ansøgeren har forklaret, at det er på baggrund af hendes deltagelse i disse demonstrationer, at hendes mor i Rusland har modtaget 4-5 tilsigelser adresseret til ansøgeren, hvor hun er blevet indkaldt til afhøring hos lokalpolitiet som mistænkt efter den russiske straffelovs § 275, som omhandler landsforræderi og forsøg på at undergrave statens sikkerhed. Den første indkaldelse blev modtaget i [måned i efteråret] 2022 med indkaldelse til afhøring den [dato i samme måned] 2022 hos lokalpolitiet. Det er hendes opfattelse, at de russiske myndigheder har fået kendskab til hendes aktiviteter i Danmark gennem hendes [profil på socialt medie], hvor hun har lagt billeder fra demonstrationerne og skrevet politiske opslag om både covid-19, levestandarden i Rusland og krigen i Ukraine. Hun har modtaget både positive og negative reaktioner på disse opslag, men er ikke på noget tidspunkt blevet truet på baggrund heraf. Hun valgte i [måned i efteråret] 2022 at slette sin profil efter at have fået den første indkaldelse til afhøring. I forbindelse med, at ansøgeren forsøgte at få udstedt udenrigspas til sine børn på den russiske ambassade, fik hun at vide, at hun havde optrådt sammen med folk, som anses for fjendtlige mod Rusland, hvorfor hun ikke kunne få udstedt nye pas. Hun fik ved den lejlighed heller ikke sit pas tilbage. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at hun i Danmark har deltaget i flere demonstrationer rettet mod Rusland om krigen i Ukraine, men finder ikke, at dette forhold kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det fremgår af foreliggende baggrundsoplysninger, at sandsynligheden for, at en person, der i et andet land har deltaget i demonstrationer rettet mod Rusland eller udtalt sig kritisk om det russiske styre, risikerer reaktioner ved en tilbagevenden, vil afhænge af flere faktorer, herunder hvor synligvedkommende har været. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at hun alene har deltaget i 4 demonstrationer, og at hun til ingen af disse demonstrationer har haft nogen profileret eller fremtrædende rolle. Det forekommer på denne baggrund ikke sandsynligt, at de russiske myndigheder skulle have fået kendskab til ansøgerens deltagelse i de pågældende demonstrationer. Det forekommer heller ikke overbevisende, at de russiske myndigheder skulle have fået kendskab til ansøgerens aktiviteter alene på baggrund af, at hun har lagt private billeder fra en enkelt demonstration op på sin tidligere [profil på socialt medie]. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunne fremvise disse billeder, som angiveligt er optaget af hendes ægtefælle, men at hun alene har fremlagt to billeder fra demonstrationer, hvor hverken ansøgeren eller hendes familie fremgår. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor hendes tidligere [profil på socialt medie] blev slettet. Hun har således under samtaler med udlændingemyndighederne forklaret, at hun valgte at slette sin profil efter at have modtaget indkaldelse til afhøring i Rusland, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at profilen blev slettet af en administrator, fordi hun havde postet opslag, som var i strid med det sociale fællesskabs regler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun i [måned i vinteren 2022/2023] henvendte sig til den russiske ambassade for at få udstedt et nyt russisk udenrigspas. Nævnet afviser derfor ansøgerens forklaring om, at hun fik oplyst af ambassaden, at hun ikke kunne få fornyet hendes og hendes børns udenrigspas, fordi de russiske myndigheder var bekendt med hendes politiske aktiviteter i Danmark. Nævnet lægger herved først og fremmest vægt på, at det har formodningen imod sig, at ansøgeren skulle henvende sig til ambassaden på et tidspunkt, hvor hun få måneder forinden havde modtaget en indkaldelse til afhøring i Rusland som mistænkt for landsforræderi. Endvidere har nævnet taget i betragtning, at ansøgerens pas havde gyldighed til 2025, og at også hendes børns pas fortsat havde gyldighed. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at hun henvendte sig til ambassaden igen i [måned i foråret] 2024 med samme anmodning. Det har videre formodningen imod sig, at ansøgeren på ny skulle henvende sig til ambassaden, efter at hun ved den første henvendelse havde fået afslag på udstedelse af pas med den begrundelse, at der forelå en alvorlig anklage mod hende i Rusland for landsforræderi, hvor hun var indkaldt til afhøring, og at det var den russiske sikkerhedstjeneste, som havde besluttet, at hun ikke kunne få udstedt et nyt pas. Endvidere fremgår det, at ansøgeren nogle måneder forinden denne henvendelse i [måned i foråret] 2024 var blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af [hjemmel for opholdstilladelse]. Da Flygtningenævnet afviser ansøgerens forklaring om, at de russiske myndigheder skulle have fået kendskab til ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring om, at hun fra [måned i efteråret] 2022 har modtaget 4-5 tilsigelser sendt til hendes mors adresse i Rusland med indkaldelse til afhøring. Der er alene fremlagt én af disse indkaldelser, hvilken efter nævnets vurdering fremstår som konstrueret til lejligheden. Endelig har Flygtningenævnet i sin vurdering taget i betragtning, at ansøgeren først ansøgte om asyl den [dato i foråret] 2023, og dermed ikke umiddelbart efter modtagelsen af den første tilsigelse i [måned i efteråret] 2022. Nævnet har endvidere taget i betragtning, at ansøgeren udrejste af Rusland på et turistvisum for at tage ophold i Danmark hos sin senere ægtefælle, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark. På baggrund af de foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: rusl/2025/17/DH
