Nævnet meddelte i oktober 2025 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og ikke religiøs af trosretning fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men hun har oplyst, at hun har været politisk aktiv på sine sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt eller giftet væk af sin far til en fremmed mand. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes forældre blev skilt i 2012, da ansøgeren var [5-8] år, fordi faren var alkoholiker og eventuelt [psykisk diagnose]. Ansøgeren boede kun med sin mor frem til 2014, hvorefter de iranske myndigheder tvang hende til at flytte hjem til sin far. Ansøgeren boede hos sin far fra 2014 frem til 2019. Videre har ansøgeren oplyst, at hendes far kontrollerede hende konstant og var meget manipulerende. Han snakkede nogle gange pænt til ansøgeren, og andre gange grimt og truende. Ansøgerens far har blandt andet låst ansøgeren inde på sit værelse, imens han havde gæster på besøg. Ansøgeren flyttede hjem til sin mor igen en til to måneder, før ansøgeren forlod Iran. Faren gav ligeledes moren den fulde forældremyndighed over ansøgeren. Ansøgeren udrejste herefter til Danmark sammen med sin mor, som havde boet i Danmark i nogle år. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun fortsatte kontakten med sin far, efter hun forlod Iran. I forbindelse med et opkald i [efteråret] 2023 har ansøgerens far truet med at slå ansøgeren ihjel. Efter dette opkald afbrød ansøgeren kontakten til sin far. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive dræbt eller fængslet af myndighederne på baggrund af sine politiske aktiviteter. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i Danmark har lavet politiske opslag på sin [profil på socialt medie A] og [profil på socialt medie B]. Ansøgeren startede med at lave disse opslag efter drabet på Mahsa Amini i september 2022. På [socialt medie A] lavede hun [tidsbegrænsede opslag] med myndighedskritisk indhold, og på [socialt medie B] har hun [videredelt] andres politiske opslag. Ansøgerens [profil på socialt medie A] er privat med omkring 800 følgere, og ansøgeren har 65 følgere på sin [profil på socialt medie B]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive dræbt eller fængslet af myndighederne på baggrund af sit religionsforhold. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun er født muslim, men at hun ikke længere er troende. I Danmark har ansøgeren gået i kirke for at lære dansk, hvorigennem hun har fået en interesse for kristendommen. Ansøgeren har dog ikke undersøgt religionen nærmere, da hun har det fint uden en religion. Hun har fortalt en veninde i Iran, at hun er frafaldet islam, og ansøgeren formoder, at veninden har delt denne information med ansøgerens øvrige venner i Iran. Ansøgerens far er også blevet bekendt med ansøgerens religiøse overbevisning. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren 2024/2025] sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for tilbagevendte asylansøgere, overvågning af iranere i udlandet og sur place aktiviteter, jf. blandt andet Landinfos Temanotat - Iran, Mottagelse og behandling av returnerte asylsøkere, 22. november 2024 (navnlig pkt. 6.3), DFAT, Country Information Report Iran, 24. juli 2023 (Australien), og Home Office, Country policy and information note: social media, surveillance and sur place activities, Iran, april 2025 (pkt. 10.2-4), finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran som følge af hendes begrænsede regimekritiske aktiviteter mv. på sociale medier. Nævnet tiltræder således Udlændingestyrelsens vurdering af, at omfanget og karakteren af disse aktiviteter ikke har haft en karakter, som giver grundlag for at antage, at ansøgeren er blevet eller er i risiko for at blive eksponeret over for de iranske myndigheder eller andre i Iran i et asylrelevant omfang. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke længere anser sig selv for at være religiøs. I overensstemmelse med ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren under sit ophold i Iran frem til sit [13.-15.] år har praktiseret islam, således som det var påkrævet af hende. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at hverken myndigheder eller personer i Iran skulle være bekendt med, at hun ikke længere anser sig som muslim. Ansøgerens forklaring om, at hendes far må have fundet ud af, at ansøgeren efter at være kommet til Danmark ikke længere praktiserer islam, og at hun frygter, at han vil sige dette videre til myndighederne, er ikke understøttet eller underbygget på en sådan måde, at det kan føre til, at ansøgeren på dette grundlag har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, idet ansøgerens frygt herom først og fremmest bygger på hendes egne formodninger. Nævnet bemærker, at ansøgerens far efter ansøgerens forklaring for blandt andet nævnet ikke selv er praktiserende muslim. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren formoder, at hendes veninde har fortalt øvrige venner i Iran, at hun ikke er religiøs. Ansøgeren, der nu er [19-21] år gammel, har som nævnt levet de første [13-15] år af sit liv i Iran. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren under sit 6-årige ophold i Danmark er blevet således ”westernized” gennem tilegnelsen af danske normer og værdier, at hun alene af den grund vil påkalde sig opmærksomhed hos myndigheder og personer i Iran, og som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Indholdet af dom af 9. april 2024 afsagt af Forvaltningsdomstolen i Hamburg, som er fremhævet af den beskikkede advokat, kan ikke føre til en anden vurdering. De generelle forhold for kvinder i Iran er blandt andet beskrevet i EUAA, Iran – Country Focus, Country of Origin Information Report, juni 2024, navnlig pkt. 4.11 (s. 87 ff) og EUAA, Country Guidance: Iran, Common analysis and guidance note, januar 2025, navnlig pkt. 3.7. (s. 43 ff). Uanset at de generelle forhold for kvinder i Iran efter baggrundsoplysningerne er meget problematiske, har forholdene ikke en sådan karakter, at der er grundlag for generelt at meddele iranske kvinder opholdstilladelse i Danmark efter asylreglerne med henvisning til de generelle forhold, herunder at kvinder bliver udsat for ”kønsapartheid”. Forholdene for iranske kvinder kan således ikke sidestilles med forholdene for kvinder i Afghanistan, der efter nævnets praksis på nuværende tidspunkt anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin far, der blandt andet er affødt af hendes forældres skilsmisse, omstændighederne i forbindelse med, at ansøgeren udrejste af Iran, og karakteren af hendes levevis under opholdet i Danmark. Uanset at denne konflikt ikke i sig selv kan anses for asylbegrundende, finder nævnet, at ansøgeren efter oplysningerne om hendes forhold under opholdet i Danmark, herunder hendes religiøse ståsted og sur place aktiviteter, samt hendes fremtræden for nævnet sammenholdt med oplysningerne om de generelle forhold for kvinder i Iran og de foreliggende oplysninger om faren, at ansøgeren efter en samlet konkret vurdering har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran som ung kvinde vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af sin far og de iranske myndigheder. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2025/51/flfr
