Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Iran. Han er født i Al-Tash-lejren i Irak, men ansøgeren og hans familie flyttede, mens ansøgeren var lille, tilbage til Iran. Ansøgeren har under sin oprindelige asylsag som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede myndighederne, idet han havde sympatiseret med og været aktiv for Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI). Til støtte herfor oplyste ansøgeren blandt andet, at han frem til sin [familiemedlem A’s] død i [årstal mellem 2010-2015] hjalp KDPI med at aflevere tøj og fødevarer til peshmergaer. Ansøgerens [familiemedlem A] havde - som følge af sine politiske aktiviteter - været tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste, og ansøgeren havde selv været afhørt og fængslet i flere måneder. Derudover oplyste ansøgeren, at han for KDPI afleverede en rygsæk til en mand, som efterfølgende blev anholdt, og at han herefter fik at vide, at han skulle gå under jorden, hvorefter ansøgeren tog hen til sin [familiemedlem B], hvor han var i to-tre dage, og derefter udrejste af Iran. Ansøgeren oplyste videre, at den iranske efterretningstjeneste opsøgte familiens bopæl efter, at han forlod den, og at efterretningstjenesten efterfølgende var på bopælen adskillige gange for at få fat på ham. Herudover var ansøgerens [familiemedlem C] og [familiemedlemmer D] af samme grund blevet opsøgt af efterretningstjenesten efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har endvidere under sin oprindelige asylsag som asylmotiv henvist til, at han er født muslim, men at han var konverteret til kristendommen i Danmark. Ansøgeren oplyste til støtte herfor blandt andet, at han begyndte at opfatte sig selv som kristen få måneder inden udrejsen af Iran. Ansøgerens interesse for kristendommen opstod, da han så nogle kristne film. Ansøgeren begyndte at gå i kirke i [efteråret] 2016, og han blev [vinteren 2016/2017] døbt. Ansøgeren har i forbindelse med den genoptagne asylsag fortsat henvist til, at han frygter de iranske myndigheder som følge af hans konversion til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren blandt andet oplyst, at han siden 2017 er fortsat med at gå i kirke. Han er blevet gift i kirken, og hans [barn] er døbt i kirken. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ønsker at bo sammen med sin kristne danske ægtefælle, og at de ikke ønsker at skjule deres ægteskab eller tilpasse sig iranske forhold, hvilket vil være nødvendigt for at undgå forfølgelse. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor blandt andet oplyst, at han deler kritiske opslag om det iranske styre på de sociale medier, og at han har deltaget i demonstrationer til støtte for kvinde, liv og frihed-protesterne. Videre har ansøgeren oplyst, at indholdet af de politiske opslag vedrører den kurdiske frihedskamp, det iranske styres undertrykkelse af kurdere samt forholdene for kvinder i Iran, og at han har over 10.000 følgere på sin [socialt medie A]-profil samt, at han på [socialt medie B] har over 3.000 følgere. Ansøgeren har udover sine politiske aktiviteter i Danmark henvist til, at han er etnisk kurder, født i Al-Tash-lejren, udrejst ulovligt af Iran, og at han har opholdt sig i en længere årrække i Danmark, hvilket indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet kunne i sin afgørelse af [efteråret] 2017 ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran ville være i risiko for forfølgelse, fordi han havde medvirket til politiske aktiviteter. Flygtningenævnet lagde navnlig vægt på, at ansøgerens forklaring fremstod utroværdig, fordi han på flere punkter havde forklaret forskelligt om centrale elementer i sine politiske aktiviteter. Nævnet kunne ved afgørelsen heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen var reel. Nævnet lagde vedrørende dette spørgsmål vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet slet ikke kunne redegøre nærmere for sin opfattelse af kristendommen, eller hvilke elementer i kristendommen der særligt havde betydning for ham, bortset fra at han i den kristne kirke fandt et fællesskab, hvor han følte sig tryg og godt tilpas. Nævnet lagde endvidere vægt på, at han blev døbt kort tid efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl. Flygtningenævnet finder, at både ansøgerens tidligere forklaringer og Flygtningenævnets tidligere vurdering af ansøgerens generelle troværdighed må indgå i nævnets vurdering af sagen. Det skal efter genoptagelsen af sagen nu vurderes, om ansøgeren som følge af karakteren og omfanget af sine kristne aktiviteter efter afslaget i 2017 nu har sandsynliggjort, at hans konvertering til kristendommen er reel. Flygtningenævnet lægger vedrørende dette spørgsmål til grund, at ansøgeren efterfølgende er viet i en dansk kirke, og at hans [barn] er blevet døbt. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren i flere sammenhænge på åbne profiler har delt billed- og videomateriale, der signalerer tilknytning til kristendommen. Af UNHCR´s Guidelines on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under article 1 A(2) of the 1951 Convention and/or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees af 28. april 2004, No. 6, pkt. 34, fremgår om en sådan vurdering blandt andet følgende: “c) Conversion post departure 34. Where individuals convert after their departure from the country of origin, this may have the effect of creating a sur place claim. In such situations, particular credibility concerns tend to arise and a rigorous and in depth examination of the circumstances and genuineness of the conversion will be necessary.” Der skal derfor efter nævnets faste praksis foretages en indgående og kritisk bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring om konverteringen, herunder om tidspunktet, baggrunden og følgerne. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder ansøgerens forklaring for nævnet og de øvrige oplysninger, der er tilvejebragt til brug for sagen, at ansøgerens forhold til kristendommen stadig ikke kan anses for at være en konvertering begrundet i en reel indre overbevisning af religiøs karakter. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren fortsat fremstår mindre overbevisende i sin forklaring om kristne grundsætninger og sine bevæggrunde for at konvertere til kristendommen. Det kan ikke føre til andet resultat, at ansøgeren er viet i en kirke, og at ansøgerens [barn] er døbt. Nævnet finder heller ikke, at den fremlagte udtalelse fra en tidligere sognepræst om, at ansøgeren i de seneste to år - og i den sidste tid ret regelmæssigt - er kommet til bibelcafé, kan føre til andet resultat. Flygtningenævnet finder heller ikke, at den omstændighed, at ansøgeren på et tidspunkt, hvor han ikke havde gyldigt ophold i Danmark, har indgået ægteskab, og at han ønsker at bo sammen med sin kristne danske ægtefælle, kan anses for asylbegrundende. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren som følge af karakteren og omfanget af sine politiske aktiviteter efter afslaget i 2017 nu har sandsynliggjort, at han vi være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Som nævnt kunne Flygtningenævnet i afgørelsen [efteråret] 2017 ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran ville være i risiko for forfølgelse, fordi han havde medvirket til politiske aktiviteter. Ansøgeren har forklaret, at han efter afslaget i 2017 på åbne profiler har delt regimekritisk indhold. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens oplysninger om, at indholdet af de politiske opslag vedrører den kurdiske frihedskamp, det iranske styres undertrykkelse af kurdere samt forholdene for kvinder i Iran, og at han har over 10.000 følgere på sin [socialt medieA]-profil samt, at han på [socialt medie B] har over 3.000 følgere. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren efter afslaget i ikke ubetydeligt omfang på åbne profiler på de sociale medier [socialt medie B], [socialt medie A] og [socialt medie C] samt på [digitalt medie A] har delt og videreformidlet materiale og oplysninger med regimekritisk indhold. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren blandt andet på kanalerne [kanal A] og [digitalt medie B] kan ses som deltager i regimekritiske aktiviteter. Videoerne er blevet delt og set i meget begrænset omfang. På en enkelt af disse videoer, hvor ansøgeren ses som en af seks personer, der i en lysning i nærhed af [by A], udtaler sig regimekristisk, er blevet set cirka 70.000 gange. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han har deltaget i fem demonstrationer i 2025, og at han ved nogle af disse demonstrationer bar et skilt med hans navn således, at han kunne identificeres til grund. Flygtningenævnet lægger imidlertid tillige til grund, at de billeder og de videoer, der er forevist, i alt væsentligt er opslået og delt efter indgivelse af anmodningen om genoptagelse af sagen. Det fremgår af de foreviste videoer fra demonstrationerne, at der er tale om en lille gruppe personer, og at der ikke ved nogen af arrangementerne er mere end 40 deltagere. Ansøgeren fremstår på de videoer, der er forevist ikke, som profileret eller fremhævet. Oplysningerne og ansøgerens forklaring herom fremstår for nævnet konstrueret med henblik på at understøtte ansøgerens påstand under genoptagelsessagen. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale og nævnets praksis, at de iranske myndigheder i et vist omfang foretager overvågning af iranske statsborgere i udlandet, der ytrer sig regimekritisk enten ved deltagelse i demonstrationer eller på sociale medier. Det fremgår imidlertid tillige, at myndighederne ikke rutinemæssigt undersøger tilbagevendende iranske statsborgeres sociale medier mv. Flygtningenævnet finder at ansøgeren politiske aktiviteter i Danmark - efter den forklaring, ansøgeren nu har givet om sine politiske aktiviteter, sammenholdt med de nu fremlagte og foreviste dokumenter og videoer mv. – ikke har et omfang eller en karakter, der kan føre til, at ansøgeren er eksponeret i et omfang, der indebærer, at myndighederne i Iran nu må forventes at ville rette søgelyset mod ansøgeren, såfremt han vender tilbage til Iran. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, og at han derfor er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at sagen er fuldt tilstrækkeligt oplyst, og at der derfor ikke er grundlag for at tage den subsidiære påstand om hjemvisning til følge. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Iran/2025/50/sael
