Nævnet meddelte i oktober opholdstilladelse (K-status) til et iransk ægtepar og parrets to børn. Indrejst i 2015. I 2017 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og i 2018 stadfæstede Flygtningenævnet styrelsens afgørelser. I 2023 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen på baggrund af nye oplysninger om ansøgernes sur place aktiviteter. I 2025 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgerne afslag på asyl.
Flygtningenævnet udtalte:
"Ansøgerne, der efter det oplyste er iranske statsborgere og etniske kurdere fra [provinsnavn] provinsen, indrejste og søgte asyl i Danmark i [efteråret] 2015. De er under opholdet i Danmark blevet gift og har fået to børn. I forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet i[efteråret] 2018 henviste den mandlige ansøger som asylmotiv til, at han frygtede at blive henrettet eller idømt livsvarigt fængsel, idet han i henhold til iransk lovgivning havde bortført sin kæreste (sin nuværende ægtefælle), og at han frygtede, at hans kærestes familie ville slå ham ihjel. Endvidere frygtede han de iranske myndigheder, fordi han i Danmark er konverteret til kristendommen. Den kvindelige ansøger henviste som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive slået ihjel af sin familie, idet hun var flygtet med sin kæreste (nuværende ægtefælle), efter hendes forældre som følge af deres forskellige trosretninger nægtede at lade dem gifte sig. Endvidere frygtede hun de iranske myndigheder, fordi hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har i forbindelse med genoptagelsen og hjemvisningen af sagen fastholdt deres oprindelige asylmotiver og supplerende henvist til, at de navnlig efter Mahsa Aminis død og bevægelsen ”Kvinde, Liv, Frihed”, der opstod i kølvandet herpå, har vært politisk aktive, idet de har deltaget i en række demonstrationer. Den kvindelige ansøger har holdt taler ved flere demonstrationer, og den mandlige ansøger medvirket i en musikvideo, der er stærkt kritisk mod det iranske styre. Videoer og optagelser af demonstrationerne, hvor ansøgerne fremstår synlige, er delt på sociale medier, heraf af kendte kritikere af det iranske styre. Ansøgerne har også selv lagt kritiske opslag op på sociale medier. Ansøgerne har i forhold til deres konvertering til kristendommen oplyst, at de fortsat deltager i kristne aktiviteter, herunder bibelundervisning, ligesom de deltager i gudstjenester hver søndag. I forbindelse med behandlingen af sagen i Flygtningenævnet har ansøgerne anført to asylmotiver; nemlig at de er konverteret til kristendommen, og af de i Danmark har deltaget i politiske aktiviteter, som over for de iranske myndigheder har eksponeret dem som kritiske modstandere af det iranske styre. Det er i første række spørgsmålet, om ansøgerne hver især som følge af karakteren og omfanget af deres kristne aktiviteter efter Flygtningenævnets afgørelser i [efteråret] 2018 har sandsynliggjort, at deres konvertering til kristendommen nu er reel. Ved afgørelsen heraf må det fortsat indgå i vurderingen af ansøgernes generelle troværdighed, at deres oprindelige asylmotiv er blevet tilsidesat som utroværdigt. Efter nævnets faste praksis skal der også i øvrigt foretages en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgernes forklaring, herunder om tidspunktet og baggrunden for konverteringen og om følgerne heraf, jf. herved også UNHCR´s Guidelines on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under article 1A (2) of the 1951 Convention and/or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt. 34. Flygtningenævnet finder, at begge ansøgerne under nævnsmødet er fremtrådt med troværdige og overbevisende forklaringer om deres fortsatte kristne aktiviteter. Forklaringerne understøttes i øvrigt af skriftlige udtalelser, som er afgivet af kirkelige repræsentanter. Efter oplysningerne i sagen, herunder ansøgernes forklaringer, lægger nævnet til grund, at ansøgerne efter afslaget på asyl i 2018 kontinuerligt har fortsat deres kristne aktiviteter, herunder med regelmæssig deltagelse i gudstjenester i flere forskellige kirker, kristendomsundervisning og frivilligt arbejde i kirkeligt regi. Begge ansøgernes børn, som nu er henholdsvis [0-5] og [0-5] år, er kort tid efter fødslen blevet døbt i [navngiven kirke], som ansøgerne har en særlig forbindelse til. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne under nævnsmødet hver især har demonstreret bred viden og god forståelse for kristendommen, herunder om kristne begreber og fortællinger. Flygtningenævnet lægger endvidere betydelig vægt på, at ansøgerne begge på relevant, reflekteret og overbevisende måde har redegjort for kristendommens betydning for dem, herunder at denne er udtryk for en indre overbevisning hos dem. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold og fremtræden, at de i dag hver især må anses for reelt at være konverteret til kristendommen. Herefter, og da ansøgerne hver især har forklaret, at de ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil leve åbent som kristen og tillige missionere, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af deres konvertering til kristendommen. På denne baggrund, og da Flygtningenævnet ikke har anledning til at tage stilling til ansøgernes andet asylmotiv, meddeler Flygtningenævnet derfor ansøgerne og deres medfølgende mindreårige børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2025/46/MNR
