Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk venezuelaner og katolsk af trosretning fra [by A], [delstat], Venezuela. Ansøgeren har siden [vinteren] 2024 været medlem af LGBT Asylum. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter overgreb fra grupperingen Tren de Aragua. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Tren de Aragua udøver kontrol over lokalbefolkningen og står bag en række alvorlige forbrydelser, herunder afpresning, bortførelser og drab uden risiko for at blive straffet af myndighederne. Ansøgeren har videre oplyst, at han flere gange har været udsat for overgreb af ukendte personer, herunder i 1980’erne, hvor han blev udsat for et hjemmerøveri, i oktober 2018, hvor han blev udsat for et røveri på åben gade og i 2020, hvor han blev udsat for et andet indbrudstyveri. I [vinteren]2022 blev ansøgeren senest udsat for et væbnet røveri nær sin bopæl i byen [by B], hvor to personer med tilknytning til Tren de Aragua frarøvede ham 40 amerikanske dollars og truede med at slå ham og hans familie ihjel, hvis han anmeldte hændelsen til politiet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at han som homoseksuel mand med en [kronisk sygdom] ikke ville kunne opnå beskyttelse fra politiet, hvis han bliver udsat for en hadforbrydelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Venezuela har udlevet sin seksualitet og haft partnere, men at det altid har foregået i det skjulte af frygt for problemer med familie og omgivelser. Ansøgeren har videre oplyst, at han personligt ikke har været udsat for hadforbrydelser som følge af sin seksuelle orientering, men at myndighederne ikke vil yde ham beskyttelse, hvis det skete. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han ikke vil være i stand til at modtage behandling for sin [kroniske sygdom]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at personer med [kronisk sygdom] kan risikere ikke at få den nødvendige medicinske behandling, som de har brug for grundet risiko for suspendering af medicinen fra regeringen i Venezuela. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter, at han ikke vil kunne skaffe fødevarer og som følge heraf opleve helbredsmæssige stressproblemer. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at manglende adgang til fødevarer, behandling og den dertilhørende stress vil kunne medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for en person med [kronisk sygdom]. Det fremgår af sagen, at ansøgeren udrejste [i efteråret] 2023 af Venezuela på eget pas til [europæisk land], hvor han opholdt sig [frem til vinteren] 2024 med henblik på at tage bopæl og arbejde. På grund af manglende mulighed for at få bolig i [europæisk land], rejste ansøgeren videre til Danmark med henblik på at finde arbejde. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, men finder ikke, at disse forhold kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Kriminalitet [.] Selv om de generelle økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold i Venezuela må anses for vanskelige, kan det ikke lægges til grund, at den blotte tilstedeværelse i landet i sig selv indebærer en asylbegrundende risiko. Nævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han flere gange har været udsat for røverier og tyverier i Venezuela, herunder et hjemmerøveri i 1980’erne samt et røveri på åben gade i 2018 og et indbrud i 2020. Han er i den forbindelse blevet truet til ikke at anmelde forholdene. Han har derfor ikke anmeldt forholdene til politiet, som er kendt for at samarbejde med kriminelle grupperinger. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han ikke kendte gerningsmændene til de forhold, som han har været udsat for, og at han ikke har nogen konflikt med hverken grupper eller personer i Venezuela. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at ansøgeren ikke er personligt og individuelt efterstræbt af kriminelle grupperinger i Venezuela, og at de pågældende røverier og tyverier, som ansøgeren har været udsat for, må anses at have været vilkårlige kriminelle handlinger begrundet i det generelt store omfang af kriminalitet i Venezuela, herunder navnlig i ansøgerens hjemområde. Seksuelle orientering [.] Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens asylmotiv vedrørende sin seksuelle orientering ikke kan begrunde, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved først og fremmest lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke tidligere har oplevet konflikter i Venezuela på baggrund af sin seksuelle orientering. Nævnet har dernæst lagt vægt på, at det fremgår af foreliggende baggrundsoplysninger, at seksuelle aktiviteter mellem personer af samme køn ikke har været kriminaliseret, siden Venezuela vedtog sin første straffelov, og den venezuelanske Højesteret omstødte i februar 2023 den eneste lov, der straffede homoseksualitet. Samlivsformer mellem personer af samme køn anerkendes imidlertid ikke, og der er ingen lovhjemmel for ægteskaber, partnerskaber eller adoption for personer af samme køn. Diskrimination på grund af køn er forbudt ved lov og gælder for både statslige og ikke-statslige aktører, men der findes ingen tilsvarende bestemmelser for seksuel orientering eller kønsidentitet, og loven er ikke blevet implementeret. Der mangler officielle statistikker om vold og diskrimination mod LGBT+ samfundet, men det fremgår, at LGBT+ personer oplever diskrimination, herunder i forbindelse med adgang til lægehjælp og offentlige sundhedsydelser. Det fremgår videre, at disse personer udsættes for voldssituationer og diskriminerende vold, og at befolkningen i Venezuela har en generel lav tillid til politiet, og mange forventer ikke at få hjælp fra politiet i tilfælde af overgreb. Sager om vold mod LGBT+ personer behandles i retten som almindelige voldssager. Der blev i maj 2022 oprettet et specialiseret kontor til undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser mod LGBT+ personer, men der rapporteres fortsat om tilfælde af diskriminerende vold mod LGBT+ personer i 2023, og det er opfattelsen, at sådanne sager ofte ikke efterforskes ordentligt med henblik på at afgøre, om forbrydelsen var motiveret af had eller kønsdiskrimination. Om end forholdene i Venezuela for LGBT+ personer således på flere punkter måtte være vanskelige, findes forholdene ikke at have den fornødne karakter til at falde inden for anvendelsesområdet af udlændingelovens § 7. Politiske forhold [.] Ansøgeren har forklaret, at han ikke er eller har været medlem af politiske partier eller politiske grupperinger i Venezuela, og at han bevidst har undladt at give udtryk for politiske synspunkter, herunder på sociale medier, for at undgå at påkalde sig en opmærksomhed som modstander af regeringen. Der er således ikke noget grundlag for at antage, at ansøgeren har bragt sig i noget asylbegrundende modsætningsforhold til de venezuelanske myndigheder på grund af sine politiske forhold. Øvrige forhold [.] Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle levevilkår i Venezuela, herunder de økonomiske muligheder for at betale for daglige fornødenheder og medicin, ikke er forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således sammenfattende, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Vene/2025/5/lnk
