Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Venezuela. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk latino og [religion] fra [by], [delstat], Venezuela. Ansøgeren har siden 2010 været medlem af partiet Primero Justicia. Ansøgeren har deltaget i flere demonstrationer samt delt politiske opslag på sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter at blive kidnappet, tortureret, voldtaget eller dræbt af myndighederne på grund af sine politiske aktiviteter for partiet Primero Justicia. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2010 har været medlem af partiet, hvor han har fungeret som [stilling]. Herudover har ansøgeren informeret lokalbefolkningen om partiets aktiviteter. Ansøgeren har i perioden 2010-2018 deltaget i flere demonstrationer og generalforsamlinger, og har under sit ophold i Danmark delt politiske opslag på sociale medier. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive kidnappet af grupperingen Tren de Aragua. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i sommeren 2023 i [sydamerikansk land] blev standset på gaden af tre personer med tilknytning til Tren de Aragua. Ansøgeren blev tvunget ind i en bil og truet på livet, idet han blev anklaget for at støtte oppositionen. Ansøgeren blev efter noget tid smidt ud af bilen, hvorefter han anmeldte hændelsen til politiet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter problemer som følge af, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har oplevet verbal diskrimination, fornærmelser, tilråb og ydmygelser på gaden og til demonstrationer grundet sin seksuelle orientering. Ansøgeren har dog også oplyst, at han aldrig har været udsat for fysiske overgreb som følge heraf. Ansøgeren har endelig henvist til de generelle forhold i Venezuela. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund. Nævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren siden 2010 har været medlem af partiet Primero Justicia, men finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil opleve problemer på denne baggrund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har deltaget i politiske aktiviteter for partiet, herunder i demonstrationer i perioden 2010 til 2018 uden efterfølgende at opleve problemer i den forbindelse. Videre kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren figurerer på en liste over personer, der er politiske modstandere af regeringen, idet ansøgeren har forklaret forskelligt om en sådan liste. Ansøgeren har således under sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2023 forklaret, at han figurerer på en liste over politiske modstandere ("lista de presos politices en Venezuela"), men har til sin asylsamtale den [i efteråret] 2024 oplyst, at han ikke figurerer på denne liste, men derimod på en liste over personer, der er eftersøgt af myndighederne. Flygtningenævnet finder det dog ikke sandsynliggjort, at ansøgeren skulle være eftersøgt af de venezuelanske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt af Venezuela i 2018, og genindrejste legalt i 2022. Hertil kommer, at ansøgeren efter denne genindrejse har opholdt sig hos sin familie i Venezuela i to måneder uden at opleve problemer. Endelig fremgår det i denne sammenhæng, at ansøgeren under sit ophold i Venezuela i 2022 var i stand til at få udstedt et venezuelansk nationalitetspas uden problemer. Nævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han udrejste af Venezuela i 2018 på grund af de generelle vanskelige leveforhold i landet, og ikke grundet forfølgelse på grund af sine politiske forhold eller sin seksualitet. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren efter denne udrejse - bortset fra sin kortvarige tilbagerejse i 2022 - opholdt sig i [sydamerikansk land], hvor han ringede til personer med venezuelansk statsborgerskab i [sydamerikansk land] for at oplyse dem om deres mulighed for at stemme til valget i Venezuela i 2022. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren i den forbindelse har haft sådanne politiske aktiviteter for Primero Justicia, at han skulle have bragt sig i noget modsætningsforhold til de venezuelanske myndigheder. Det samme gælder det forhold, at ansøgeren efter sin udrejse har postet opslag og kommentarer på sociale medier om de politiske forhold i Venezuela, herunder efter at være kommet til Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne i Venezuela ved en tilbagevenden. Nævnet har endvidere lagt ansøgerens forklaring til grund om, at han på et tidspunkt i 2023, hvor han opholdt sig i [sydamerikansk land], blev bortført af banden Tren de Aragua, men det er nævnets vurdering, at der er tale om en enkeltstående episode. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke led nogen fysisk overlast, og at han blev smidt ud af bilen, fordi han blev meget bange. Ansøgeren har efterfølgende ikke oplevet problemer med den pågældende bande eller andre personer eller grupper i [sydamerikansk land]. Det forhold, at banden Tren de Aragua efter ansøgerens forklaring stammer fra Venezuela, og er udbredt i hele Sydamerika, kan ikke føre til en anden vurdering, idet nævnet vurderer, at det beror på ansøgerens egen formodning, at den pågældende bande ville efterstræbe ham ved en tilbagevenden til Venezuela. Ansøgerens asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Venezuela frygter problemer, fordi han er homoseksuel og tidligere er blevet kaldt forskellige skældsord, har efter Flygtningenævnets samlede vurdering ikke den fornødne karakter til at falde inden for anvendelsesområdet af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt ansøgerens forklaring til grund om, at udover diverse skældsord ikke på noget tidspunkt har været udsat for fysiske overgreb på grund af sin seksualitet. Som også anført i Udlændingestyrelsens afgørelse lægger Flygtningenævnet vægt på, at det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, at samtykkende seksuel aktivitet mellem personer af samme køn ikke har været kriminaliseret, siden Venezuela vedtog sin første straffelov, og den venezuelanske Højesteret omstødte i februar 2023 den eneste lov, der straffede homoseksualitet. Samlivsformer mellem personer af samme køn anerkendes imidlertid ikke, og der er ingen lovhjemmel for ægteskaber, partnerskaber eller adoption for personer af samme køn. Diskrimination på grund af køn er forbudt ved lov og gælder for både statslige og ikke-statslige aktører, men der findes ingen tilsvarende bestemmelser for seksuel orientering eller kønsidentitet, og loven er ikke blevet implementeret. Der mangler officielle statistikker om vold og diskrimination mod LGBT+ samfundet, men det fremgår, at LGBT+ personer oplever diskrimination, herunder i forbindelse med adgang til lægehjælp og offentlige sundhedsydelser. Det fremgår videre, at disse personer udsættes for voldssituationer og diskriminerende vold, og at befolkningen i Venezuela har en generel lav tillid til politiet, og mange forventer ikke at få hjælp fra politiet i tilfælde af overgreb. Sager om vold mod LGBT+ personer behandles i retten som almindelige voldssager. Der blev i maj 2022 oprettet et specialiseret kontor til undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser mod LGBT+ personer, men der rapporteres fortsat om tilfælde af diskriminerende vold mod LGBT+ personer i 2023, og det er opfattelsen, at sådanne sager ofte ikke efterforskes ordentligt med henblik på at afgøre, om forbrydelsen var motiveret af had eller kønsdiskrimination. Om end forholdene i Venezuela for LGBT+ personer på flere punkter måtte være vanskelige, findes forholdene på denne baggrund ikke at have den fornødne karakter til at falde inden for anvendelsesområdet af udlændingelovens § 7. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle levevilkår i Venezuela, herunder de økonomiske muligheder for at betale for daglige fornødenheder og medicin, ikke er forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets samlede vurdering, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Vene/2025/4/lnk
