Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2022.
Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen ortodoks af trosretning og fra [det vestlige] Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive mobiliseret af det ukrainske militær og sendt til frontlinjen. Ansøgeren frygter at afgå ved døden som følge heraf eller at få yderligere psykiske traumer. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at han tidligere som politibetjent har været mobiliseret til hæren i [et år mellem 2010-2015] og har gjort tjeneste ved frontlinien ved [by i det østlige Ukraine] og [by i det østlige Ukraine]. Her har han oplevet vold, dødsfald og ødelæggelser på tæt hold, hvilket har medført varige psykiske følger i form af søvnløshed, mareridt og angstreaktioner. Ansøgeren har derudover henvist til, at han frygter at blive idømt en fængselsstraf som følge af, at han nægter at aftjene militærtjeneste. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Ukraine, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Endelig har ansøgeren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen, idet han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 2. Bestemmelsen hjemler mulighed for opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder blandt andet familiemæssige hensyn, taler herfor. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at han har en nær tilknytning til sin forlovede og hendes [5-10-årige barn] i Danmark, hvilket må tillægges betydelig vægt. [Barnet] betragter ham som sin far. Endvidere er ansøgeren psykisk belastet som følge af tidligere krigsoplevelser og deraf følgende traumer. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren [i sommeren 2022] søgte om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Han blev [i sommeren 2022] meddelt afslag på ophold i henhold til særlovens § 1 under henvisning til [begrundelse]. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militæret og at blive sendt til frontlinjen, fremgår det af de tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder rapporten ”Ukraine – Mobilisation” udgivet af Udlændingestyrelsen i marts 2024, at Ukraine erklærede både krigsret og en generel mobilisering i alle regioner, da de russiske militærstyrker invaderede landet den 24. februar 2022. Implementeringen af mobiliseringen indebærer, at enhver mand mellem 18 og 60 år som hovedregel er underlagt pligt til mobilisering. Det fremgår af UNHCR's Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus pkt. 167-174, at frygt for at deltage i kamphandlinger i forbindelse med aftjening af militærtjeneste ikke er et asylbegrundende forhold. Det fremgår heraf endvidere, at selv om unddragelse eller desertering fra militærtjeneste almindeligvis er strafbart ved lov, betragtes denne straf normalt ikke som forfølgelse, og frygt for straf alene retfærdiggør heller ikke meddelelse af flygtningestatus. Det tilkommer det enkelte land at lovgive om reglerne for militærtjeneste for egne borgere og at fastsætte sanktioner i tilfælde af unddragelse fra militærtjeneste m.v. I Udlændingestyrelsens rapport ”Ukraine – Mobilisation” fra marts 2024 anføres, at straffen for unddragelse fra militærtjeneste afhænger af, hvornår unddragelsen finder sted. Undladelse af at melde sig til et rekrutteringskontor efter modtagelse af indkaldelse straffes efter det oplyste med en bøde svarende til kr. 500, hvorimod unddragelse af militærtjeneste efter modtagelse af mobiliseringsordre og gennemgang af lægeundersøgelse straffes med fængsel i 3 til 5 år, ligesom desertering kan straffes med fængsel i 5 til 12 år. Desertering fra militæret kan straffes med fængsel i 5 til 12 år under undtagelsestilstand, jf. den ukrainske straffelovs artikel 408. Der foreligger ikke oplysning om, at den nye mobiliseringslov, som trådte i kraft den 18. maj 2024, medfører højere fængselsstraffe. Tilsvarende regler gælder i Danmark, hvor strafferammen for unddragelse og desertering fra militærtjeneste i henhold til den militære straffelov § 25 og § 31 varierer mellem bøde og fængsel i op til tre år. Under en væbnet krig kan straffen stige til 10 til 12 års fængsel. Strafferammen for unddragelse af militærtjeneste eller desertering efter den ukrainske straffelov kan således ikke anses for at være uproportional eller åbenbart overstige straffen efter dansk retstradition. Vedrørende afsoningsforholdene i ukrainske fængsler, såfremt ansøgeren måtte blive straffet i Ukraine, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, lægger Flygtningenævnet til grund, at disse er vanskelige, og at standarden er meget lavere end i danske fængsler. Det fremgår blandt andet af Udlændingestyrelsens rapport om fængselsforholdene i Ukraine fra december 2024, at Ukraine fortsat tillader uafhængig overvågning af militære- og civile fængsler, fangelejre og varetægtsfængsler af internationale og lokale menneskerettighedsgrupper. Lokale menneskerettighedsgrupper konstaterer på baggrund af monitorereringsbesøg i afsoningsfaciliteter i Ukraine, at belægningen i fængslerne generelt er steget som følge af krigen, og de vurderer, at de indsattes ret til passende fysiske afsoningsforhold ofte krænkes. Det ukrainske justitsministerium har oplyst, at der løbende foretages reparationer og renovering af afsoningsfaciliteter. Afsoningsforholdene i Ukraine er beskrevet i to kendelser afsagt af Højesteret den 20. juni 2025 vedrørende udlevering til strafforfølgning i Ukraine efter blandt andet indhentede garantier fra de ukrainske myndigheder (sag 2/2025 og sag 3/2025). I den ene kendelse fandt Højesteret på baggrund af karakteren og indholdet af de afgivne garantier sammenholdt med den pågældendes individuelle forhold, at der - på trods af rapporterne om fængselsforholdene i Ukraine - ikke var en reel risiko for, at den pågældende vil blive udsat forhold i strid med EMRK artikel 3. Udleveringsanmodningen blev derfor taget til følge i den ene sag. I den anden sag afviste Højesteret udlevering, da sagen angik en person, der tilhørte en særligt udsat gruppe. Flygtningenævnet har siden en afgørelse af 3. november 2020 fundet, at der ikke er ”grundlag for at fastslå, at afsoning i Ukraine generelt vil ske under forhold, der krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder navnlig artikel 3.” Flygtningenævnet anførte i afgørelsen af 3. november 2020, at ”den omstændighed, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere konkrete sager, herunder dom af 25. juni 2020 i sagen Borzykh and others v. Ukraine (app. 5353/14) har fastslået, at fængselsforholdene i Ukraine udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, ikke kan føre til, at varetægtsfængsling eller afsoning af straf i Ukraine i sig selv vil udgøre en krænkelse efter konventionen omfattet af udlændingelovens § 7 i forhold til ansøgeren.” Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i et antal efterfølgende sager – senest dom af 13. november 2025 i sagerne Kytsko mfl. (app. 7937/24 m.fl.) - behandlet spørgsmålet om afsoningsforhold i Ukraine og i adskillige sager statueret krænkelse af EMRK artikel 3 og 13. Flygtningenævnet har i perioden 1. januar til 30. oktober 2025 truffet 11 afgørelser vedrørende personer fra Ukraine, hvor frygt for militærtjeneste har været påberåbt som asylmotiv. I disse afgørelser har Flygtningenævnet i overensstemmelse med hidtidig praksis fundet, at afsoningsforholdene ikke i sig selv er af en sådan karakter, at frygt for militærtjeneste i sig selv er et asylmotiv under henvisning til EMRK artikel 3, jf. senest afgørelse af 2. oktober 2025. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at nævnet i en konkret sag den 31. oktober 2025 har omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en ukrainsk statsborger, der som asylmotiv havde påberåbt sig risikoen for at blive idømt fængselsstraf for nægtelse af at udføre militærtjeneste. Nævnet fandt i den sag, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger om de generelle afsoningsforhold i Ukraine ikke kunne afvises, at der var en reel risiko for, at ansøgeren ville blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3 i forbindelse med en afsoning som militærnægter. På den baggrund meddelte nævnet i den konkrete sag ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder - i overensstemmelse med flertallet i Flygtningenævnets koordinationsudvalgs udtalelse på mødet den 13. november 2025 og i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis i øvrigt - at de to kendelser afsagt af Højesteret den 20. juni 2025 vedrørende udlevering til strafforfølgning til Ukraine ikke kan tages som udtryk for, at fængselsforholdene i Ukraine i sig selv er af en sådan karakter, at enhver, der ved en tilbagevenden til Ukraine måtte risikere fængselsstraf, er i reel risiko for at blive udsat for forhold i strid med EMRK artikel 3, og at en ansøger, der har nægtet eller måtte påtænke at nægte at udføre militær tjeneste, alene på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet finder - i overensstemmelse med flertallet i Flygtningenævnets koordinationsudvalgs udtalelse på mødet den 13. november 2025 og i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis i øvrigt – at Flygtningenævnet fortsat skal foretage en nærmere vurdering af ansøgerens reelle risiko for at blive udsat for fængselsstraf ved en tilbagevenden til Ukraine og af den forventede varighed af og rammerne for varetægtsfængsling og afsoningen af en sådan fængselsstraf, herunder i lyset af ansøgerens individuelle forhold. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen oplyst [i vinteren 2024/2025], at han ikke da havde fået en mobiliseringsordre, og at han udrejste før krigen startede, hvorfor han ikke anså sig som militærnægter. Under nævnets behandling af sagen forklarede han, at hans familie flere gange efter hans udrejse er blevet opsøgt med henblik på hans indkaldelse til militærtjeneste, idet han antog, at interessen for ham skyldes, at han er tidligere [erhverv] og har været i krigstjeneste i [et år mellem 2010-2015]. Ansøgeren har ikke nærmere kunnet redegøre for indkaldelsens indhold, ligesom han ikke har fremlagt den under sagens behandling. Flygtningenævnet finder - dels efter ansøgerens divergerende forklaring om, hvorvidt han aktuelt har modtaget en mobiliseringsordre, dels efter baggrundsoplysningerne om, at ukrainere kan risikere frihedsstraf, hvis de deserterer eller nægter at udføre militærtjeneste efter at have modtaget en mobiliseringsordre og efter at have gennemgået en lægeundersøgelse, og at dette kan straffes med fængsel i tre til fem år - at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren af de ukrainske myndigheder anses at have unddraget sig militærtjeneste på en måde, der gør ham hjemfalden til frihedsstraf i tilfælde af tilbagevenden til Ukraine. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke under henvisning til sit ønske om ikke at udføre militærtjeneste har behov for international beskyttelse i Danmark mod overgreb som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter de generelle forhold i landet, herunder i ansøgerens hjemområde [område], der er beliggende i det vestlige Ukraine, finder Flygtningenævnet, at den generelle situation i ansøgerens hjemområde ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren som følge heraf er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Det fremgår af den norske temarapport Ukraina: ”Sikkerhetssituasjonen - et overblikk” udgivet den 17. november 2023 og den svenske temarapport Ukraina, Aktuel/ konfliktutveckling och sikkerhets (LIFOS, udgivet 22. december 2023), at sikkerhedssituationen i det centrale og vestlige Ukraine er præget af en lav eller meget lav grad af ustabilitet og enkelte civile tab, som følge af direkte og indirekte vold og vilkårlige luftangreb mod civil infrastruktur. Der har ikke fundet landkampe sted siden april 2022, men flere af regionerne i det vestlige Ukraine er kontinuerligt mål for russiske luftangreb, hvilket resulterer i sporadiske tab af civile liv. Udlændingestyrelsens senest opdaterede gennemgang af konfliktdata fra Armed Conflict Location & Event Data Project (ACLED) påviser, at sikkerhedssituationen i det vestlige og centrale Ukraine, herunder ansøgerens hjemområde [i det vestlige Ukraine], i perioden op til november 2025 fortsat er stabil og kendetegnet ved en lav eller meget lav grad af sikkerhedshændelser, få eller ingen angreb mod civile og få civile dødsfald. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, hverken i kraft af hans blotte tilstedeværelse i området eller som følge af en kumulativ vurdering af individuelle og generelle forhold. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han ikke mener, han kan vende tilbage til Ukraine, fordi han bor sammen med sin forlovede og hendes barn i [en større dansk by]. Vedrørende ansøgerens påstand om hjemvisning af sagen i henhold til Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, tages påstanden herom ikke til følge. Herved bemærker Flygtningenævnet, dels at ansøgeren ikke ses at have indgivet en ansøgning efter denne bestemmelse til Udlændingestyrelsen, dels at det ikke hører under Flygtningenævnets kompetence at behandle ansøgninger efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Ukra/2025/13/MSI
