Nævnet meddelte i november 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ikke religiøs fra [by A], Iran. Han har siden 2020 været aktiv for partiet [parti] og gruppen [gruppe]i Iran. Ansøgeren er medlem af [parti] i Danmark og har lagt opslag ud på sociale medier herom. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2020 begyndte at rejse til Irak for at købe [genstande], som han videresolgte i Iran. I Irak blev ansøgeren introduceret for medlemmer af [parti]. Ansøgeren begyndte herefter at udføre aktiviteter for den hemmelige aktivitetsgruppe [gruppe], som er en del af [parti]. Ansøgeren har herom oplyst, at han tre gange har smuglet ukendte personer fra Iran til Irak og én gang retur til Iran, samt at han i Iran har uddelt flyers om natten i forbindelse med partiets mærkedage, som forekommer tre til fire gange årligt, og han ligeledes selv har udarbejdet flyerne fra hjemmet. Ansøgeren har videre oplyst, at en passager filmede ham, da han fragtede fire personer mellem Irak og Iran. Ansøgeren mistænker, at Sepah har set videooptagelserne fra hans smugling af personer fra [parti]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Sepah herefter opsøgte hans bopæl i [by A], Iran, og at hans bror advarede ham om, at Sepah eftersøgte ham. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i Danmark er blevet officielt medlem af [parti] og har lagt politiske opslag på sociale medier samt deltaget i partiets møder på [socialt medie A]. Vedrørende opholdet i Italien har ansøgeren henvist til, at han frygter, at Italien vil udlevere ham til Iran, idet de to lande har et godt forhold til hinanden. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han overnattede to nætter på [by Bs] togstation og henvendte sig til politiet for hjælp, da han var sulten, syg og uden mulighed for at kontakte nogen. Politiet afviste hans henvendelse efter, at han havde fremvist et dokument fra de italienske myndigheder, som han havde modtaget ved indrejsen, som pålagde ham at forlade landet indenfor syv dage. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret i overensstemmelse med sine forklaringer for Udlændingestyrelsen. Han har forklaret uden divergenser og uden overdrivelser i forhold til tidligere afgivne forklaringer. Flygtningenævnet lægger således ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren i Iran var en del af [parti/gruppe] og lavede aktiviteter for dem. Ansøgeren har herunder på en troværdig måde forklaret, hvorfor han tillod guiden at filme, mens han smuglede Peshmergaer over grænsen i de minefyldte bjerge, hvorefter de iranske myndigheder umiddelbart herefter forgæves opsøgte ansøgeren på hans bopæl to gange. Ansøgeren har endvidere på en troværdig måde forklaret om og vist, hvordan han 3-4 gange designede og printede flyers, som han uddelte om natten, uden at hans familie opdagede det. Det er herefter spørgsmålet, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har fremlagt brev, hvor det fremgår, at han i Danmark er blevet medlem af [parti] og har forklaret om [partis] møder i Danmark. Ansøger har deltaget i sådanne møder både fysisk og via [socialt medie A]. Der er under nævnsmødet vist og gennemgået et stort omfang systemkritiske billeder og videoer rettet mod det iranske styre og de iranske myndigheder fra ansøgerens offentlige [profil på socialt medie B] og [profil på socialt medie C], hvor han fremstår med eget navn og foto. Ansøgeren er herunder på billeder og videoer sammen med fremtrædende ledere af [parti/gruppe]. Det fremgår, at han har deltaget i demonstrationer, bl.a. i forbindelse med højtideligholdelsen af drabet på Mahsa Amini. Han har også deltaget i en demonstration overfor Den Iranske Ambassade, der handlede både om politiske fanger og Mahsa Amini, hvor ansøgeren havde en fremtrædende synlig rolle og […]. Flygtningenævnet bemærker, at der ved vurderingen af en asylansøgers aktiviteter sur place og betydningen heraf ved vurdering af et behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages en grundig gennemgang af sagens omstændigheder i sin helhed, jf. herved UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees. I punkt 96 hedder det: ”A person may become a refugee “sur place” as a result of his own actions, such as associating with refugees already recognized, or expressing his political views in his country of residence. Whether such actions are sufficient to justify a well founded fear of persecution must be determined by a careful examination of the circumstances. Regard should be had in particular to whether such actions may have come to the notice of the authorities of the person’s country of origin and how they are likely to be viewed by those authorities.” Det fremgår af baggrundsoplysningerne – og er lagt til grund i Flygtningenævnets praksis – at de iranske myndigheder har både vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet. Der kan henvises til bl.a. Landinfo (Temanotat) ”Iran - Reaksjoner mot iranere i eksil” af 28. november 2022 og Landinfo (Respons) ”Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihetprotestene”” af 5. juli 2023. Etniske kurdere med en politisk profil er i større risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af de iranske myndigheder end andre personer, der udfører regimekritiske aktiviteter, jf. således EUAA ”Country Guidance: Iran. Common analysis and guidance note” (januar 2025), side 37f. På baggrund af det ovenfor anførte om de iranske myndigheders overvågning af regimekritikere i udlandet og om etniske kurdere som risikoprofil finder Flygtningenævnet, at ansøgerens regimekritiske aktiviteter i Danmark efter en samlet og konkret vurdering af deres karakter og omfang kan anses for egnede til at komme til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder herefter ud fra en kumulativ vurdering af ansøgerens politiske aktiviteter i Iran, hans regimekritiske aktiviteter i Danmark sammenholdt med broderens tilknytning til KDPI, at ansøgeren må antages at være blevet eksponeret over for de iranske myndigheder som en modstander af styret i Iran. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2025/59/MPC
