Nævnet meddelte i november 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2023. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [kurder] og sunnimuslim fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men han har i Danmark været politisk aktiv på sociale medier og har deltaget i demonstrationer, hvor han har ytret sig kritisk i forhold til de iranske myndigheder. I forbindelse med den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til en konflikt med de iranske myndigheder, der har sin baggrund i, at han havde anlagt en sag mod to [personer] ansat i revolutionsgarden. Under retssagen mod [personerne] krævede ansøgeren betaling for sin andel af [arbejde]. Dommeren afviste dog sagen med henvisning til, at ansøgeren som [etnicitet] ikke havde krav på betaling. På vej ud af retten var ansøgeren meget ophidset, og derfor udtalte han blandt andet skældsord om Khomeini, islam og den Islamiske Republik Iran. Samme aften blev ansøgeren opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, Sepah, på sin bopæl. Derefter blev ansøgeren tilbageholdt under fængselslignende forhold i 40 dage, hvor han blev udsat for tortur og beskyldt for at være modstander af den Islamiske Republik, for at samarbejde med regimekritiske politikere og for at have hjulpet familier til demonstranter, der havde demonstreret mod det iranske styre. Efterfølgende blev ansøgeren opsøgt og tilbageholdt af Sepah fire gange af kortere varighed. Under genoptagelsessagen har ansøgeren fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til torturundersøgelsen [fra efteråret] 2024 udarbejdet af Amnesty Internationals lægegruppe, hvoraf det fremgår, at der er ”fuld overensstemmelse, der i høj grad underbygger den beskrevne tortur”. Ansøgeren har ligeledes henvist til torturundersøgelseserklæringen fra foråret 2025 udarbejdet af Retsmedicinsk Institut, hvoraf det fremgår, at det på baggrund af de foretagne undersøgelser kan konkluderes, at der er påvist fysiske såvel som psykiske følger, der meget vel kan være fremkommet ved, at ansøgeren har været udsat for tortur, som det er oplyst i sagen. Ansøgeren har anført, at der hermed foreligger et konkret bevis, som understøtter hans oplysninger om tortur, og som i øvrigt understøttes af de fremlagte kautionsdokumenter. Ansøgeren har i advokatindlægget til brug for genoptagelsessagen som et nyt asylmotiv henvist til, at han i Danmark har været politisk aktiv på sociale medier og har deltaget i demonstrationer mod det iranske præstestyre, hvor han blandt andet har råbt slogans og holdt tale. Ansøgeren har i den forbindelse anført, at hans far blev opsøgt af de iranske myndigheder efter ansøgerens deltagelse i en demonstration i [dansk by] [i efteråret] 2024, og at hans far blev truet til at skrive under på, at ansøgeren ikke vil udføre politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da forklaringen herom overordnet fremstår konsistent og selvoplevet. Det lægges herunder til grund, at ansøgeren i Iran har haft en konflikt med de iranske myndigheder i anledning af en retstvist med to personer ansat i Sepahs efterretningstjeneste, at ansøgeren i den forbindelse er fremkommet med regimekritiske udtalelser over for en dommer, at ansøgeren efterfølgende er blevet tilbageholdt af de iranske myndigheder i 40 dage og udsat for grov tortur, at ansøgeren er blevet løsladt mod kaution, at han efterfølgende er blevet opsøgt af myndighederne flere gange og i den forbindelse er blevet udsat for vold, og at hans forældre er blevet opsøgt af myndighederne efter hans udrejse af Iran. I bedømmelsen af ansøgerens generelle troværdighed har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om tortur er støttet af de gennemførte torturundersøgelser og de fremlagte fotos af ansøgerens skader, som er taget efter ankomsten til [europæisk land]. Som anført fremgår det herunder af torturundersøgelseserklæringen [fra foråret] 2025 udarbejdet af Retsmedicinsk Institut, at det på baggrund af de foretagne undersøgelser kan konkluderes, at der er påvist fysiske såvel som psykiske følger, der meget vel kan være fremkommet ved, at ansøgeren har været udsat for tortur, som det er oplyst i sagen. Det fremgår af baggrundoplysningerne, at den beskrevne tortur, herunder navnlig ophæng i håndled og falanga, ofte anvendes af de iranske myndigheder. Der er ligeledes lagt vægt på afslutningsbrevet fra RCT – RehabiliteringsCenter for Traumatiserede [fra efteråret] 2025, hvorefter ansøgeren er svært forpint af sin samlede tilstand og med symptomer svarende til posttraumatisk belastningsreaktion, personlighedsændring efter katastrofeoplevelse samt depression af svær grad uden psykotiske symptomer. Ansøgerens forklaring om den indledende tilbageholdelse af de iranske myndigheder er støttet af kautionsdokumenterne, som blev fremlagt forud for nævnsmødet i [efteråret] 2024. Dokumenternes oversatte indhold svarer til ansøgerens forklaring, hvorefter hans far stillede en ejendom som kaution i forbindelse med ansøgerens løsladelse, ligesom det generelle indhold vurderes at være i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne om sådanne dokumenter, jf. EASO, COI Query, Iran, Release on temporary bail, court documents, exit from Iran (april 2020), side 2f og 6. Det forhold, at dokumenterne ikke er blevet ægthedsvurderet, findes ikke at burde komme ansøgeren til skade, og nævnet finder ikke anledning til nu at iværksætte en sådan undersøgelse. Som det også er lagt til grund i Flygtningenævnets afgørelse fra [efteråret] 2024 indeholder ansøgerens forklaring på den anden side en række divergenser, udbygninger og ikke-overbevisende elementer. Flygtningenævnet finder, at de anførte forhold ikke i sig selv kan tillægges afgørende betydning, og at de skal ses i sammenhæng med ansøgerens betydelige psykiske udfordringer, og at ansøgeren under sine forklaringer til Udlændingestyrelsen og nævnet har været synligt påvirket af de fysiske og psykiske overgreb, som han har været udsat for. Samtidig bemærkes, at ansøgeren under forklaringen for nævnet har afgivet en uddybende og troværdig forklaring om sin legale udrejse, herunder at han blev bistået af advokaten i forbindelse med pasudstedelse, ligesom det stemmer med baggrundsoplysningerne, at der ikke i alle tilfælde som det foreliggende udstedes et udrejseforbud. Uanset at konflikten ligger nogle år tilbage i tid, finder Flygtningenævnet, at den efter sin karakter fortsat må anses for aktuel. Der er herved også henset til, at det er lagt til grund, at ansøgerens forældre er blevet opsøgt af de iranske myndigheder efter ansøgerens udrejse. Under disse omstændigheder – og uanset at det fremstår påfaldende, at ansøgerens ægtefælle og [barn] er rejst tilbage til og opholder sig i Iran – finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgerens kritiske holdning til de iranske myndigheder, som er kommet til udtryk gennem en regimekritisk aktivitet på sociale medier samt deltagelse i demonstrationer rettet mod de iranske myndigheder her i landet, findes at understøtte, at der foreligger en sådan risiko. Idet det herefter findes ufornødent at tage nærmere stilling til ansøgerens politiske sur place-aktiviteter her i landet, finder Flygtningenævnet på den ovenfor anførte baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2025/54/CARA
