Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tigray og [religiøs overbevisning] fra Tigray-provinsen, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold for etniske tigrayere. Til støtte herfor har ansøgeren ved ansøgningen blandt andet oplyst, at hun frygter for sin egen og sin datters sikkerhed på grund af krigen. Videre har ansøgeren oplyst, at hun på grund af sin etnicitet frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de etiopiske myndigheder eller Fano-bevægelsen. Ansøgeren og hendes familie blev i [sommeren] 2021 i den gregorianske kalender opsøgt af flere bevæbnede personer fra Fano-bevægelsen på deres bopæl i [by A] i Tigray-regionen. Personerne fra Fano-bevægelsen hev ansøgeren og hendes familie ud fra bopælen og udsatte ansøgeren og hendes familie for vold. Herefter tog de ansøgerens far med. Han var tilbageholdt i 14 dage og blev udsat for tortur. På grund af urolighederne i Tigray-regionen flygtede ansøgeren til [by B], hvor hun opholdt sig i otte måneder, før hun udrejste på et visum til Danmark. Ansøgerens familie flygtede fra deres bopæl i [by A] til byen [by C] i Tigray-regionen, fordi Fano-bevægelsen var begyndt at udføre vilkårlige angreb på civile. Under sit ophold i Danmark fik ansøgeren i [foråret] 2024 af sin far at vide, at hendes lillesøster har været forsvundet siden efteråret 2023. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder, at hun har opholdt sig i [by B] i fem år i forbindelse med, at hun tog en universitetsuddannelse, og at hun opholdt sig der i en periode på otte måneder forud for den legale udrejse af Etiopien. Det må efter ansøgerens forklaring endvidere lægges til grund, at hun i 2021 rejste til [by B] og blev gift med den nuværende ægtefælle. Ansøgerens forklaring om, at hun tillige er i konflikt med Tigray Defense Force (TDF) er først fremkommet under hendes forklaring for nævnet. Uanset, at denne del af ansøgerens forklaring fremstår udbyggende i forhold til den hidtidige asylbegrundelse, finder nævnet at kunne lægge denne del af hendes forklaring til grund. Om den nuværende situation i Etiopien, lægger Flygtningenævnet til grund, at der i begyndelsen af november 2020 udbrød en militær konflikt i Etiopien. Konflikten havde baggrund i ophøret af det tidligere regime, hvorefter der brød stærke anti-tigrayske holdninger frem. Dette skyldtes, at mange etiopiere holdt etniske tigrayere ansvarlige for det tidligere autoritære og undertrykkende regime. Den militære konflikt fortsatte i 2021. I november 2021 erklærede regeringen undtagelsestilstand. Undtagelsestilstanden blev ophævet i februar 2022. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022) og USA's daværende udenrigsministers pressemeddelelse af 29. april 2022 (Building om Steps to End the Conflict i Ethiopia – United States Department of State), at situationen i Addis Ababa i april 2022 var normaliseret i sammenligning med forholdene under undtagelsestilstanden, og at den også var forbedret i Etiopien som sådan. På trods af ophævelsen af undtagelsestilstanden og den generelle positive udvikling af situationen i landet var situationen i 2022 dog fortsat ustabil og omskiftelig. Ansøgerens forklaring om, at der for to dage siden på ny er udbrudt krig i landet findes ikke sandsynliggjort eller underbygget. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsmaterialet til grund, at situationen for etniske tigrayere i Etiopien, efter den militære konflikt brød ud i 2020, var præget af høj grad af forfølgelse. Af Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022) fremgår, at frem til juni 2021 var de etiopiske myndigheders reaktioner tilsyneladende primært rettet mod tigrayere med en højtstående position i Tigray Peoples´s Libaration Front (TPLF) samt forretningsfolk og andre med en fremtrædende profil. Efterfølgende ramte myndighedernes reaktioner enhver etnisk tigray. Det fremgår dog tillige, at etniske tigrayere ikke, udelukkende i kraft af etniciteten, anses som en sikkerhedsmæssig trussel for myndighederne i lige så høj grad som tidligere. Der blev i november 2022 indgået en fredsaftale mellem den etiopiske regering og myndighederne i Tigray-regionen. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsmaterialet til grund, at det fortsat forekommer – men ikke i samme omfang som tidligere – at etniske tigrayere tilbageholdes alene i kraft af deres etnicitet. På denne baggrund, og i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis, finder nævnet, at den nuværende situation både i [by B] og det øvrige Etiopien ikke er af en sådan karakter, at enhver etnisk tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers individuelle forhold, om betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med myndighederne eller andre i Etiopien. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at hun ikke under sit ophold i [by B], forud for hendes legale udrejse, oplevede konflikter med myndigheder eller andre. Der er ikke oplysninger om, at hun har været politisk aktiv, hverken før eller efter sin udrejse fra [by B]. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering, at hun og hendes familie på et tidspunkt i 2020 blev opsøgt af personer fra Fano-bevægelsen, og at hendes far i en periode på 14 dage blev tilbageholdt. Det må således lægges til grund, at han efterfølgende blev løsladt, og at der ikke er oplysninger om efterfølgende forfølgelse eller overgreb. Oplysningerne om, at ansøgeren efter udrejsen fra Etiopien har fået oplyst, at hendes lillesøster er forsvundet, er ikke underbygget. Der er ingen oplysninger, der giver grundlag for at antage, at lillesøsterens eventuelle forsvinden har relation til forhold, der vedrører ansøgerens sikkerhed. For så vidt angår den under Flygtningenævnet oplyste konflikt med TDF, finder Flygtningenævnet ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering. Ansøgeren opfylder herefter ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det er heller ikke Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Etiopien i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2025/6/flfr
