Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Sagen er sambehandlet med løbenr. Liba/2025/2/saba. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim og har oplyst at være fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen. Klageren havde endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygtede at blive voldtaget af de krigsførende parter i Syrien, samt at hendes [familiemedlem A], blev dræbt, og hendes [familiemedlem B] var forsvundet. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2024 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået opholdstilladelse ved svig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter den Frie Syriske Hær og Islamisk Stat, idet hendes [familiemedlem A] blev likvideret af en af dem uden grund. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for seksuelle overgreb, da medlemmer fra både den Frie Syriske Hær og Islamisk Stat voldtager kvinder. Klageren har som asylmotiv ved en tilbagevenden til Libanon henvist til, at hun frygter, at de samme personer, der likviderede hendes [familiemedlem A], vil efterstræbe hende i Libanon. Endelig har klageren henvist til, at hun ikke har nogen tilknytning til Libanon. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at Udlændingestyrelsen indledte sagen af egen drift [i sommeren] 2019. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet er i alt væsentligt enig i Udlændingestyrelsens afgørelse af [i sommeren] 2024. Flygtningenævnet finder således, ligesom Udlændingestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i klagerens sag, at der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 med henvisning til, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og at klageren ikke kan meddeles asyl på nyt grundlag efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin nationalitet, hvorfor der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet har ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen. Efter modtagelse af høringssvar fra UNRWA, klagerens fødselsattest fra Libanon, at klagerens [familiemedlem C] er statsborger i Libanon, samt klagerens [familiemedlem C’s] registrering hos DPAR, lægges det på denne baggrund til grund, at klageren ikke er statsløs palæstinenser fra Syrien, som klageren har oplyst i sin asylsag, men at klageren er statsløs palæstinenser fra Libanon, og at klageren herved bevidst har afgivet urigtige oplysninger til brug for behandlingen af sin asylsag. Klagerens frygt for at vende tilbage til Syrien på grund af de generelle forhold og idet hun frygter de ukendte personer, der slog hendes [familiemedlem A] ihjel, kan ikke føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse, idet klageren vil blive udsendt til Libanon, og idet det alene beror på klagerens egen formodning, at de personer, der har dræbt klagerens [familiemedlem A] i Syrien, vil have viljen og evnen til at efterstræbe klageren i Libanon. Endvidere har klageren ikke oplyst, at hun har konflikter i Libanon. Endelig finder Flygtningenævnet af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold. Det af klagerens advokat anførte kan på ovennævnte baggrund ikke føre til en anden vurdering. Efter en konkret og samlet vurdering af klagerens personlige forhold og henset til, at klagerens opholdstilladelse er opnået ved svig, foreligger der ikke sådanne omstændigheder, at det må antages at virke særlig belastende for klageren at nægte forlængelse af hendes opholdstilladelse. Efter en samlet afvejning af sagens oplysninger er betingelserne herefter opfyldt for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: stat/2025/4/saba
