Nævnet hjemviste i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by A], Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter Hizbollah samt de generelle forhold for statsløse palæstinensere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv gjort gældende, at Hizbollah anser ansøgeren som en forræder, idet ansøgeren er palæstinenser og har nægtet at samarbejde med dem. [Uddybende om ansøgerens asylmotiv vedrørende Hizbollah udeladt]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere blandt andet henvist til, at han er omfattet af Flygtningekonventionen, idet han for tiden befinder sig uden for UNRWAs område, således at han ikke for tiden kan modtage den nødvendige bistand fra UNRWA. Ved en tilbagesendelse til Libanon vil ansøgeren heller ikke kunne få den nødvendige lægelige behandling og medicin, således at det vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser at udsende ham til Libanon. Ansøgeren har subsidiært anmodet om udsættelse af sagen med henblik på udarbejdelse torturundersøgelse. Ansøgerens primære asylmotiv Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens asylmotiv om, at han har en konflikt med Hizbollah, til grund. [Dele af Flygtningenævnets konkrete bevisvurdering udeladt]. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren i 2014 indrejste i Danmark i forbindelse med familiesammenføring med ansøgerens daværende [nationalitet] ægtefælle, og at han først i 2023 - cirka 9 år senere - har søgt asyl i Danmark. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har gjort gældende, at Hizbollah anser ansøgeren som en forræder, idet ansøgeren er palæstinenser og har nægtet at samarbejde med dem. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han skulle have en konflikt med myndighederne, Hizbollah eller andre i Libanon, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon af den grund vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Spørgsmålet om torturundersøgelse Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Henset til, at nævnet ikke lægger ansøgerens forklaring om sit primære asylmotiv til grund, finder nævnet det efter en samlet vurdering ikke påkrævet, at der iværksættes en torturundersøgelse af ansøgeren. UNRWA, klagerens helbredsforhold m.v. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er født og opvokset i Libanon, hvor han har boet indtil sin udrejse i 2014. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., idet han og hans familie har været registreret ved UNRWA. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han konkret har fået lægehjælp via UNRWA, da han var 13-14 år gammel. Ansøgeren er derfor som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. I forbindelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af sagen forholder styrelsen sig ikke til ansøgerens helbredsforhold. Om ansøgerens helbredsforhold fremgår det af de foreliggende lægelige oplysninger samt ansøgerens oplysninger på nævnsmødet blandt andet, at han to gange har været indlagt på psykiatrisk afdeling, at han har forsøgt at begå selvmord forud for indlæggelserne, at han er diagnosticeret med PTSD, og at han tager forskellige typer medicin, herunder antidepressiv og beroligende medicin. Det fremgår også af sagen, at ansøgeren af en psykolog er vurderet til at have behov for terapeutisk behandling med henblik på at imødegå forværring af hans depressive tilstand, og at psykologen vurderer, at ansøgeren har brug for høj grad af støtte i dagligdagen for at opretholde en almindelig og stabil hverdag. Henset til, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af sagen ikke har taget stilling til betydningen af ansøgerens helbredsforhold samt det forhold, at der er fremkommet væsentlige nye oplysninger af betydning for sagen, besluttede nævnet at hjemvise sagen til fornyet førsteinstans behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på nærmere belysning af ansøgerens helbredstilstand, herunder hans potentielle behov for nødvendig sundhedsbehandling samt en vurdering af UNRWAs bistand og beskyttelse i denne henseende. Ved denne vurdering har Flygtningenævnet blandt andet lagt vægt på oplysningerne i DRC Dansk Flygtningehjælp og Via University Colleges rapport fra 21. juni 2024, Access and barriers to mental health care for PRL.” Stat/2025/2/Sael
