Nævnet stadfæstede] i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunnimuslim og tilhører hovedklanen [B], underklanen [A] med tilhørende subklaner [C], [D] og [E]. Ansøgeren er født og opvokset i [F], [G], Somalia, og har opholdt sig i [H], [I], Kenya, i en længere årrække forud for sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har afvist at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans konflikt med al-Shabaab opstod i [2002-2006], da de kom til magten i hans hjemby [F], hvor al-Shabaab gennem tre telefonopkald har spurgt ansøgeren, om han vil samarbejde med dem, hvilket ansøgeren har afvist. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Kenya frygter at blive slået ihjel af de personer, som har kidnappet ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [vinteren 2019/2020] blev udsat for et tyveri, hvor nogle personer stjal [flere end 100] stykker tøj fra hans butik. Ansøgeren har ikke efterfølgende haft problemer med personerne. Ansøgeren har videre oplyst, at han i [2020-2024] i Kenya blev opsøgt af personer i sin butik, der udgav sig for at være fra civilpolitiet. Ansøgeren blev efterfølgende bortført og tilbageholdt i 15 dage, før han blev løsladt, efter at ansøgerens bofælle betalte en løsesum. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at ansøgeren ud over at være somalisk statsborger tillige er kenyansk statsborger. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det ikke kan afvises, at ansøgeren har fået udstedt kenyansk id-kort og kenyansk pas ved hjælp af bestikkelse. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til Somalia, at Flygtningenævnet som anført i det væsentlige kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan dog ikke lægge ansøgerens forklaring om, at ansøgerens familie flere gange er blevet opsøgt af al-Shabaab, og at hans halvbror i december 2024 er blevet skudt af al-Shabaab, fordi ansøgeren er rejst væk, til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren under samtalerne i Udlændingestyrelsen har forklaret, at hans familie ikke har oplevet problemer som følge af ansøgerens bortrejse i [2002-2006], hvorfor Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaring herom udbyggende. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt billeder, der angiveligt skulle vise det skudsår, hans halvbror har fået, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herefter, at Flygtningenævnet for så vidt angår ansøgerens asylmotiv i forhold til Somalia enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke anledning til at foranledige iværksat en torturundersøgelse. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Soma/2025/5/ajni
