Nævnet hjemviste i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2016. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by A], [region A], Myanmar. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst ved flere lejligheder at have ydet økonomisk støtte til [organisation A]. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Myanmar frygtede, at hun ville blive fængslet af myndighederne, fordi hun ulovligt forlod sit job i staten og udrejste af landet. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at hun i [region A] arbejdede i [offentlig myndighed]. Forud for sin udrejse meldte hun sig syg på sit arbejde og oplyste, at hun skulle til [by B] for at modtage behandling. Ansøgeren rejste i stedet til [by B] for at få udstedt et pas og visum og udrejste derefter til [land A], hvor hun blev gift med sin ægtefælle. Senere samme år rejste hun fra [land A] til Danmark for at besøge sin ægtefælle. Under opholdet i Danmark blev hun kontaktet af sin familie, der oplyste, at de var blevet opsøgt af hendes chef, der truede med, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Myanmar ville blive fængslet. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Myanmar frygter militærstyret, der kom til magten ved et militærkup i 2021. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at [familiemedlem A] har tilsluttet sig [organisation A], som er en væbnet modstandsgruppe, der kæmper mod styret i Myanmar. Ansøgerens [øvrige familiemedlemmer] blev på grund af [familiemedlem A’s] aktiviteter nødt til at flygte til [land B] i [sommeren] 2021, fordi familiemedlemmer til personer i modstandsbevægelsen også bliver betragtet som modstandere af styret. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved flere lejligheder har ydet økonomisk støtte til [organisation A], ligesom hun er medlem af forskellige støttegrupper på Facebook og har deltaget i en demonstration i [dansk by A] mod styret i Myanmar. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle og hans [familiemedlemmer] har været politisk aktive, ligesom ægtefællen også har deltaget i en regimekritisk demonstration i [dansk by A] og delt regimekritiske opslag på sociale medier. Ansøgerens ægtefælle og deres [antal] fælles børn blev [i efteråret] 2024 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens oprindelige asylmotiv, som Flygtningenævnet tog stilling til ved Flygtningenævnets afgørelse [i 2020], ikke er til prøvelse under denne sag. DRC Dansk Flygtningehjælp og ansøgeren selv har under sagens genoptagelse henvist til de væsentligt forværrede forhold i Myanmar efter militærkuppet i 2021. Der er endvidere særligt henvist til, at ansøgeren angiveligt er profileret som værende i opposition til styret i Myanmar dels på grund af hendes egne aktiviteter i Danmark og dels særligt, fordi [familiemedlem A] oplyses at være engageret i væbnet kamp mod styret i Myanmar. Det er i den forbindelse gjort gældende, at styret må formodes at være bekendt med [familiemedlem A’s] aktivitet. Endelig er der henvist til ansøgerens ægtefælles opholdstilladelse, jf. ovenfor. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens ægtefælle blev meddelt opholdstilladelse med henvisning til kumulative forhold, men at der af tilladelsesresolutionen fremgår nogle omstændigheder, der ikke umiddelbart gør sig gældende for ansøgeren. Der er således særligt henvist til ægtefællens politiske aktiviteter, samt at han er i den militærpligtige alder og således efter de foreliggende baggrundsoplysninger ved en tilbagevenden ville kunne risikere en længere fængselsstraf eller under visse omstændigheder risikere at blive udsat for tortur eller at blive dræbt. Endvidere er der henvist til ægtefællens [familiemedlems] politiske aktiviteter længere tilbage. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med den nedlagte påstand bør have mulighed for at tage stilling til, hvilken betydning ansøgerens egne aktiviteter i Danmark, hendes ægtefælles forhold, det forhold, at hendes [antal] mindreårige børn har opholdstilladelse i Danmark og de påberåbte baggrundsoplysninger bør have for hendes asylretlige stilling. Flygtningenævnet finder det derfor rettest, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.Løbenummer: Myan/2025/2/marau
