Nævnet afviste i marts 2025 at realitetsbehandle en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til en anden medlemsstat i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
Flygtningenævnets udtalte blandt andet: ”[I vinteren 2023/2024] søgte den [statsborgerskab] statsborger [klageren] om asyl i Danmark. Den 15. februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at overføre klageren til [medlemsstat A] i medfør af Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d. Ved samtale samme dag meddelte Udlændingestyrelsen klageren afgørelsen. Klageren tilkendegav i den forbindelse, at pågældende umiddelbart ikke ønskede at klage over afgørelsen. Den 9. januar 2025 var klageren til en samtale med Hjemrejsestyrelsen. Klageren oplyste i forbindelse med samtalen blandt andet, at han ikke vil tilbage til [medlemsstat A], fordi han ikke vil rejse fra sin gravide kæreste. Den 27. januar 2025 var klageren til endnu en samtale med Hjemrejsestyrelsen. Klageren oplyste i forbindelse med samtalen på baggrund af styrelsens vejledning blandt andet, at han ønsker at søge om genoptagelse af sin sag i Udlændingestyrelsen. Klageren anmodede i den forbindelse om at komme i kontakt med DRC Dansk Flygtningehjælp og få hjælp fra dem. Den 4. februar 2025 afslog Udlændingestyrelsen at genoptage klagerens asylsag. Det fremgår af afgørelsen, at denne kan påklages til Udlændingenævnet inden otte uger efter, at klageren har fået afgørelsen. Den 11. februar 2025 oplyste Hjemrejsestyrelsen til Udlændingestyrelsen, at afslaget på genoptagelse blev forkyndt for klageren den 10. februar 2025, og at pågældende ikke vil klage over afgørelsen. Flygtningenævnet har den 11. februar 2025 modtaget en klage fra DRC Dansk Flygtningehjælp over Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til [medlemsstat A] i medfør af Dublinforordningen. Flygtningenævnet har endvidere samme dag modtaget sagens akter fra Udlændingestyrelsen. Klageren er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende oplysninger den 12. februar 2025 blevet overført til [medlemsstat A] i medfør af Dublinforordningen. Efter en gennemgang af sagen har Flygtningenævnet besluttet at afvise at realitetsbehandle klagen over Udlændingestyrelsens afgørelse af 15. februar 2024, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 1. pkt. Det følger af bestemmelsen, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel efter reglerne i Dublinforordningen skal være indgivet til Udlændingestyrelsen senest syv dage efter, at udlændingen har fået meddelelse om afgørelsen. Nævnet har således lagt vægt på, at klageren ikke har overholdt klagefristen på syv dage, idet klageren den 15. februar 2024 er blevet meddelt Udlændingestyrelsens afgørelse og først den 9. januar 2025 har oplyst til Hjemrejsestyrelsen, at han ikke vil til [medlemsstat A], ligesom Flygtningenævnet først den 11. februar 2025 har modtaget en klage over afgørelsen fra DRC Dansk Flygtningehjælp. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af 15. februar 2024, at en klage, der modtages efter de syv dage, ikke længere kan påklages og vil blive afvist. Nævnet bemærker endvidere, at klageren ved samtale med Udlændingestyrelsen den 15. februar 2024 har fået oversat Udlændingestyrelsens afgørelse og er blevet vejledt om muligheden for at klage og være repræsenteret af DRC Dansk Flygtningehjælp. Klageren er endvidere blandt andet blevet vejledt om, at ansvaret for at indgive en klage inden syv dage påhviler klageren. Flygtningenævnet bemærker yderligere, at DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at klageren i forbindelse med forkyndelsen den 15. februar 2024 udbad sig betænkningstid i forhold til at klage, ligesom DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at han ikke har indgivet en klage rettidigt. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren på baggrund af oplysninger afgivet til Hjemrejsestyrelsen den 9. januar 2025 burde have haft lejlighed til at underskrive en klageblanket og tilgå retshjælp fra DRC Dansk Flygtningehjælp, ligesom DRC Dansk Flygtningehjælp burde have haft adgang til sagens dokumenter og til at fremsende et indlæg inden for en frist på to uger, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klagefristen på syv dage var udløbet den 9. januar 2025. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at DRC Dansk Flygtningehjælp ikke har oplyst om forhold, som kan føre til, at klagen kan anses for rettidigt indgivet, eller som kan føre til, at klagen kan realitetsbehandles trods fristoverskridelsen. Flygtningenævnet finder endeligt ikke, at det oplyste om, at klageren har levet under jorden i Danmark og er blevet islamisk viet med en dansk statsborger, som er gravid, kan føre til, at klagen, som er indgivet efter fristens udløb, kan behandles af Flygtningenævnet. Flygtningenævnet afviser på den baggrund at behandle klagen.” Land/2025/1/anjv
