Nævnet meddelte i februar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt sunnimuslim fra [by A], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han siden 2009 har været aktiv for partiet Kurdistans Demokratiske Parti (KDP). Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. I forbindelse med sin oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive henrettet af den iranske efterretningstjeneste som følge af sine politiske aktiviteter for KDP. Ansøgeren oplyste til støtte herfor, at han omkring 2009 blev aktiv for KDP. I [efteråret] 2015 blev myndighederne bekendt med ansøgerens aktiviteter, og ansøgeren blev i den forbindelse opsøgt og afpresset af en person fra efterretningstjenesten. Ansøgeren udrejste kort tid efter, og hans familie blev efterfølgende opsøgt et antal gange af myndighederne. Ansøgeren henviste endvidere til, at han frygtede at blive henrettet som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren oplyste til støtte herfor, at han efter to til tre måneders ophold i Danmark begyndte at gå i kirke, og at han blev døbt den [dato] 2016. Ansøgeren har efterfølgende deltaget i gudstjenester og bibelundervisning. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at han fortsat er kristen og lever et aktivt liv som kristen, herunder med ugentlig kirkegang samt andre kirkelige aktiviteter. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er medlem af det kurdiske parti KDPI’s danske afdeling, og at han i flere år har været aktiv for partiet. Ansøgeren er i den forbindelse blevet eksponeret på flere sociale medier. Ansøgeren har videre oplyst, at han har deltaget i en række demonstrationer i Danmark rettet mod det iranske regime, herunder demonstrationer foran den iranske ambassade i København. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i sin afgørelse af [vinteren 2018/2019] ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran, eller ansøgers sur place-motiv om konversion til kristendommen, til grund. Efter indholdet af nævnets afgørelse finder Flygtningenævnet, at ansøgerens generelle troværdighed fremstår svækket. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran til grund. Der er herved henset til de samme omstændigheder, som anført i nævnets afgørelse af [vinteren 2018/2019]. Ansøgers deltagelse i politiske demonstrationer i Danmark kan heller ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at ansøgeren ikke har haft nogen fremtrædende rolle i forbindelse hermed, men alene har ageret som vagt. Ansøger kan således ikke antages at være særligt profileret. Nævnet har herved også henset til ansøgerens egen forklaring, hvorefter ansøgerens familie i Iran ikke har modtaget trusler eller oplevet problemer med myndighederne i Iran som følge af ansøgerens forhold. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren som følge af karakteren og omfanget af sine kristne aktiviteter efter afslaget i [vinteren 2018/2019] nu har sandsynliggjort, at hans konvertering til kristendommen er reel. Ved afgørelsen heraf bemærkes, at der efter nævnets faste praksis er anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring, herunder om tidspunktet og baggrunden for konversionen og om følgerne heraf, jf. herved også UNHCR´s Guide-lines on International Protection: Religion-Based Refugee Claims under article 1A (2) of the 1951 Convention and/or the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt. 34. Efter de fremkomne oplysninger i sagen, herunder ansøgerens forklaring på nævnsmødet lægger nævnet til grund, at ansøgeren efter afslaget på asyl i [vinteren 2018/2019] kontinuerligt har fortsat sine kristne aktiviteter og regelmæssigt har deltaget i gudstjenester, kristendomsundervisning, tværkulturel kristen lejr, [klub] og kor i flere forskellige kirker, herunder siden foråret 2021 i [kirkelig forening] i [by B] under ansøgerens ophold i [asylcenter] og i den forbindelse har deltaget i frivilligt arbejde. På nævnsmødet har ansøgeren redegjort relevant for kristendommens betydning for ansøgeren, herunder at denne er udtryk for en indre overbevisning. Forklaringen understøttes af de fremlagte udtalelser. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, at ansøgeren i dag må anses for reelt at være konverteret til kristendommen. Herefter, og da ansøgeren har forklaret at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil leve åbent som kristen, og herunder missionere, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”Løbenr. Iran/2025/7/flfr
