Nævnet meddelte i marts 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2002 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2012 idømt fængsel i 10 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., samt flere bestemmelser i lov om euforiserende stoffer samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I 2013 blev straffen nedsat til 8 års fængsel af landsretten. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by], Iran. Klageren har været aktivt medlem af KDPI i Iran siden [starten af 1980’erne] og medlem af KDPI Danmark siden [starten af 2000’erne]. Klageren blev ekskluderet af KDPI i Danmark som følge af sin dom i 2013, men søgte om genoptagelse i partiet. Klagerens anmodning om genoptagelse i partiet blev imødekommet, og han har været medlem siden [slutningen af 2010’erne]. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og miste livet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er kurder og kæmpede for kurdernes selvstændighed i Iran. Klageren var politisk aktiv for KDPI og deltog i væbnede kampe, hvorfor han sad i fængsel i [fire-seks] år, hvor han blev udsat for tortur. Klageren oplyste endvidere, at han efter ankomsten til Danmark blev rekrutteret af KDPI Danmark, hvor han siden har arbejdet med rekruttering af medlemmer til KDPI i [dansk asylcenter], ligesom han har forestået interviews med den kurdiske tv-kanal i [europæisk land A], [Tv-kanal], samt med den iranske afdeling af BBC. Klagerens advokat har som asylmotiv i indlægget under den nuværende genoptagelsessag henvist til, at klageren ved en tilbagevenden til Iran frygter at miste livet, fordi han vil blive henrettet for sine politiske aktiviteter. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han de seneste mange år har været og fortsat er politisk aktiv for KDPI i Danmark. Klageren deltager aktivt i at debattere politik, deltager i konferencer, demonstrationer og generalforsamlinger. Klageren deltager også i afholdelsen af sociale arrangementer, markering af mærkedage og lignende. Klageren har videre oplyst, at han er blevet opfordret til at stille op til bestyrelsen af andre medlemmer. Klageren har endvidere oplyst, at han jævnligt deler politiske budskaber på [sin profil på socialt medie], der er offentlig tilgængelig, og hvor han har mere end 800 venner. Klageren fremgår også på billeder og videoer fra diverse arrangementer, der deles på partiets platforme. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2015 til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at han ikke kan udsendes til Iran, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren, der ved [landrettens] ankedom [i sommeren] 2013 er straffet med fængsel i 8 år for alvorlig narkotikakriminalitet for forsøg på at transportere [en nærmere specifik mængde narkotika] fra Danmark til [europæisk land B] og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, skal anses for udelukket fra at opnå asyl i Danmark, således som det senest blev fastslået ved Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2015. Den vurdering, der skal foretages efter bestemmelsen, bygger blandt andet på Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, at en person kun kan udelukkes fra asyl, hvis den pågældende er en fare for landets sikkerhed, eller efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet. Udlændingestyrelsen har ikke påberåbt sig, at klageren udgør en fare for landets sikkerhed. For Flygtningenævnet angår sagen derfor især, om klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og om klageren må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet finder, at klageren utvivlsomt er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Efter de foreliggende oplysninger om klagerens personlige og familiemæssige forhold i perioden siden [landsrettens] ankedom [i sommeren] 2013, herunder oplysningerne om hans forhold under afsoningen og i forbindelse med hans tilknytning til udrejsecenteret efter afsoning og senest siden [foråret] 2021 efter ophævelse af opholds- og underretningspligten under ophold i familiens bolig sammen med sin ægtefælle, finder Flygtningenævnet, at der ikke længere er grundlag for at fastslå, at klageren til trods for den begåede alvorlige narkotikakriminalitet, der nu ligger 14 år tilbage i tid, fremadrettet udgør en fare for samfundet. Dommene fra 2018 og 2020 for overtrædelser af opholds- og underretningspligten kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren meddeles derfor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: iran/2025/11/eeb/flfr
