Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren indrejste i anden halvdel af 2000érne efter at være blevet meddelt opholdstilladelse på andet grundlag. Ansøgeren søgte asyl i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er irakisk statsborger, etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og oprindeligt fra [by,A]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive bortført eller på anden måde forfulgt, fordi han er sunni-muslim og har et sunni-muslimsk navn, der gør ham let at identificere. Under asylsamtalen [i foråret] 2024 har ansøgeren endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for problemer på grund af, at faren har været [officer] i luftvåbnet under Saddam Husseins styre. Endelig har han henvist til de generelle forhold i Irak, herunder særligt forholdene for sunni-muslimer. Ansøgeren har til sagen oplyst, at han er født i [by, A], og at han og hans familie flygtede til [by B], Syrien i forbindelse med udbruddet af borgerkrigen i Irak omkring 2006/2007. Ansøgeren opholdt sig i Syrien sammen med sin mor og søskende frem til [efteråret] 2009 hvor de rejste til Danmark efter at have fået opholdstilladelse som familiesammenførte til ansøgerens far, der havde fået asyl i Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at han efter indrejsen i Danmark har haft to ophold i Irak. Det første ophold var omkring 2011/2012, hvor hans familie sammen rejste til Irak. Ansøgeren kan ikke huske, hvad baggrunden for opholdet i Irak var, men han formoder, at hans far skulle have ordnet nogle ting. Under opholdet boede ansøgeren og hans familie hos familiemedlemmer til faren. I 2017 rejste ansøgeren sammen med faren til [et område i by, A] i Irak, hvor de opholdt sig i omkring to uger. Formålet med rejsen var at få udstedt et irakisk nationalitetspas til ansøgeren. Under opholdet boede ansøgeren og faren hos ansøgerens bedstemor. I forbindelse med indrejsen blev ansøgeren spurgt om, hvorfor han rejste på et fremmedpas, og to gange blev han stoppet ved checkpoints, hvor han skulle fremvise ID-kort, hvilket de irakiske myndigheder tog billeder af. Ansøgeren opfattede disse episoder som ubehagelige. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Imidlertid finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren som følge heraf vil være i risiko for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse, hverken som følge af ansøgerens trosretning som sunni-muslim eller som følge af sin fars tidligere stilling som underordnet officer under Saddaqm Hussein. Der er ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2024. Ansøgerens fars familie, som også er sunni-muslimer, er således fortsat bosiddende i Irak og har ikke oplevet problemer som følge af deres trosretning. Ansøgeren har endvidere efter sin udrejse været indrejst 2 gange legalt til Irak med sin far og øvrige familie, og har herunder fået udstedt et irakisk nationalitetspas, uden at opleve problemer i forbindelse hermed. Det forhold at ansøgeren i forbindelse hermed to gange er blevet stoppet ved checkpoints, hvor han skulle fremvise ID, som de irakiske myndigheder tog et foto af, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at dette ikke har et omfang og en intensitet, som kan begrunde at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2025/3/MNR
