Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig etiopisk statsborger. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og sunnimuslim fra [by A], Etiopien. I 2015 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle og flyttede til [by B]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel, fængslet eller udsat for overgreb af myndighederne, fordi hun har været politisk aktiv for Oromo Liberation Front. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun har støttet Oromo Liberation Front hele sit liv, og at organisationen kæmper for frihed og lighed for oromoer. Ansøgeren har betalt til Oromo Liberation Front siden hendes far blev slået ihjel i [starten af 2010’erne]. I sin forretning fortalte hun kunder om, hvorfor og hvordan de burde støtte Oromo Liberation Front. Ansøgeren hjalp også med mad og husly til medlemmer af Oromo Liberation Front. I 2015 deltog ansøgeren i en demonstration med sin ægtefælle i [by B]. Ansøgerens ægtefælle flygtede efter demonstrationen. Ansøgeren blev anholdt to dage efter demonstrationen, fordi hun ikke ville fortælle, hvor hendes mand var. Hun var tilbageholdt i et fængsel i [by C] i tre måneder, hvor hun blev anklaget for at arbejde imod myndighederne. Ansøgeren, der var gravid på tidspunktet, blev slået og mistede sit ufødte barn. Ansøgeren blev løsladt, efter at hendes familie talte med myndighederne, og efter at hun underskrev en erklæring om, at hun ikke ville være politisk aktiv igen. I 2020 deltog ansøgeren i endnu en demonstration i [by B], som fandt sted, efter at den kendte menneskerettighedsforkæmper og musiker [navn] var blevet slået ihjel. Politiet kom efter demonstrationen om aftenen og ransagede ansøgerens hus, og de fandt i den forbindelse maling og bannere, som ansøgeren havde lavet i huset sammen med venner. Politiet slog herefter ansøgeren og tog hende med til politistationen i [by C], hvor hun var i 15 dage. Ansøgeren blev herefter flyttet til fængslet i [by D], hvor hun var fængslet i omkring et år og fire måneder. Ansøgeren blev i fængslet udsat for seksuelle overgreb. Det lykkedes ansøgerens ægtefælles søster at betale kaution for ansøgerens løsladelse. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de etiopiske myndigheder som følge af, at hun har været engageret i Oromo Liberation Front. Flygtningenævnet har lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at ansøgeren på væsentlige punkter har afgivet divergerende forklaringer blandt andet vedrørende et medlemskab af Oromo Liberation Front og eventuelle betingelser knyttet til den kaution, der skulle være betalt i forbindelse med hendes løsladelse i 2021. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for Oromo Liberation Fronts politiske mærkesager eller arbejdsmetoder og sine overvejelser i forbindelse med sit engagement i bevægelsen. I forbindelse hermed bemærker nævnet særligt, at ansøgerne kun har forklaret overfladisk og i generelle vendinger om partiet. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse navnlig til de store konsekvenser, som det politiske arbejde for Oromo Liberation Front skulle have haft for ansøgeren samt for hendes far og ægtefælle, og at ansøgeren skulle have været aktivt engageret i bevægelsen siden [starten af 2010’erne]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at hendes mor, søn, svigerinde og svigermor i Etiopien ikke på noget tidspunkt har været opsøgt af myndighederne som følge af ansøgerens aktiviteter for Oromo Liberation Front, herunder efter ansøgerens udrejse af landet. Efter en samlet vurdering tiltræder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold for etniske oromoer i Etiopien ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2025/2/lnk
