Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var indrejst fra et tredjeland til Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle modtageforhold i Spanien. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i foråret] 2024 indrejste i Spanien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Spanien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 13, stk. 1, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Spanien [i efteråret] 2024 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag bør realitetsbehandles i Danmark under henvisning til at klageren er i særdeles høj risiko for at skulle bo på gaden uden adgang til asylproceduren. DRC Dansk Flygtningehjælp har på den baggrund gjort gældende, at klagerens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark i medfør af Dublin-forordningens artikel 17, stk. 1, jf. EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 1 og 18. Overførsel efter Dublinforordningen kan ikke finde sted, hvis der i forbindelse med eller efter overførslen er en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling i modtagerlandet som omhandlet i EU-chartrets artikel 4 eller EMRK artikel 3, jf. blandt andet principperne i EU-Domstolens dom af 19. marts 2019 i sagen Jawo (C-163/17). Det fremgår af foreliggende baggrundsoplysninger, herunder AIDA’s Country Report: Spain, opdateret senest i maj 2024, i pkt. A under Reception Conditions en nærmere beskrivelse af modtagerforholdende. Følgende fremgår blandt andet af rapporten: “A. Access and form of reception conditions…1.1. Rights to reception in different procedures… Shortcomings and delays regarding access to the reception system have been reported during 2023. In his 2022 Annual Report, the Spanish Ombudsperson continued to highlight the inadequacy of the asylum reception system to assure the necessary places to all asylum seekers, also due to the delays in the appointments to express the will to apply for asylum and to the duration of the asylum procedure, which greatly exceed the duration legally foreseen. Cases of asylum seekers living on the streets because of the saturation of the reception system and the delays in the formalization of the asylum applications have been reported in 2023 and at the beginning of 2024. In January 2023, the EU Commission started an infringement procedure against Spain for not having transposed completely and correctly the EU norms on reception conditions, giving to Spain a 2 months deadline to address the deficiencies of its system. No further developments on the case were registered at the time of writing of this report. In a report published in February 2022, the organisation CEAR highlights the challenges experienced by the Spanish asylum reception system and proposes a set of suggestions on how to improve it. A report published by the organisation Sira describes the serious inadequacy of reception facilities in Melilla and the Canary Islands in terms of guaranteeing basic rights, such as food, water, hygiene, etc., and how this negatively impact on the psychological well-being of migrants and refugees. Asylum seekers returned to Spain under the Dublin Regulation continue to face difficulties in accessing reception since 2018. Following judgments of the TSJ of Madrid,602 the DGIAH issued instructions in January 2019 to ensure that asylum seekers returned under the Dublin Regulation are guaranteed access to reception (see Dublin: Situation of Dublin Returnees). The Reception Handbook was amended accordingly. In August 2022 the Government announced the plan to open a Migrant Temporary Stay Centre (CETI) in Algeciras, which has been opposed by the city’s major, political parties, residents, etc.604 According to the NGO Asociación Pro Derechos Humanos de Andalucía (APDHA), the main ob-jection from the city’s major is just due to the preoccupation that it would increase the presence of migrants in the city; notably, he did not oppose the Government’s plan to build an additional CIE in the city. The organisation Algeciras Acoge instead highlighted that it would be more useful to in-vest in infrastructures necessary for all the population. In a letter sent to the Municipality, the Vice-Director General of Emergencies and Migration Centres of the Minister of Inclusion, Social Security and Migration explained that the assistance to asylum seekers is an obligation for the Government, and that one of the objectives of the Recovery, Transformation and Resilience Plan is the expansion of the national network for the reception of migrants and asylum seekers. To that purpose, the Vice-Director General of Emergencies and Migration Centres asked the Municipality of Algeciras to look for another space to build such centre. In January 2023, the Government announced the construction of a reception centre for asylum seekers in Vitoria (País Vasco), with a budget of EUR 14.1 million and a capacity of 350 places. The plan has encountered the opposition of the city major, as the decision appears to have been taken unilaterally by the central Government. By February 2023, however, an agreement was found.” På baggrund af blandt andet det anførte baggrundsmateriale lægger Flygtningenævnet til grund, at modtageforholdene i Spanien er problematiske, men at de spanske myndigheder tillige har gennemført tiltag for at forbedre situationen. Spanien har tiltrådt Flygtningekonventionen, EMRK og EU-charteret, hvorefter der som udgangspunkt gælder en formodning for - henset til Dublinforordningens princip om gensidig tillid mellem medlemsstaterne - at modtageforholdene og asylproceduren i medlemsstaterne er i overensstemmelse med kravene i de pågældende konventioner. Uanset de foreliggende oplysninger om mangler i forbindelse med indkvartering mv. af asylansøgere i Spanien, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, smh. herved Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. De af klageren påberåbte forhold vedrørende adgang til asylproceduren og indkvartering kan i lyset af baggrundsoplysningerne ikke danne grundlag for en generel antagelse om, at Spanien ikke lever op til sine EU-retlige og internationale forpligtelser. Det af klageren anførte om, at han har smerter i [en kropsdel] på grund af [en omstændighed], kan ligeledes ikke føre til, at sagen skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at det må forventes, at klageren kan modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Spanien, da der ikke er holdepunkter for at antage, at Spanien ikke overholder sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det blandt andet fremgår af AIDA’S Country Report Spain, opdateret senest i maj 2024, side 125, at alle asylansøgere ifølge spansk lovgivning har adgang til offentlig sundhedshjælp på lige fod med spanske statsborgere og andre tredjelandstatsborgere. Flygtningenævnet bemærker videre, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klageren underretter de spanske myndigheder om klagerens eventuelle særlige behov, herunder om relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, uanset de foreliggende oplysninger om mangler i forbindelse med asylproceduren og indkvarteringsforholdende for asylansøgere i Spanien og det i øvrigt anførte af DRC Dansk Flygtningehjælp, at der er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.
Dub-Span/2025/3/Juro
