Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der havde trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen i Polen. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren findes at være ekstremt sårbar, idet hun blandt andet er offer for menneskehandel og seksuelle overgreb, og at hun ved en tilbagevenden til Polen risikerer at blive frihedsberøvet, samt at hendes asylsag kan blive afvist som inadmissible i Polen. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Polen, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Polen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Polen [i efteråret] 2024 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det beror således på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne omstændigheder, at klageren alligevel ikke skal overføres til Polen, således at hendes ansøgning skal tages under behandling i Danmark. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om klagerens situation som en ekstremt sårbar person, og at klageren vil risikere frihedsberøvelse under umenneskelige og nedværdigende forhold, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Hvad angår risikoen for frihedsberøvelse i Polen bemærker Flygtningenævnet, at nævnet er opmærksom på, at asylansøgere i Polen risikerer frihedsberøvelse i alle faser af asylproceduren. Nævnet finder dog ikke, at dette kan føre til ændret vurdering og har herved lagt vægt på, at frihedsberøvelse af asylansøgere kan anvendes i medfør af artikel 28 i Dublinforordningen og ikke i sig selv er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 samt Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheders artikel 4. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, herunder blandt andet dommen af 29. januar 2008 i sagen Saadi mod Storbritannien (sagsnr. 13229/03), at det i et vist omfang er muligt at frihedsberøve asylansøgere for at fastslå, om ansøgeren har ret til at opholde sig i landet. Det forudsættes, at frihedsberøvelsen sker i overensstemmelse med den nationale lovgivning, at frihedsberøvelsen ikke er vilkårlig, at frihedsberøvelsen sker under passende omstændigheder, og at en frihedsberøvet asylansøger har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen. Der skal således foretages en konkret vurdering af, om frihedsberøvelse i den konkrete sag er i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Vedrørende forholdene under frihedsberøvelse fremgår det af AIDA’s rapport ”Seeking Refuge in Poland: A Fact-Finding Report on Access to Asylum and Reception Conditions for Asylum Seekers”, udgivet i april 2023, at “According to recent information, it appears that some improvements have been recorded with regards to the number of immigration detainees. Their number started falling after the spring in 2022. Following a visit conducted in the country in July 2022, the UN Special Rapporteur on the human rights of migrants observed that efforts had been made by Polish Border Guards to improve the conditions for asylum seekers housed in closed facilities.” Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er væsentlige grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller modtageforholdene for asylansøgere i Polen, herunder vedrørende adgangen til indkvartering og risikoen for frihedsberøvelse, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet har herved tillige lagt vægt på, at Polen har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der således gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. For så vidt angår adgang til asylproceduren i Polen, bemærker Flygtningenævnet, at der ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder AIDA’s Country Report: Poland 2023 Update udgivet i juni 2024, side 19, i løbet af 2023 fortsat er forekommet push-backs af asylansøgere, og at disse særligt har fundet sted ved den polsk-belarusiske grænse. Af samme rapport, side 36, fremgår det videre, at der er bekymring for, om Dublin-returnees altid har adgang til at genåbnet deres asylsager, hvis de eksempelvis er udrejst til en anden medlemsstat, inden der foreligger en afgørelse. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at asylproceduren er behæftet med visse mangler, og at asylansøgere i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til asylproceduren. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren i Polen, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer i henhold til Dublinforordningen. DRC Dansk Flygtningehjælp har videre gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, da hun er en ekstremt sårbar person, idet hun blandt andet er offer for menneskehandel og seksuelle overgreb, og at hun har brug for psykologisk hjælp. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til AIDA’s Country Report: Poland 2023 Update udgivet i juni 2024, side 71f., hvoraf det fremgår, at sundhedspleje til asylansøgere indebærer behandling af personer, der lider af psykiske problemer, og at asylansøgere kan blive henvist til en psykiater eller et psykiatrisk hospital. Flygtningenævnet er opmærksom på, at der som asylansøger i Polen er visse udfordringer forbundet med at blive henvist til en psykiater eller et psykiatrisk hospital, hvilket anføres af DRC Dansk Flygtningehjælp i partsindlægget af [vinteren 2024/2025] og de supplerende bemærkninger af [vinteren 2024/2025]. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at betragte klageren som en ganske særligt sårbar person, og at der derfor ikke kan lægges afgørende vægt på udfordringerne med i Polen at få adgang til specialiseret psykologhjælp. Flygtningenævnet bemærker imidlertid, at det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de polske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder de relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”
Løbenummer: Dub-Pole/2025/5/EEB
