Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cuba. Indrejst senest i 2018.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og fra [by], Cuba. Ansøgeren er antikommunist og kontrarevolutionær og har været politisk aktiv siden 1990’erne, idet han har deltaget i to demonstrationer på Cuba i 1990’erne, to-tre demonstrationer på Cuba i perioden 2010-2014, og senest et par demonstrationer i Danmark fra 2021. Ansøgeren er tillige militærnægter og sad fængslet på Cuba i tre måneder i 1995. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cuba frygter at blive fængslet eller slået ihjel af den cubanske efterretningstjeneste, G2, idet han er antikommunist, kontrarevolutionær og militærnægter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at de cubanske myndigheder har ansøgerens navn på en liste. Ansøgeren har deltaget i flere demonstrationer mod de cubanske myndigheder siden 1990’erne, og ansøgeren er i forbindelse hermed blevet tilbageholdt og slået af cubanske myndighedspersoner. Ansøgeren har oplyst sit navn og fremvist identifikation til myndighederne, og ansøgeren har tillige ytret sig kritisk over for de cubanske myndigheder på sociale medier. Ansøgeren blev i 2012-2014 kaldt antirevolutionær af myndighedspersoner, hvorefter de pålagde ansøgeren at udrejse af Cuba. De truede ansøgeren og sagde, at de kunne gøre hvad som helst med ham, såfremt han ikke forlod landet. De sagde, at de ville slå ansøgeren ihjel, og at Cuba ikke længere er hans land. Ansøgeren blev senest truet af G2 i 2018, hvor han blev truet med at blive slået ihjel, blive fængslet eller forsvinde, såfremt han vendte tilbage. Ansøgeren frygter desuden, at hans nægtelse af at gøre militærtjeneste vil indgå som led i en fremtidig forfølgelse af ham som værende en landsforræder. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været politisk aktiv i Cuba siden 1990’erne, men at konflikten ikke har et omfang og intensitet, der kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2024. Ansøgeren har således aldrig været fængslet i forbindelse med sin deltagelse i politiske aktiviteter, men alene kortvarigt været tilbageholdt af politiet flere gange i forbindelse med sin deltagelse i demonstrationer. Han er blevet løsladt kort efter og har vist ID-dokumenter til politiet. Det bemærkes, at ansøgerens afsoning af en fængselsstraf i 1995 ikke var en følge af ansøgerens politiske aktiviteter, men fordi han var militærnægter. Ansøger har endvidere efter sin udrejse i 2005 været genindrejst i Cuba i 2010 og har haft ophold der frem til 2014 og i denne periode fortsat sine politiske aktiviteter. Ansøgeren kan på ovennævnte baggrund således ikke anses for at være særligt profileret hos de cubanske myndigheder. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at G2 har ansøgerens navn på en liste, idet ansøgeren aldrig har været udsat for noget fra G2 til trods for sin konflikt med de cubanske myndigheder ved flere lejligheder. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren har været indkaldt til to møder i perioden 2010 - 2014, hvor han blev truet med at blive slået ihjel, hvis ikke han forlod Cuba. Der er herved lagt vægt på, at myndighederne ikke har gjort alvor af denne trussel, selvom ansøgeren først udrejste i 2014. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren udrejste, fordi han var blevet gift med sin tidligere ægtefælle, [navn], som opholdt sig i Danmark. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet afvist af de cubanske myndigheder i forbindelse med sin indrejse i Cuba i 2017. Det lægges derimod til grund, at ansøgeren indrejste i Cuba og opholdt sig der i 20 dage fra [i foråret] 2017. Der er herved henset til de samme forhold, som er anført af Udlændingestyrelsen omkring ind- og udrejsestempler i ansøgerens pas, samt ”Habilitación-sticker” i passet, som ansøgeren over for dansk politi har bekræftet, giver tilladelse til 20 dages indrejse i Cuba som turist. Det forekommer ikke overbevisende, at ansøgeren har forklaret, at han blev standset af en mand fra sikkerhedstjenesten før han gik igennem paskontrollen, da ansøger har et stempel i passet fra den cubanske lufthavn José Martí-lufthavnen i Havana. Flygtningenævnet afviser endvidere ansøgerens forklaring om, at han i perioden opholdt sig i [land i Europa] hos [familiemedlem], idet Nationalt ID-Center [i sommeren] 2024 har bekræftet, at stemplet fra [lufthavn A i europæisk land] i [by B i land i Europa] [i foråret] 2017 er et indrejsestempel. Ansøgerens forklaring om, at han tog toget fra [by B i land i Europa] til [by C i land i Europa] for at besøge [familiemedlem] og med indenrigsfly fløj retur til [lufthavn A i europæisk land] i [by B i land i Europa] og dèr fik et stempel, tilsidesættes som utroværdig. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det af en rapport fra dansk politi af [sommeren] 2018 fremgår, at Cubas konsul i Danmark, [navn], i forbindelse med behandlingen af ansøgerens udvisningssag, har oplyst, at ansøgeren uden problemer kunne indrejse i Cuba. Ansøgerens fremlæggelse af en ordre om udrejse kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Der er herved henset til, at der i dokumentet henvises til den cubanske immigrationslov fra 1976, hvilket er usammenhængende med, at der i 2012 blev vedtaget en ny immigrationslov i Cuba, og at det fremstår utroværdigt, at dokumentet er underskrevet af en unavngiven person angivet som ”lufthavnens chef for immigration”. På denne baggrund og efter en samlet vurdering har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Cuba/2025/2/sael
