Nævnet stadfæstede i marts 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst senest i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter [A] og [B], som er del af en kriminel gruppering. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i 2015 udførte en arbejdsopgave for [A] og [B], og at de herefter nægtede at betale ham den aftalte løn for arbejdsopgaven. Den manglende betaling udviklede sig til en diskussion, hvor [B] angreb ansøgeren med en kniv. Ansøgeren fik vristet kniven ud af hånden på [B] og stak i nødværge [B] i låret for at kunne flygte fra stedet. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at skulle i militærtjeneste i Armenien. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har modtaget to indkaldelser til militæret, og at myndighederne har opsøgt hans familie og efterspurgt ansøgeren. Derudover har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han, såfremt han nægter at aftjene militærtjeneste, frygter at blive idømt en uforholdsmæssig straf, ligesom han frygter fængselsforholdene i de armenske fængsler. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren tidligere under sit ophold i Danmark har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og sine opvækstforhold. Han har under mødet i Flygtningenævnet bekræftet dette og oplyst, at han afgav oplysningerne for at opnå asyl i Danmark. Hertil kommer, at Flygtningenævnet [i sommeren] 2014 har tilsidesat ansøgerens daværende asylmotiv om en episode i sommeren 2013 som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet er fortsat af den opfattelse, at ansøgerens generelle troværdighed er betydeligt svækket som følge af disse forhold. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt i sit hjemland med [A] og [B]. Flygtningenævnet henviser i det hele til Udlændingestyrelsens begrundelser i afgørelserne [fra foråret] 2018 og [vinteren 2023/2024]. Hvad angår ansøgerens asylmotiv omkring genindkaldelse til militæret bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren under mødet har fremlagt, hvad der fremstår som værende en militærbog med dokumentation for, at han har været menig soldat. I det pågældende dokument er det tidligere angivne navn streget ud og erstattet med ansøgerens navn. Ansøgeren har forklaret, at det er hans [familiemedlem] i Armenien, der har sørget for denne ændring, som skulle være foretaget af militærpolitiet i landet. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at en offentlig myndighed i Armenien – uden møde med eller nærmere dokumentation fra ansøgeren – skulle have ændret i dokumentet ved en simpel udstregning. Flygtningenævnet tiltræder som anført af Udlændingestyrelsen, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sin militære baggrund, og at dette ligeledes svækker hans troværdighed i relation til spørgsmålet om genindkaldelse. Uanset om det lægges til grund, at den af ansøgeren fremlagte genindkaldelse til militæret er ægte, tiltræder Flygtningenævnet, at dette ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker i tilknytning hertil, at det må anses for tvivlsomt, om ansøgeren kan ifalde straf for at have unddraget sig militærtjeneste i lyset af, at han udrejste af Armenien i 2015 og således fem år før, at han skulle være blevet genindkaldt. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til det af Udlændingestyrelsen anførte, herunder vedrørende det enkelte lands jurisdiktion og efter dansk retstradition ganske uforholdsmæssige sanktioner. Det, der i øvrigt er anført for Flygtningenævnet, herunder vedrørende afsoningsforholdene i Armenien, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Arme/2025/1/Sael
