Nævnet meddelte i maj og 2025 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afganistan. Indrejst i 2014. Genoptaget sag
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk kurder, og han er født i [en flygtningelejr i], Irak. Ansøgeren har oplyst, at han er [kristen] og tilknyttet menigheder i Danmark. Ansøgeren er medlem af[politisk parti], og han har under sit ophold i Danmark været politisk aktiv, idet han har deltaget i demonstrationer for kurdernes rettigheder og demonstrationer mod de iranske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb af de iranske myndigheder, da han i Iran har udført aktiviteter for [politisk parti], og flere af hans familiemedlemmer er aktive medlemmer eller sympatisører af [politisk parti]. Ansøgeren har som asylmotiv under denne genoptagelsessag navnlig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb af de iranske myndigheder, da han her i landet som medlem af [politisk parti] har deltaget i partiets aktiviteter og i andre regimekritiske aktiviteter. Ansøgeren har videre henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver fremlagt billeddokumentation og videoklip omhandlende sit medlemsarbejde for [politisk parti] og øvrige regimekritiske aktiviteter i Danmark, ligesom han har vedlagt udtalelser fra sognepræster om sit tilhørsforhold til kristendommen. Det er i første række spørgsmålet, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet bemærker, at der ved vurderingen af, om en asylansøgers aktiviteter sur place giver grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages en grundig gennemgang af sagens omstændigheder, jf. herved UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees. I punkt 96 hedder det:”A person may become a refugee “sur place” as a result of his own actions, such as associating with refugees already recognized, or expressing his political views in his country of residence. Whether such actions are sufficient to justify a well founded fear of persecution must be determined by a careful examination of the circumstances. Regard should be had in particular to whether such actions may have come to the notice of the authorities of the person’s country of origin and how they are likely to be viewed by those authorities.” Der er under nævnsmødet vist og gennemgået en lang række videoklip og billeder fra forskellige sociale medier. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren efter nævnets seneste afgørelse og efter demonstrationerne i Iran i kølvandet på drabet på Mahsa Amini den 16. september 2022 vedvarende har deltaget i et større antal møder, ceremonier og demonstrationer afholdt af den danske afdeling af[politisk parti], herunder som vagt, samt i en lang række øvrige demonstrationer og andre begivenheder i Danmark rettet mod det iranske styre og de iranske myndigheder. En række af demonstrationerne er afholdt ved den iranske ambassade i Danmark. Ansøgeren har delt videoklip og billeder fra disse møder og demonstrationer mv. på sine profiler på åbne sociale medier, ligesom sådanne videoklip er blevet delt via kurdiske oppositionspartier og regimekritiske nyhedsmediers sociale medier, herunder Kurd Channel, Voice of America, BBC Persian, AVATODAY, Manotoo og Iran International TV, herunder sammen med lignende demonstrationer andre steder i Europa. Ansøgeren optræder i disse indslag med synligt ansigt og som en fremtrædende deltager. Ansøgeren optræder endvidere med sit navn i artikler på [politisk partis] danske afdelings hjemmeside og i et enkelt indslag, der er delt af Kurd Channel, hvor han af [politisk parti] modtager et påskønnelsesbrev. Ansøgeren optræder i flere indslag sammen med ledende medlemmer af [politisk parti], herunder den internationale leder, der tillige er afbilledet sammen med ansøgeren på ansøgerens profilbillede på Facebook. Ansøgerens profiler på sociale medier indeholder i meget stort omfang regimekritisk materiale. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på den anførte baggrund må antages at være blevet eksponeret over for de iranske myndigheder som en modstander af styret i Iran. Dette gælder, uanset at Flygtningenævnet tidligere har lagt til grund, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv i Iran. Det tilføjes, at ansøgeren også før 2020 har haft regimekritiske aktiviteter i Danmark. Det fremgår af baggrundsoplysningerne – og er lagt til grund i Flygtningenævnets praksis – at de iranske myndigheder har både vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet. Der kan henvises til bl.a. Landinfo (Temanotat) ”Iran - Reaksjoner mot iranere i eksil” af 28. november 2022 og Landinfo (Respons) ”Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihet-protestene”” af 5. juli 2023. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt, at ansøgerens regimekritiske aktiviteter i Danmark efter en samlet vurdering af deres karakter og omfang er egnede til at komme til de iranske myndigheders kendskab. Etniske kurdere med en politisk profil er i større risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af de iranske myndigheder end andre personer, der udfører regimekritiske aktiviteter, jf. således EUAA ”Country Guidance: Iran. Common analysis and guidance note” (januar 2025), side 37f. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det er således ufornødent at tage stilling til ansøgerens asylmotiv om konvertering til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler på denne baggrund ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”
Løbenummer: Iran/2025/20
