Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til at klageren har oplyst til Udlændingestyrelsen, at han i Tyskland blev udsat for trusler, skældsord, ydmygelser, chikane, racisme og diskrimination. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [vinteren 2024/2025] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han i Tyskland er blevet udsat for trusler, skældsord, ydmygelser, chikane, racisme og diskrimination, og at han er blevet behandlet dårligt af vagter på asylcentret og har oplevet at blive skubbet af politiet, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at klageren må henvises til at rette henvendelse og eventuelt klage til de relevante tyske myndigheder vedrørende disse forhold. Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har [helbredsmæssige problemer], og at han i Tyskland ikke var tilfreds med sundhedsbehandlingen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren antages at kunne modtage nødvendig sundhedsbehandling i Tyskland. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at hvis der er behov derfor, må klageren henvises til at rette henvendelse og eventuelt klage til rette tyske myndighed. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”
Dub-Tysk/2025/12/HLWK
