Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Armenien. Indrejst i 1999. Ansøgerne er etniske armenere og kristne fra Armenien. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive.
Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at den mandlige ansøger vil blive idømt fængselsstraf for at være udeblevet fra indkaldelse til militæret. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han har aftjent militærtjeneste i to år, da han var 18-20 år gammel. Han blev efterfølgende to gange indkaldt til militæret. Ansøgeren blev indkaldt første gang, mens han opholdt sig i Armenien, hvorfor han kort efter udrejste til Rusland. Ansøgerens familie i Armenien blev efterfølgende opsøgt for at lede efter ansøgeren, som på det tidspunkt opholdt sig i Rusland. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter repressalier fra lokalbefolkningen, fordi hun tidligere har oplyst til de danske myndigheder, at hun var aserbajdsjansk statsborger. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Armenien frygter, at hendes ægtefælle vil blive indkaldt til militæret. Endelig har den kvindelige ansøger henvist til sine helbredsmæssige forhold samt tilknytningen til sin [19-22-årige] hjemmeboende søn, som er afhængig af hende. Den mandlige ansøger. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens generelle troværdighed er alvorligt svækket af, at han har afgivet bevidst urigtige oplysninger overfor de danske asylmyndigheder om sin identitet og nationalitet med henblik på at opnå asyl, da han i 1999 indrejste i Danmark. Ansøgeren har således oprindelig oplyst at være aserbajdsjansk statsborger, på hvilket grundlag han opnåede opholdstilladelse som udsendelseshindret. Nævnet lægger efter ansøgerens nu afgivne forklaring om sin identitet til grund, at han er armensk statsborger. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han skulle være eftersøgt af de armenske myndigheder, eller at han i øvrigt har nogen konflikt med de armenske myndigheder. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre sammenhængende og detaljeret om sine indkaldelser til militæret, og at han har forklaret forskelligt om, hvornår myndighederne angiveligt har opsøgt ham på hans bopæl i Armenien. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i efteråret] 2023 oplyst, at hans bopæl blev opsøgt i begyndelsen af 1993, hvilket han under samtalen rettede til 1994, fordi han kunne huske, at hans datter [A] på daværende tidspunkt var 2 år gammel. Efter at være blevet foreholdt, at [A] er født i 1996, har han forklaret, at han ikke er sikker på tidspunktet, men at han kan huske, at han havde forladt Armenien, da opsøgningen fandt sted. Til samme asylsamtale har ansøgeren videre oplyst, at det var hans mor, som så et billede af ham på en tavle over eftersøgte personer. Til sin tidligere asylsamtale [i foråret] 2021 har ansøgeren imidlertid oplyst, at det var hans søstre, som havde set et billede af ham blandt billeder af eftersøgte personer. Det kan ikke føre til nogen ændret vurdering, at ansøgeren herefter har forklaret, at det først var hans mor, som så billedet af ham, og at hans søstre efterfølgende så det. Ansøgeren har til asylsamtalen [i efteråret] 2023 videre oplyst, at det var omkring 4-5 måneder forud for denne asylsamtale, at hans søster fortalte ham, at han stadig var eftersøgt, men at han i tiden efter 1997 indtil hans søsters oplysning i 2023 ikke har fået andre oplysninger om sagen. Til sin asylsamtale [i foråret] 2023 oplyste ansøgeren imidlertid, at han omkring 6-7 år tidligere havde talt med sin søster om, at de havde set et billede af ham blandt eftersøgte personer. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaringer i væsentlig grad adskiller sig fra hinanden, særligt hvad angår, hvornår han talte med sin familie om, at han var eftersøgt. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at han angiveligt har været eftersøgt af myndighederne i Armenien siden i hvert fald omkring midten af 90’erne, ikke stemmer overens med den omstændighed, at ansøgeren i 1999 fik udstedt et armensk nationalitetspas. Det samme gælder det forhold, at ansøgeren indgik et registreret ægteskab i Armenien med sin ægtefælle i 1995. Hertil kommer, at ansøgerens familie i Armenien ikke på noget tidspunkt har oplevet problemer på grund af ansøgerens forhold, og at ansøgerens døtre har været i stand til at rejse til Armenien uden at opleve problemer. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret usammenhængende og undvigende på spørgsmål om, hvornår han blev bekendt med indkaldelserne til militæret, ligesom han har forklaret divergerende om, hvornår han og hans ægtefælle udrejste fra Armenien. Ansøgeren har således forklaret, at han og ægtefællen rejste tilbage fra Rusland til Armenien, hvor de holdt sig skjult i 1-1½ måned, mens de fik ordnet deres udrejsepapirer, mens ansøgerens ægtefælle har forklaret, at hun og ansøgeren opholdt sig omkring 1 år i Armenien inden de udrejste. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets sammenfattende vurdering, at ansøgerens forklaring om sin påståede eftersøgning forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet er ved denne vurdering opmærksom på, at ansøgerens oplysninger om tidspunkter for forskellige hændelser naturligt må ses i lyset af, at der er tale om hændelser, der ligger omkring 30 år tilbage i tiden, men ansøgerens usammenhængende tidsangivelser skal på den anden side også ses i lyset af, at ansøgerens generelle troværdighed er alvorligt svækket af, at han har oplyst falsk identitet og nationalitet over for de danske asylmyndigheder. Flygtningenævnet afviser således ansøgerens forklaring om, at han skulle være efterstræbt af de armenske myndigheder som følge af, at han for omkring 30 år siden skulle være udeblevet fra en indkaldelse til militærtjeneste. Med hensyn til indkaldelse til militærtjeneste lægger Flygtningenævnet vægt på, at indkaldelse til militærtjeneste ikke i sig selv er et forhold, der kan begrunde asyl. Hertil kommer, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren i en alder af [55-60] år skulle være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste i Armenien. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke aktuelt er krig eller krigshandlinger i Armenien, og at der ikke foreligger en situation med militær undtagelsestilstand eller generel mobilisering i Armenien. Endvidere fremgår det af baggrundsoplysninger, at der i forbindelse med en krigstilstand i 2020 blev indført en militær undtagelsestilstand med en generel mobilisering, men hvor alene mænd under 55 år blev indkaldt. På denne baggrund vurderer Flygtningenævnet, at der ikke er holdepunkter for at antage, at ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Armenien. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at socioøkonomiske forhold, herunder forhold vedrørende økonomi og helbred, ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering af sagen konkluderer nævnet, at ansøgeren ikke kan få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Den kvindelige ansøger. Som også anført vedrørende den mandlige ansøger bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at ansøgerens generelle troværdighed er alvorligt svækket af, at hun har afgivet bevidst urigtige oplysninger overfor de danske asylmyndigheder om sin identitet og nationalitet med henblik på at opnå asyl, da hun i 1999 indrejste i Danmark. Ansøgeren har således oprindelig oplyst at være aserbajdsjansk statsborger, på hvilket grundlag hun opnåede opholdstilladelse som udsendelseshindret. Nævnet lægger efter ansøgerens nu afgivne forklaring om sin identitet og forhold til grund, at hun er armensk statsborger, men kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har til sin asylsamtale [i efteråret] 2023 oplyst, at hun ikke frygter den armenske befolkning, men at hun ikke ved, hvordan det vil være for hende at vende tilbage til Armenien efter så mange år. Hun er bange for, at hun ikke vil blive betragtet som en etnisk armener, og at hun vil få problemer, fordi hun har oplyst at have en aserbajdsjansk nationalitet, da hun i 1999 søgte om asyl i Danmark. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har haft en konflikt med hverken de armenske myndigheder eller den armenske befolkning. Det forhold, at hun i forbindelse med sin ansøgning om asyl i Danmark for omkring 25 år siden har oplyst, at hun havde en aserbajdsjansk nationalitet, kan ikke føre til nogen anden vurdering. Med hensyn til ansøgerens frygt for, at hendes ægtefælle ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, henviser nævnet til begrundelse i afgørelsen for så vidt angår hendes ægtefælle. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens helbreds- og familiemæssige forhold, herunder hendes tilknytning til sin [19-22-årige] hjemmeboende søn, eller andre socioøkonomiske forhold ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering konkluderer Flygtningenævnet på denne baggrund, at der ikke kan meddeles ansøgeren asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Begge ansøgere. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: arme/2025/5/clu
