Nævnet stadfæstede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er ukrainsk statsborger og kristen af trosretning. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren er født i Kharkiv, Ukraine, hvor han boede sammen med sin familie indtil [1990’erne], hvor familien flyttede til [en russisk by]. I [perioden 2010-2015] vendte ansøgeren sammen med sin familie tilbage til Ukraine. Ansøgeren og familien boede i et område i en landsby i Kharkivområdet. Ansøgeren opholdt sig dog ikke længe ad gangen i Kharkivområdet. I 2013-2014 var ansøgeren i Kiev og var til stede under revolutionen på Maidan pladsen. Ansøgeren deltog i en demonstration på Maidan-pladsen, hvorefter hans bopæl i Kharkiv området blev brændt ned. Fra 2013 opholdt ansøgeren sig forskellige steder i Ukraine, blandt andet i [by A] og [by B]. I [efteråret] 2021 udrejste ansøgeren af Ukraine med fly til [østeuropæisk land], og han har ikke siden været tilbage i Ukraine. I [foråret]2022 indrejste han i Danmark, hvor han har opholdt sig siden. Ansøgeren, der ikke tidligere har været indkaldt til militærtjeneste, har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og at blive dræbt eller såret under kamphandlinger. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive fængslet under forhold, der er i strid med menneskerettighederne, såfremt han nægter at udføre militærtjeneste. Ansøgeren frygter tillige prorussiske personer, der har brændt hans hus ned. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle, herunder socioøkonomiske, forhold i Ukraine. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han ikke kan henvises til et internt flugtalternativ i andre dele af Ukraine. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste i det krigsramte Ukraine ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, om asyl efter Flygtningekonventionen eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, om beskyttelsesstatus. Frygten for at deltage i kamphandlinger, herunder at blive sendt til fronten, i forbindelse med aftjening af militærtjeneste er således ikke i sig selv et asylbegrundende forhold. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgerens indkaldelse til eller unddragelse af militærtjeneste konkret er forbundet med forfølgelsesgrunde som nævnt i Flygtningekonventionen eller en velbegrundet frygt for overgreb omfattet af EMRK artikel 3. Efter baggrundsoplysningerne lægges det til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer at blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, og at ansøgeren også vil kunne blive straffet for unddragelse af at udføre militærtjeneste. De straffe, der efter baggrundsoplysningerne, som refereret i Udlændingestyrelsens afgørelse, kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang og en karakter, der indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3. De hjemlede straffe kan ikke anses for uforholdsmæssige sammenlignet med sanktionerne for tilsvarende overtrædelser i dansk lovgivning. Der er herunder ikke grundlag for at antage, at en straf konkret vil være omfattet af forfølgelsesgrundene nævnt i flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller en velbegrundet frygt for overgreb i øvrigt som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren har tilkendegivet, at han ikke ønsker at blive mobiliseret til krigen af de ukrainske myndigheder, og at han ikke ønsker at deltage i krigen eller kamphandlinger i øvrigt, kan i lyset af oplysningerne om baggrunden for krigen i Ukraine og mobiliseringen i kølvandet på den russiske invasion i landet den 24. februar 2022 ikke føre til en anden vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark efter asylreglerne. Afsoningsforholdene i ukrainske fængsler er, som beskrivelsen heraf og de anførte baggrundsoplysninger i Udlændingestyrelsens viser, meget vanskelige, og standarden er meget lavere end i danske fængsler. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene i sig selv er af en sådan karakter, at de vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 i forhold til ansøgeren. Ansøgeren har herefter heller ikke på dette grundlag behov for international beskyttelse i Danmark mod overgreb som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har ved sin afgørelse ikke eksplicit forholdt sig til, hvorvidt ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, uagtet at styrelsen i afgørelsen har anført, at de generelle forhold i blandt andet Kharkiv er af en sådan karakter, at tilstedeværelse i området er omfattet af EMRK artikel 3, inden styrelsen vurderede, at der forelå et sikkert og tilgængeligt internt flugtalternativ. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen, som afgørelsen er formuleret, og i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens tilkendegivelse på nævnsmødet har lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet anser sig under disse omstændigheder for bundet af Udlændingestyrelsens vurdering og tager derfor selvstændigt ikke stilling til, om ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter foretage en vurdering af, om der i ansøgerens hjemland er områder, der kan udgøre et internt flugtalternativ for ansøgeren, samt om det er rimeligt at forvente, at ansøgeren tager ophold der. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens begrundelse for, at der foreligger et internt flugtalternativ, og at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i den vestlige eller centrale del af Ukraine. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgers frygt for prorussiske personer i sit hjemområde ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at socioøkonomiske forhold og helbredsforhold ikke kan føre til, at der meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse ”. Ukra/2025/5/MNR
