Nævnet stadfæstelse i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er blevet døbt i Danmark og dermed anser sig selv som værende kristen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i en demonstration i Danmark i 2025. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået af ihjel af sin ægtefælle og de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i omkring 2021 indgik i et udenomsægteskabeligt forhold til en mand, og at dette forhold varede indtil omkring efteråret 2022. Ansøgeren blev træt af forholdet og ville stoppe det, hvilket manden ikke ville gå med til, hvorfor han truede med at fortælle om forholdet til ansøgerens ægtefælle og børn. Ansøgeren har herudover oplyst, at ansøgerens datter har kontaktet ansøgeren under hendes ophold i Danmark og fortalt hende, at ansøgerens ægtefælle er kommet i besiddelse af nogle billeder af ansøgeren, og at han var meget sur og ville slå ansøgeren ihjel. Datteren har senere fortalt, at det er nøgenbilleder af ansøgeren, som ansøgerens ægtefælle er kommet i besiddelse af. Ansøgerens ægtefælle er en meget religiøs mand, hvorfor ansøgeren mener, at han helt sikkert vil slå hende ihjel for at genoprette sin ære. Ansøgeren har oplyst, at det er manden, som hun havde et forhold med, der må have sendt billederne til ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun er bange for at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet man idømmes dødsstraf i Iran for utroskab. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere gjort gældende, at hun frygter de iranske myndigheder, idet hun anser sig selv som værende kristen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun ikke har praktiseret kristendommen i Iran, men at hun i Iran har læst om kristendommen i skolebøger og har set film om kristendommen, og at det havde vakt hendes interesse. Ansøgeren har herudover oplyst, at hun er blevet døbt i Danmark, og at hun siden, at hun kom til [asylcenter] er begyndt at modtage kristendomsundervisning samt at gå i kirke ugentligt. Ansøgeren bærer desuden [kristent symbol]. Ansøgeren vil ved en tilbagevenden til Iran være åben omkring sin kristne tro, da man skal forkynde sin tro. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at ansøgeren frygter de iranske myndigheder, idet hun har deltaget i en demonstration i [2025] foran Den Iranske Ambassade i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun har en konflikt med sin ægtefælle i Iran og myndighederne i Iran på baggrund af sin affære med [A], og at hendes ægtefælle har truet hende på livet, da forklaringen forekommer overfladisk, afglidende og utroværdig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om forholdet til [A] og om, hvordan deres forhold udviklede sig, samt særligt hvordan hendes følelser for [A] udviklede sig, fremstår ureflekterede og ikke overbevisende henset til risikoen forbundet med et udenomsægteskabeligt forhold i Iran, ligesom beskrivelsen af [A] forekommer upræcis henset til, at hun har kendt ham i omkring et år. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om de billeder, som hendes ægtefælle angiveligt skulle være kommet i besiddelse af ikke forekommer troværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på ansøgerens oplysninger om, at [A] efter hendes egen viden ikke har taget nogen billeder af hende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at hendes forklaring for Flygtningenævnet om, at det var nøgenbilleder af hende, som hendes mand havde modtaget fra [A], og at det først skulle være blevet oplyst for hende i forbindelse med en samtale med datteren i julen 2024, at det var nøgenbiller, hvilket datteren ikke oprindeligt havde fortalt, ikke forekommer troværdig. Hertil kommer, at Flygtningenævnet desuden ikke finder, at det fremstår troværdigt, at [A] skulle afsløre deres forhold og derved i tilfælde af afsløring af hans identitet skulle sætte sig selv i en stor risiko for et modsætningsforhold til ansøgerens ægtefælle, som efter ansøgerens oplysninger har forbindelser til både myndighederne og prominente religiøse aktører, henset til ansøgerens oplysninger om, at [A] havde kendskab til, hvem hendes ægtefælle er. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden, og at hun dermed ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med hendes ægtefælle eller myndighederne i Iran. Med hensyn til ansøgerens forklaring om sin konvertering til kristendommen henviser Flygtningenævnet til det af Udlændingestyrelsen anførte, herunder at hendes refleksioner afspejler hendes opfattelse af det danske samfund, fremfor en tilknytning til kristendommen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hendes beslutning om at blive døbt. Den fremlagte udtalelse kan ikke føre til en ændret vurdering. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel. Med hensyn til ansøgerens deltagelse i en demonstration foran den iranske ambassade i København i [2025], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun kan anses for at være profileret eller eksponeret på en sådan måde, at hun er kommet i de iranske myndigheders søgelys og derved er kommet i et asylbegrundede modsætningsforhold til de iranske myndigheder, og at hun derfor ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at uanset at ansøgeren til demonstrationen [bar flag], var hendes tilstedeværelse meget tilbagetrukket, idet hun ikke ytrede sig på anden vis. Dertil kommer, at ansøgerens navn ikke er blevet nævnt eller fremgår af de billeder og videoer, som er taget i forbindelse med demonstrationen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for at blive forfulgt jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i nogen individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Iran ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2025/29/lnk Anders - OK
