Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i vinteren 2014/2015] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i sommeren] 2016 udrejste til Syrien. Klageren udrejste for at tage ophold i Syrien på grund af sin ægtefælles mors død, og idet klageren havde det psykisk dårligt i Danmark. Klageren udrejste [i sommeren] 2016 frivilligt sammen med sin ægtefælle og deres [antal] børn til Syrien, hvor han tog bopæl og fik arbejde. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren ved at tage varigt ophold i sit hjemland har opgivet sin bopæl i Danmark. Klageren har opholdt sig i Syrien i mere end [7-9] år, da han [i foråret] 2024 ansøgte om at kunne rejse tilbage til Danmark sammen med sin familie. Klagerens henvendelse må betragtes som en ansøgning om dispensation fra bortfald af hans opholdstilladelse af [vinteren 2014/2015]. [I efteråret] 2024 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 6 på hinanden følgende måneder, og at han frivilligt havde taget bopæl i Syrien. Klageren udrejste frivilligt til Syrien [i sommeren] 2016 sammen med sin ægtefælle og deres [antal] børn, som i efteråret 2015 var blevet familiesammenført til ham. Han har siden haft egen bopæl og været i beskæftigelse i Syrien i de efterfølgende [7-9] år. Klagerens opholdstilladelse er derfor bortfald jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, som angivet i Udlændingestyrelsen. Under disse omstændigheder er klagerens oprindelige opholdstilladelse således bortfaldet på det tidspunkt, hvor han [i foråret] 2024 ansøgte om tilladelse til at rejse tilbage til Danmark i henhold til hans oprindelige opholdstilladelse. Der er ikke oplyst omstændigheder, som kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Der er ingen oplysninger om, at klageren på noget tidligere tidspunkt end efter forløbet af disse [7-9] år har været forhindret i at søge om tilbagerejse, ligesom han ikke i denne periode har haft kontakt til de danske asylmyndigheder med henblik på at genindrejse i Danmark. Den omstændighed, at klageren angiveligt har været forhindret i at rejse tilbage til Danmark som følge af covid-19 pandemien og et jordskælv i [by] i Syrien kan ikke føre til nogen anden vurdering. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en afgørelse om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Klageren har i perioden på omkring halvandet år fra den [efteråret] 2014 til [sommeren] 2016, hvor han har opholdt sig i Danmark, været tilknyttet en sprogskole, men ikke haft beskæftigelse. Han har i perioden modtaget kontanthjælp fra [foråret] 2015 til og med [sommeren] 2016. Han har siden den [efteråret] 2015 boet sammen med sin syriske ægtefælle og deres [antal] børn, som blev familiesammenført til ham, men som han udrejste med til Syrien omkring 8 måneder senere. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt bortfald af klagerens opholdstilladelse må anses at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om ret til familieliv og privatliv bemærker nævnet, at klagerens familieliv i Danmark alene har bestået i det forhold, at han i en periode på omkring 8 måneder har boet sammen med sin sammenførte familie, som han herefter valgte at udrejse sammen med. En afgørelse om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil dermed ikke udgøre noget indgreb i klagerens ret til familieliv i strid med EMRK artikel 8. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold vurderes et bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke at udgøre en krænkelse af klagerens ret til privatliv efter EMRK artikel 8. Nævnet her herved lagt vægt på, at klageren indrejste i Danmark som [35-40 årig] , og at han alene har haft ophold i Danmark i omkring halvandet år inden han valgte at rejse tilbage til Syrien. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold, herunder hans familiemæssige tilknytning til Syrien, hvor han har sin ægtefælle og deres [antal] børn, er hans tilknytning til Syrien væsentlig større end til Danmark. Bortfald af klagerens opholdstilladelse vil derfor ikke være i strid med klagerens ret til privatliv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Stat/2025/11/Sael
