Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk perser fra [by], Iran. Ansøgeren er oprindeligt shiamuslim og er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst, at han har været politisk aktiv i Iran, ligesom han via deltagelse i demonstrationer og sociale medier har været politisk aktiv i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden [efteråret] 2022 har deltaget i tre-fire demonstrationer i Iran, som opstod i kølvandet på drabet på Mahsa Amini. I [efteråret] 2022 blev ansøgerens ægtefælle anholdt. Efter ansøgerens udrejse kontaktede en ukendt person ansøgerens far og advarede ansøgeren og hans datter mod at vende tilbage til Iran, idet de iranske myndigheder var blevet bekendt med ansøgerens og hans datters identitet. Myndighederne havde endvidere ransaget ansøgerens hjem og beslaglagt deres computer, tablet og telefon, hvorpå der findes materiale, som kan afsløre ansøgerens politiske aktiviteter. Ansøgeren har også oplyst, at han i Danmark har delt kristent og politisk materiale på sine sociale medier. Han har videre henvist til, at han har været tilbageholdt to gange af de iranske myndigheder i forbindelse med, at han har drevet [en institution] i Iran, som havde et program, der byggede på kristne værdier. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Han har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han er blevet døbt [i vinteren 2023/2024], går i kirke med videre og har fået tatoveret et [kristent symbol et synligt sted på kroppen]. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med de iranske myndigheder som følge af, at ansøgeren tidligere har drevet en [institution], at han to gange har været til møde hos myndighederne på grund af anmeldelser fra kursister om, at han talte for meget om kristendom, og at myndighederne i 2019 lukkede institutionen med den begrundelse, at ansøgeren ikke var den person, der skulle vise vejen. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at forholdet ligger adskillige år tilbage og må anses for at være en afsluttet konflikt. Ansøgeren har som asylmotiv om en konflikt med de iranske myndigheder videre henvist til, at ansøgeren har deltaget i 3-4 demonstrationer i Iran i [efteråret] 2022, og at han i Iran har udført myndighedskritiske aktiviteter, herunder slogan-skrivning med spraymaling. Vedrørende dette asylmotiv finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med myndighederne af den grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hans deltagelse i demonstrationer i Iran eller udførelse af myndighedskritiske aktiviteter i øvrigt i Iran til grund. Herved lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret generelt, overfladisk og detaljeløst om disse aktiviteter. Ansøgeren har herunder svaret afglidende vedrørende spørgsmål om nærmere detaljer i forbindelse med demonstrationerne. Ansøgeren har om demonstrationerne alene mere specifikt kunnet forklare, at han deltog i 3-4 demonstrationer, at den første demonstration var [i efteråret] 2022, at en af demonstrationerne gik fra Bazaren i [by] til rundkørslen, at der under en af demonstrationerne blev skudt, hvorved en mand på en motorcykel ved siden af ansøgeren blev ramt, og at han deltog i de samme demonstrationer, som hans datter og ægtefælle. Han har heller ikke mere specifikt kunnet forklare om sine myndighedskritiske aktiviteter i øvrigt, udover at de generelt skrev slogans på mure om natten. Ansøgeren har forklaret, at de iranske myndigheder efter hans og datterens udrejse af Iran eftersøger ansøgeren og hans datter, at hans ægtefælle efterfølgende er blevet tilbageholdt, og at ansøgerens bopæl er blevet ransaget, hvor der på forskelligt digitalt udstyr er blevet fundet regimekritisk materiale. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring herom fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Nævnet finder det herunder ikke troværdigt, at en for ansøgeren ukendt person, som kender ansøgerens ægtefælle, skulle have kontaktet ansøgerens far og advaret ansøgeren imod at komme hjem, da myndighederne skulle have konfiskeret blandt andet Ipad, mobiltelefon og computer og fortalt, at myndighederne kender identiteten på ansøgeren og hans datter. Herved lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende i forhold til sin datter om kontakten til ansøgerens ægtefælle efter deres indrejse i henholdsvis [land i EU] og Danmark. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2023 forklarede ansøgeren således, at han efter indrejsen til Danmark alene har talt i telefon med sin far, idet han ikke fik noget svar fra ægtefællen, da han ringende til hende. Ansøgerens datter har imidlertid under hendes asylsamtale [i vinteren 2023/2024] forklaret, at mens de var hjemme hos hendes farbror i Danmark, var hun i kontakt med moren, der ville høre, om de var kommet frem. Ansøgerens datter har under nævnsmødet yderligere forklaret, at hun også havde en telefonsamtale med moren, mens de var i [land i EU], nogle dage forud for, at de kom til Danmark. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren, dels udrejste legalt fra Iran [i efteråret] 2022, uden at hverken han eller datteren oplevede problemer af nogen art, dels har forklaret, at grunden til udrejsen af Iran var, at han og datteren ønskede en ferie. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren, der indrejste i Danmark [i efteråret] 2022, først over 7 måneder senere, [i sommeren] 2023, søgte om asyl. Dette fremstår særligt påfaldende henset til, at ansøgeren har forklaret, at de iranske myndigheder få dage efter [dato i efteråret] 2022 havde ransaget hans og ægtefællens hjem, hvor der blev fundet blandt andet regimekritisk materiale på forskelligt elektronisk udstyr tilhørende ansøgeren, ligesom ansøgerens ægtefælle i den forbindelse var blevet anholdt. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder af disse grunde. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med de iranske myndigheder som følge af konversion til kristendommen kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema, som han har udfyldt [i sommeren] 2023, ikke har anført ønske om konversion til eller i øvrigt interesse for kristendommen som asylmotiv. Mindre end seks måneder senere, [i vinteren 2023/2024], er ansøgeren imidlertid blevet døbt. I et tilfælde som det foreliggende, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af en konversion, der har fundet sted efter udrejsen af hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konversionen, baggrunden for konversionen og om følgerne af konversionen, jf. herved også pkt. 34 i UNHCR´s Guidelines on international Protection: Religion-based Refugee Clamims under Article 1A (2) og the 1951 Convention. Ved vurderingen af, om den påberåbte konversion er reel, lægger nævnet blandt andet vægt på, at ansøgeren har et sparsomt, generelt og overfladisk kendskab til kristendommen. Han har herunder ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for, hvilken betydning dåben, kirkegang og kristendommen i øvrigt har haft for ham. Ansøgeren har endvidere ikke nærmere reflekteret over konsekvenserne af konverteringen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er socialt begrundet og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren.
Det forhold, at blandt andet sognepræst [A] [i sommeren 2025] har afgivet en udtalelse om oprigtigheden af ansøgerens kristne tro, udøvelsen af denne og hans kristne aktiviteter, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgeren i 2020 i [land i Mellemøsten] har fået lavet en tatovering af et [kristent symbol et synligt sted på kroppen], kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne aktiviteter ved en tilbagevenden til Iran. Der skal herefter tages stilling til, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i Danmark har deltaget i en demonstration i henholdsvis [dansk by A] og [dansk by B] i 2024 rettet mod myndighederne i Iran. Det forhold, at ansøgeren har deltaget i to regimekritiske demonstrationer i Danmark, herunder at der er lagt en video fra demonstrationen i [dansk by A] op på forskellige [profiler på socialt medie], hvoraf ansøgeren kortvarigt fremgår, kan ikke i sig selv anses for asyl-begrundende. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren i forbindelse med demonstrationerne ikke har haft nogen fremtrædende roller eller holdt regimekritiske taler, og han fremstår ikke profileret. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder har eller vil få kendskab til ansøgerens deltagelse i demonstrationerne. Flygtningenævnet har på nævnsmødet foretaget en grundig gennemgang af ansøgerens opslag på [socialt medie], der primært består af genopslag af kristen eller regimekritisk karakter samt en video fra en demonstration i [dansk by A] i 2024, hvor ansøgeren perifert fremgår, og et foto fra en kristen konference, hvor ansøgeren holder tale. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering heller ikke, at ansøgeren derved er blevet profileret på en asylbegrundende måde i forhold til de iranske myndigheder. Herved har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har få hundrede følgere på [socialt medie], hvor hans opslag har ganske få likes, mens ansøgerens [profil på socialt medie] er en lukket profil. Ansøgeren har således heller ikke sandsynliggjort, at de iranske myndigheder har eller vil få kendskab til ansøgerens aktiviteter på [socialt medie]. De generelle forhold i Iran kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenr. Iran/2025/34/clu
