Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Senest indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] fra [by], Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har deltaget i demonstrationer i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter sine familiemedlemmer og de iranske myndigheder, som følge af, at hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med sin nu tidligere ægtefælle i 2020. Ansøgeren indledte et forhold til sin nuværende samlever, mens hun var gift med sin nu tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hendes familie i Iran er bekendt med hendes nuværende forhold. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter sine familiemedlemmer og de iranske myndigheder, som følge af, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes nuværende samlever har spillet en stor rolle i hende konversion. Hun går i kirke og blev døbt [i foråret] 2023. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, som følge af, at hun i Danmark har deltaget i demonstrationer blandt andet til støtte for ”Kvinde, Liv, Frihed”-bevægelsen, og fordi hun nægter at bære tørklæde. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun er vestliggjort, herunder at hun har modvilje mod at bære tørklæde, at hun er tilhænger af kvinderettigheder, mod det iranske styre, at hun klæder sig vestligt og er tatoveret. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Iran, herunder de generelle forhold for kvinder, ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en aktuel konflikt med sin familie eller de iranske myndigheder på baggrund af, hvorledes hun indledte forholdet til sin nuværende samlever. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på de af Udlændingestyrelsen anførte grunde vedrørende familiekonflikten, herunder navnlig Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan ansøgerens familie blev bekendt med forholdet til samleveren. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har været gift [2-4] gange og blev skilt [2-4] gange, mens hun fortsat levede i Iran, uden at hun derved har oplevet konflikter med sin familie eller de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft kontakt med sin familie i ca. to og et halvt år, og at hun i den periode ikke er blevet forsøgt opsøgt eller kontaktet af sin familie. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af og begrundelse for, at ansøgerens forklaring, om at hun er konverteret til kristendommen, ikke kan lægges til grund, herunder at ansøgerens forklaring om konverteringen fremstår ureflekteret og overfladisk. Herved har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren kun med besvær har været i stand til at oplyse om to hovedtrosretninger i kristendommen, og at hun kun med betydelig usikkerhed har forklaret, at hun tror, at den trosretning, som hun bekender sig til, er [trosretning]. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke medlem af politiske partier eller foreninger. Ansøgeren har desuden forklaret, at hun har deltaget i ca. 4 demonstrationer vedrørende iranske forhold, herunder demonstrationer til fordel for kvinderettigheder og mod udsendelse af en iraner fra Danmark til Iran. Ansøgeren har forklaret, at hun var almindelig deltager i demonstrationerne og ikke havde en fremtræden rolle. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens sur place aktiviteter i Danmark ikke har et sådant omfang eller er af en sådan karakter, at ansøgeren som følge heraf har sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse i Danmark. Det, der i øvrigt er fremkommet, herunder at ansøgeren har modvilje mod at bære tørklæde ved en tilbagevenden til Iran, at hun er tilhænger af kvinderettigheder og imod det iranske styre, at hun klæder sig vestligt og er tatoveret, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Iran/2025/30/lafal
