Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Irak, at hun som gift kvinde vil blive udstødt af familien og det omkringliggende samfund og således reelt være hjemløs og uden mulighed for at forsørge sig selv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at begge hendes forældre er afgået ved døden og at den resterende familie hverken vil eller kan tage sig af hende, da det i henhold til [etnicitet]/irakisk kultur og tradition er ansøgerens ægtefælles ansvar. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen af [vinteren 2024/2025], at ansøgeren med sin forklaring ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Med hensyn til baggrundoplysningerne om forholdene i Irak, herunder for enlige kvinder, kan Flygtningenævnet i det hele henvise til det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse. Som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen – og som også forklaret af ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet – må det lægges til grund, at ansøgeren har et godt og tæt forhold til sig egen familie i Irak, herunder brødre, og tillige til sin ægtefælles familie i Irak, herunder ægtefællens far. Ansøgeren har da også forklaret, at hun ikke frygter overgreb fra egen eller ægtefællens familie ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren risikerer udstødelse af sin egen og/eller ægtefællens familie i Irak med den konsekvens, at hun risikerer overgreb fra personer i lokalsamfundet mv. ved en tilbagevenden til Irak. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort et beskyttelsesbehov efter udlændingelovens § 7.”
Løbenummer: Irak/2025/8/dh
