Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban. Til støtte herfor oplyste ansøgeren, at han under sit ophold i Afghanistan fra 2020 til [måned] 2021 indberettede medlemmer af Taliban til de daværende afghanske myndigheder, idet ansøgeren overværede mistænkelige aktiviteter fra nabohuset. Som følge af indberetningen blev tre medlemmer af Taliban slået ihjel af politiet, og andre blev anholdt, herunder ansøgerens ægtefælles [familiemedlem A], som ansøgeren formoder er medlem af Taliban. Ansøgeren rejste herefter tilbage til Danmark. Efter Talibans magtovertagelse udrejste ansøgeren på ny til Afghanistan i 2022. Ansøgeren oplyste, at ægtefællens [familiemedlem A] i den forbindelse fortalte ham, at ansøgeren nu fremgik af Talibans dødsliste. Ægtefællens [familiemedlem A] sagde også til ansøgeren, at han aldrig skulle vise sig i Afghanistan igen, og ansøgeren udrejste på den baggrund af Afghanistan. Ansøgeren henviste endvidere til, at han i november og december 2023 havde modtaget tre trusselsbreve, der angiveligt er stemplet og underskrevet af lokale myndigheder, og til at han i januar 2024 havde modtaget trusler fra en ukendt person via Messenger. Endelig henviste ansøgeren til de generelle forhold i Afghanistan og til vestliggørelse som sur place asylmotiv. Under genoptagelsessagen har ansøgeren fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv, og han har i den forbindelse fremlagt en række bilag som dokumentation for, at han var i Afghanistan i perioden [dato A i]2022 til [dato B i]2022. Flygtningenævnet lægger på baggrund af de nye oplysninger, der er fremkommet i sagen, til grund, at ansøgeren har opholdt sig i Afghanistan i perioden [dato A i]2022 til [dato B i] 2022. Af de grunde, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse [fra foråret] 2024 om spørgsmålet om vestliggørelse, finder Flygtningenævnet fortsat, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han på dette grundlag har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at ansøgeren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor hans ægtefælle og søn opholder sig og hvor han flere gange har været på besøg. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt i Afghanistan med sin ægtefælles [familiemedlem A], der er tilknyttet Taliban. Nævnet finder således, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren i 2021 uden at underrette sin ægtefælle skulle have foretaget en anmeldelse til de daværende afghanske myndigheder på grundlag af nogle ganske overordnede iagttagelser af nogle personer i nabohuset, som han foretog fra sin ægtefælles bopæl under et ferieophold hos hende. Ansøgerens ægtefælle bor efter det oplyste fortsat samme sted sammen med ansøgerens søn. Der foreligger ikke i sagen oplysninger, der kan give grundlag for at fastslå, at ansøgerens ægtefælle efterfølgende har været udsat for repressalier i anledning af den påberåbte konflikt. Det er ikke sandsynliggjort, at den færdselsulykke, som ansøgerens søn har været udsat for i Afghanistan i 2024, har tilknytning til den af ansøgeren påberåbte konflikt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være blevet optaget på en ”dødsliste” udarbejdet af Taliban, eller at Taliban i øvrigt skulle efterstræbe ham som anført i de under sagen fremlagte breve og meddelelser. Det kan ikke føre til en anden vurdering af asylmotivet, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at det først var under det efterfølgende ophold i Afghanistan i 2022 efter Talibans magtovertagelse, at han og hans ægtefælle erfarede, at ægtefællens [familiemedlem A] var blandt de involverede i episoden. Dette forekommer navnlig påfaldende i lyset af, at det var på foranledning af ægtefællens [familiemedlem A], som ansøgeren så befinde sig i nabohuset, at der skulle laves og bringes mad til personerne. Nævnet finder det i den forbindelse tillige påfaldende, at ansøgerens ægtefælle først på et så sent tidspunkt skulle være blevet bekendt med, at hendes [familiemedlem A] var blevet pågrebet af myndighederne. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan har ikke en karakter, der i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter reglerne om asyl. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse af [fra foråret] 2024.”
Løbenummer: Afgh/2025/29/CARA
