Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og ortodoks kristen født i landsbyen [by A], der ligger i Vinnytsia Oblast, Ukraine. Ansøgeren har frem til sin udrejse senest opholdt sig i byen [by B], der ligger i Vinnytsia Oblast. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har i 2008 deltaget i én demonstration i Kyiv mod den tidligere præsident Viktor Janukovitj, idet ansøgeren var modstander af, at man havde valgt en prorussisk præsident. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de ukrainske myndigheder, idet han risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Ukraine. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at han har aftjent militærtjeneste i Ukraine fra efteråret 2002 til foråret 2004, hvor han havde rang af menig. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han aftjente de første ni måneder i Kyiv, men aftjente de resterende ni måneder i [by D] grundet sin mors sygdom. Ansøgeren deltog ikke i kamphandlinger under sin militærtjeneste. Han har oplyst, at han lider af helbredsmæssige problemer i form af [fysiske helbredsmæssige problemer]. Han er af den overbevisning, at dette ikke vil fritage ham fra militærtjeneste. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter personer fra sit barndomskvarter, som i dag er politisk magtfulde personer i Vinnytsia Oblast. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at han som teenager ofte var oppe at slås med en mafialignende gruppe. Ansøgeren kom ofte op at slås med disse personer, når de chikanerede ham i hverdagen. Han blev senest overfaldet af disse personer i 2015 eller 2016. Asylmotivet om militærtjeneste[:] Flygtningenævnet kan lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden til Ukraine vil kunne risikere at skulle udføre militærtjeneste. Flygtningenævnet finder imidlertid i overensstemmelse med nævnets generelle praksis, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv om udførelse af militærtjeneste i det krigsramte Ukraine efter oplysningerne om baggrunden for krigen i Ukraine og mobiliseringen i kølvandet på den russiske invasion i landet den 24. februar 2022 ikke er et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, om asyl efter Flygtningekonventionen eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, om beskyttelsesstatus. Det oplyste om forholdene for personer, der mobiliseres til krigen i Ukraine, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det, der er oplyst om ansøgerens helbredsmæssige forhold, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved lagt vægt baggrundsoplysningerne herunder at der efter den nye mobiliseringslov, der trådte i kraft den 18. maj 2024, er mulighed for medicinsk fritagelse. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgerens mulige indkaldelse til militærtjeneste konkret er forbundet med forfølgelsesgrunde som nævnt i Flygtningekonventionen eller en velbegrundet frygt for overgreb omfattet af EMRK artikel 3. Efter baggrundsoplysningerne lægges det til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer at blive straffet, hvis han nægter at udføre militærtjeneste, og at ansøgeren også vil kunne blive straffet for unddragelse af at udføre militærtjeneste. De straffe, der efter baggrundsoplysningerne kan komme på tale, har imidlertid ikke et omfang og en karakter, der i sig selv indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3. De hjemlede straffe kan ikke anses for uforholdsmæssige sammenlignet med sanktionerne for tilsvarende overtrædelser af dansk lovgivning. Der er herunder ikke grundlag for at antage, at en straf konkret vil være omfattet af forfølgelsesgrundene nævnt i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller en velbegrundet frygt for overgreb i øvrigt som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Afsoningsforholdene i ukrainske fængsler kan efter baggrundsoplysningerne være meget vanskelige, og standarden er meget lavere end i danske fængsler. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene i sig selv er af en sådan karakter, at de vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 i forhold til ansøgeren. Ansøgeren har herefter heller ikke på dette grundlag behov for international beskyttelse i Danmark mod overgreb som nævnt i EMRK artikel 3, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Asylmotivet om vold og trusler fra privatpersoner[:] Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundede konflikt med indflydelsesrige personer i Ukraine, da ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Ansøgeren har således under den første samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2023 oplyst, at han ikke har konflikter i Ukraine med grupperinger og privatpersoner, og ansøgeren har heller ikke i sit asylskema anført noget herom. Under en samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2024 har ansøgeren imidlertid forklaret, at han som teenager fik problemer med andre unge fra sit kvarter, at de unge i dag er indflydelsesrige og magtfulde, at de flere gange har overfaldet ham, blandt andet når han har siddet på cafe, og at han formoder, at de fortsat bærer nag. Ansøgeren har også forklaret, at han ikke har været i kontakt med disse personer siden 2015-2016, og at han ikke har hørt fra dem efter sin udrejse af Ukraine i 2018. For Flygtningenævnet har ansøgeren udbyggende om denne konflikt forklaret, at personerne, han var i konflikt med som teenager, fortsat er efter ham, at de har udsat ham for vold, hvorved han fik sine tænder slået ud, og at han blev indlagt, hvor han fik nye tænder. Ansøgeren har tillige for nævnet oplyst, at personerne, som han ikke husker efternavnene på, har truet og været efter ham helt frem til udrejsen i 2018, at de har forsøgt at opsøge ham efter udrejsen via sociale medier, og at de flere gange har opsøgt hans bror og spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har om divergenserne forklaret afglidende. Flygtningenævnet finder herefter, at forklaringen af de anførte grunde tilsidesættes. Sikkerhedssituationen i Vinnytsia Oblast[:] Flygtningenævnet tiltræder, at de generelle forhold i det centrale og vestlige Ukraine, herunder forholdene i Vinnytsia Oblast, der er ansøgerens hjemområde, ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder således, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at forholdene i hjemområdet på nuværende tidspunkt er præget af en lav eller meget lav grad af generel voldsudøvelse, og at der ikke forekommer en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, hverken i kraft af personers blotte tilstedeværelse i området eller som følge af en kumulativ vurdering af individuelle og generelle forhold. Der henvises i den forbindelse til de baggrundsoplysninger, der er refereret i Udlændingestyrelsens afgørelse, samt det aktuelle konfliktkort udarbejdet af ACLED pr. 26. september 2025. En forevist video fra [et socialt medie] om situationen i Ukraine kan ikke føre til en anden vurdering. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Ukra/2025/9/tmlo
